Fantastiske hatte

P16A2199-Edit-Edit-FB

Jeg kan godt lide at gå med hatte, og bruger dem til forskellige anledninger. Man behøver jo ikke være kongelig for at gå med hatte:) Jeg er dog inspireret af kronprinsesse Mary og kronprinsesse Kate. Begge kvinder er stilikoner, og jeg synes, at de begge har en fantastisk stil. Jeg elsker den måde, de kombinerer hatte til deres outfit på.

Jeg har masser af sjove og trendy hatte i forskellige farver og forskellige former. Jeg bruger hatte til kjoler, bukser og buksedragter. Faktisk kan jeg godt lide at mikse og skabe kontraster med hatte, eksempelvis en sort buksedragt med en rød hat.

P16A2153-Edit-FB-4

Jeg elsker store hatte, men får dog desværre brugt dem, jeg har. I år har jeg lavet en pagt med mig selv om at bruge nogle af de store hatte til sommerfester.

Jeg er klar over, at hatte er ikke noget, vi bruger særlig meget i Danmark. Man kan derfor hurtigt komme til at skille sig ud, hvis man bruger hatte til dagligt. Englændere er til gengæld mere glade for at gå med hatte, og nogle af de fedeste hatte, jeg har købt, er købt i London og i New York. Udvalget er selvfølgelig også meget større i de byer end herhjemme, og det er også billigere.

Forleden dag fik jeg taget billeder af to af hattene, jeg har. Jeg regner med at få taget billeder af de andre hatte, jeg har, til en blog senere.

Kan I godt lide at gå med hatte?