Monthly Archives: oktober 2012

A sweet thought

Jeg mødte på arbejde i mandags efter nogle dage med sygdom og fandt denne grissebasse i mit rum.

Grissebassen kommer fra min søde kollega, som ønskede mig god bedring. Taak Buggyman, hvor er det altså sødt.) Fantastisk arbejdsplads med superfantastiske kollegaer.:) Det gør livet nemmere, da man faktisk bruger mange timer på sin arbejdsplads og derfor også har stor betydning for ens hverdag og livskvalitet.

Back to normal

Efter nogle fabelagtige dage med bryllup og masser af shopping i Uk, så er søs og jeg tilbage til hverdagen. Jeg må dog indrømme, at frosten overraskede os her til morgen, da det ikke var så koldt i UK. Men nord, syd, øst, vest, hjemme er nu altid bedst Sååå tilbage til det normale og tilbage til hverdagen med job og studier og ikke mindst bloggen.

Jeg synes, at min søster så inspirerende ud i sit outfit her til morgen, så her kommer der lige nogle billeder af hende.

Taske Zara, Hat H&M, Striktrøje H&m, Nederdel H&M, Støvler Havanna Shoes, Pels Zara

(Der skal dog lige nævnes, at min søster på billedet selv er en af bloggerne bag 5smiles. Dk, men på grund af hendes speciale, så har hun meget travlt for tiden). Jeg var vild med den grønne farve og ikke mindst den superlækre taske (har den selvfølgelig også selv;-) )


Min søster elsker hatte og har også flere forskellige og det fantastiske er, at hun bruger det tit i sin hverdag. Noget som jeg bed mærke i Uk var faktisk, at det virkede mere ”normalt” at bruge hatte derover, hvor jeg herhjemme ikke ser det særlig ofte anvendt i hverdagen.


For alle jer dyrelsker, så skal der selvfølgelig lige understreges, at pelsen ikke er ægte:-D
Kan I alle have en eventyrlig tirsdag hele dagen;)

Black and red

Man har mange sareer liggende i klædeskabet, men der er altid nogle man synes ekstra godt om.

For 8 måneder siden, var min mand en tur på Sri Lanka, hvor han havde denne saree med til mig. Sareen er en net/gennemsigtig saree, som vejer ingenting og er nem at bære, også sidder den godt til kroppen. Det er en simpel og elegant model. Det er især farveblandingen, som jeg faldt for. Sareens længde var også passende til anledningen, da jeg havde valgt et par sorte ballerina. Desværre er der ikke et fuldt billed af sareen, men det husker jeg lige til en anden gang.

Her er billeder af den omtalte saree, som jeg tog på til en tamilsk konfirmation i august måned.

Det er altid en udfordring, at designe en saree blouse (top/overdelen). Jeg overvejede i første omgang en langærmet top til sareen, som vist på billedet, men var usikker på om det var min stil og om det vil passe til mig. Jeg valgte derfor en simpel model med høj krave. Jeg har tidligere fået syet en lignende model og syntes at modellen også var oplagt til denne saree.

 

Sareen kan købes i Danmark hos diverse tamilske online sælgere.

Wellness Day

I dag havde jeg besluttet at invitere min kære søster med til en behandling hos Zahar Wellness. Jeg havde fået bestilt to gange Classic behandling og vi var begge klar til 60 min med pleje og massage. Umiddelbart bliver man overrasket ved ankomst, da det er et helt almindelig villahus i Åbyhøj, men klinikken er indrettet på huset bagside.

Vi stod begge og betragtede de mange produkter fra Medex, som klinikken både sælger og anvender i deres behandlinger, da vi blev modtaget af en smilende kvinde, Zahra, som er klinikkens indehaver. Herefter hilste vi på hendes mand, Vahid Nejad, som er uddannet massør i klinikken. Jeg blev især fascineret af, at han også laver Hot Stone massage, som jeg længe har ville prøve. Men det måtte vente til en anden god gang. I dag handlede det om ansigtet. Ja eller næsten da, fordi vi fik en god omgang massage i ansigtet, skulderen og halsen som det første inden selve ansigtsbehandlingen.

Dette blev udført af Vahid, som forklarede, at nogle kosmetologer vælger at give massage senere hen i behandlingen, men de har valgt at starte med massage, da dette vil skabe bedre blodcirkulationen og man vil få meget mere ud af den efterfølgende pleje.

Min søster, som ikke har fået lavet ansigtsbehandling før i en klink, nyd det optimalt, ja faktisk så meget, at jeg var bange for at hun snart ville begynde at snorke.

Kort fortalt så er en Classic ansigtsbehandling omfattet af dejlig massage, hudanalyse, (Zara fortæller lidt om nuværende hud og giver gode råd), afrensning, peeling (ca. 20 min), dybderens, maske og sluttende dagcreme. Det var en dejlig oplevelse og jeg fik desuden også varm paraffin behandling af fødder og hænder.

Først så blev mine hænder skrubbet og fik jeg god lag af collagen creme, som herefter blev dybbet i varm paraffin (ligesom stearin) og sluttelig pakket ind, så fødderne og hænderne havde god varme. Efter en halv time blev paraffinen skrubbet af og neglerod blev skubbet til og ordnet og sluttelig en god håndcreme fra Medex og mine fødder og hænder endte bløde, som en babynumse.

Fire gode råd fra den fantastiske Zahra: 

  • Sørg for at skifte produkter hver andet år (man kan altid vende tilbage et mærke efter et halvt års pause)
  • Det er godt for huden at rense ansigtet morgen og aften, men vigtigt, at man gør det efter et bad og ikke før. Kalkmængden i vandet lukker desværre vores porer, så fugten og fedtet fra ansigtscremen ikke kan trænge ind.
  • Brug peeling en gang om ugen, så de døde hudceller fjernes. Alt afhængig af hudens tykkelse, så må peeling være på ansigtet mellem 15-20 min. Når du skrubber peeling af, så er det ensartet bevægelser mod ørerne. Hvis du har tyndt lag hud, så undgår peeling med sandkorn.
  • Dybderens hver 14. dag

Husk at ansigtet skal plejes, om du er mand eller kvinde. Vi er gode til at beskytte kroppen mod vind og kulde via vores tøj og hænder i lommen eller med handsker, men ansigtet bliver udsat for meget, så husk at pleje jer selv.

Jeg har aftalt med Zahra, at hvis I ringer og oplyser 5smiles.dk, så vil i få 15 % rabat på behandlingerne 😀
I kan besøge Zahras Klink på zahrawellness eller finde dem på facebook. Gå wellness amok venner;-)

Gucci Purse

Dem som kender mig, ved jo godt at jeg ELSKER at få gaver. Jeg bliver ligesom et lille barn i candyland.

Blev virkelig overrasket da jeg fik denne i gave, havde overhovedet ikke forventet det.

My Gucci purse.:) super flot farve og en pæn størrelse til at have alle mine ejendele.:)

Carwash

Stod op alt for tidlig og havde kun et formål – CARWASH! Min elskede bil er blevet så beskidt, at jeg forleden opdagede, at min kære kollega havde skrevet følgende besked på min bil: If only my wife was this dirty;-) Ikke nok med at denne besked tiltrak unødvendig opmærksomhed på min beskidte bil, men var også bevis på, at jeg stadig ikke havde fået vasket bilen.

Nu måtte det være, tænkte jeg. Jeg tog mig sammen og kørte hen til en vaskehal og kopierede de tre ældre mænd, som allerede stod med en spand fyldt med sæbevand og gik i gang med at skrubbe ”hjulene”. Jeg følte mig rigtig handy og er nok stadig en smule høj over, at jeg altså selv kan tage vare på min moccabil;-)

Der skulle også lige gøres ren indvendigt og især ruderne var tiltrængt.

Her er så min næste superflotte bil efter en omgang vask. Jeg skal dog lige gøre jer læser opmærksom på, at jeg ALDRIG vælger en bronzevask igen. Jeg kunne stadig se nogle enkelte steder, at bilen ikke var helt ren. Men som den flittig bilejer jeg er, så tog jeg lige en tør klud og fik tørret bilen ordentlig af igen. Jeg har stadig en masse spørgsmål, som jeg skal have afklare inden næste vask, såsom om undervask skader bilen i de her årstider?

Men det var dagens gode gerning. Så pas på derude, når den brune punktum kommer flyvende.

Ønskeliste

Kære julemand,

Der er så mange ting, som allerede er på min ønskeliste. Jeg ved dog ikke, hvem der skal give mig disse fantastiske ting, men har overvejet at give mig selv julegaver og adventsgaver i år.

Listen ser dog følgende ud indtil videre, men dog med forbehold for,  at der kan nå at komme mange flere ønsker og eventuelle ændret prioriteringer.

1. Jakke fra Zara. Linket nedenunder viser jakken. Det, som jeg især kan lide ved jakken er, at den er feminin samtidig med at den har et rålook på grund af det kombinerede læder.  Generelt elsker jeg tøj fra Zara – især jakker:-D

2. Oversized Mulberry Alexa

En mindre udgave af Alexa.Jeg er total vild med denne taske. Den minder lidt om skoletaske, men alligevel er den så stilet, at den kan bruges til alt. Der er god plads i tasken, da jeg har valgt den i oversized, men tasken kan også fåes i en mindre størrelse og selvfølgelig i mange fantastiske farver.

3. Royal Copenhagen – pige krebs figur.

Serien af stjernetegnfigurer er skabt af den danske kunstner Christel Marrott for Royal Copenhagen. De tolv forskellige piger i hvid, uglaseret porcelæn udstråler både uskyld og arrogance. Hver figur illustrerer med krops-sprog, effekter og ansigtsudtryk de karaktertræk, som det enkelte stjernetegn menes at stå for ifølge astrologien. De udgør en meget personlig gave og et smukt samlerobjekt.

Happy Halloween

Den første græskar:)
Halloween er en ret ny tradition i Danmark og oftest er vi ikke klar over, hvorfor man skære græskar ud med skræmmende ansigter. Men min kort research hos min bedste ven, google, viser at græskaret blev brugt til at skræmme spøgelserne væk. Ifølge overtroen er natten mellem d. 31. oktober og d. 1. november nemlig den nat, hvor de døde har lettest ved at vende tilbage til de levendes verden, eventuelt for at skræmme eller gøre regnskaber op. uhh laa la:-)

Men hjemme hos i dag er det dog en speciel begivenhed, da det er min dejlige nieces første halloween og vores første græskar med hende:-D


Vi har dog valgt at skære et hjerte på bagsiden for at symbolisere al vores kærlighed til den bette;-)


Happy Halloween til alle jer derude 😉

Støvler fra Tamaris

Hallo ladies:)
Her er ugens kup fra min side:-D

Længe har jeg ledt efter et par støvler, som både skulle bære præg af den femine side, men samtidig også være brugbar i min hverdag.

Mit største krav til dette projekt var dog, at der skulle være hæle på de her støvler. Sagen er, at jeg misunder de tusindvis af kvinder, som til daglig går i stilletter og som lige får nogle ekstra centimeter og dermed også lækre lange ben. Så kan man undre sig over, hvorfor jeg så ikke lige anskaffer mig et par stilletter og følger samme stil som disse lækre damer. Hmm nej, desværre så er mit problem ikke ligetil. Jeg har desværre knyster og kan defor heller ikke vælge og vrage mellem skotøj.
Men Halleluja, som velsignelse fra himlen, så fandt jeg disse lækre støvler fra Tamaris. Jeg havde bemærket reklamerne i fjernsynet, men havde dog ikke fulgt mere op på dem.
Men på en shopping tur endte jeg dog alligevel med et par støvler fra Tamaris, men en dejlig blød sål, som lige er tilpas for mine sarte fødder. Love Tamaris;)
Forsæt dejlig weekend til jer derude;-)

Ilse Jacobsen gummistøvler

Jeg har ønsket Ilse Jakobsen gummistøvler i lang lang lang tid, og nu har jeg endelig har fået dem i gave. De er super lækre og kan ikke vente til at have dem på. Det er som om vejrguderne ikke er med mig. Det har regnet hele sidste uge, men når jeg nu har fået mine støvler, så skinner solen 😉 Mon ikke at der snart kommer et par dråber, så jeg kan lufte mine støvler.

20121012-070541.jpg

20121012-071149.jpg

20121012-071216.jpg

20121012-071237.jpg

20121012-071257.jpg