Monthly Archives: november 2014

Glædelig 1. advent med Georg Jensen, Daniel Wellington, Calvin Klein og Trip Trap:)

IMG_4342.JPG
Glædelig 1. advent kæreste mennesker:)
Det er lidt sjovt at tænke på, at advent egentlig stammer fra det latinske ord adventus domini, som betyder Herrens komme. Jeg er ikke den mest religiøse menneske på kloden og vil ikke påstå, at advent fejres hos mig af den religiøse betydning, men elsker hyggen, glæden og gaverne ved de fire søndage. Jeg har respekt for, at nogle fejrer dagen på grund af den religiøse betydning i advent, men for mit vedkommende er det blot tegn på årets hyggeligste måned er skudt i gang og der skal julehygges:) Jeg elsker at tænde adventslys og kan stadig hele teksten af den sang, som vi plejede at synge i folkeskolen. Ja, jeg kan sørme også finde på at nynne sangen i sommerens hede:) Teksten er kærlig og jeg kan rigtig godt lide melodien. Den minder mig også om de gode dage i folkeskolen:)
Så tænder vi et lys i kvæld,
vi tænder det for glæde,
Det står og skinner for sig selv
og os, som er til stede,
Så tænder vi et lys i kvæld,
vi tænder det for glæde
IMG_4350.JPG
Advent betyder også gaver i mit heldige liv (happy me) og det elsker jeg jo. Men i går aftes kom jeg træt hjem ved 2-tiden efter en dejlig dag med bryllup og fødselsdag, så målet var blot at ramme hovedpuden. Men det kom jeg ikke helt til, da Thino sendte en besked om at der lå en pakke og ventede på bordet. Min veninde vil ikke gå i seng før pakken var åbnet og det ville jeg nok heller ikke helt selv, så pakken kom til sengen og i den lå der en smuk julestjerne fra Georg Jensen 🙂 Woaw! Den er simpelthen så flot og jeg glæder mig til at sætte den på mit juletræ. Jeg har tidligere kigget på stjernen på Georg Jensens hjemmeside, men sprang fra efter at have taget et kig på julegavelisten!
Du kan finde stjernen og andre lækre ting til hjemmet ved at følge linket – Georg Jensen.
IMG_4348.JPG
Uret fra Daniel Wellington er min adventsgave til Thino:)
IMG_4351.JPG
Der blev også andre adventsgaver, som skulle pakkes op og Contrasiction fra Calvin Klein er fra min skønne søster Kavi:) Den har jeg aldrig haft, så glæder mig til at prøve duften.
IMG_4406.JPG
Så er det første adventslys tændt i bedste stil fra Trip Trap.
Jeg håber, at I alle får en dejlig dag og en skøn weekend:)

Opskrift på himmelske vaniljekranse fra frøken Blomsterberg

IMG_4325.JPG
En dejlig hilsen herfra i Viborg til alle jer læsere:)

Nu går vi weekenden i møde og det betyder også 1. advent på søndag. Jeg har rigtig hygget mig med familien i Viborg i dag og sammen med niecen fik jeg bagt de første vaniljekranse. Vi fulgte Mette Blomsterbergs opskrift med enkelte rettelser efter vores egne behov og fik bagt nogle himmelske vaniljekranse:) Vores første plade måtte desværre smides ud, da ovnen hos min søster blev hurtigere varm end mig egen i lejligheden, så derfor var kagerne helt mørke efter de 10 minutter i ovnen, og måtte kasseres:) Så derfor satte vi tiden ned for de resterende kager og tog dem ud, når de var gyldne, så var de perfekt bagt. Det er så let at lave vaniljekranse og svoger Mathi er godt i gang med at tømme den første kagedåse:)

Her kommer den opskrift, som vi fulgte:

  • Ca. 30 styk
  • 200 g lurpak
  • 1/2 polynesisk vaniljestang
  • 1 æg
  • 200 g hvedemel
  • 70 g knuste mandler eller mandelmel

Fremgangsmåde:
Forvarm ovnen på 170 grader

  1. Tag smørret ud i god tid, gerne 4-5 timer før brug. Skrab kornene ud af vaniljestangen og bland det godt med sukkeret. Tilsæt herefter smørret og bland ingredienserne godt sammen. Tilsæt herefter ægget og bland det hele sammen til en klæbrig masse.
  2. Bland de knuste mandler og mel sammen og tilsæt det efterfølgende til smør/sukkerblandingen. Når man har tilsat melet, så skal man ikke blande for længe, da rygterne påstår, at kagerne kan blive for gummiagtig af det.
  3. Kom lidt efter lidt kagemassen i en sprøjtepose med stjernetyl og sprøjt det i små kranse på bagepapiret. Bag i ovnene i 5-10 minutter ( alt afhængig af ovnen). Lad det køle af inden servering eller gem i julekagedåser til senere:)

IMG_4324.JPG
IMG_4326.JPG
Vi er tilfreds med smagen, så nu skal de bare nydes:) Det har været skønt at tilbringe dagen med familien og jeg elsker simpelthen tiden de to niecer.
God weekend til jer alle:)

Hov – lidt mere juleri:)

Hej smukke mennesker:)
IMG_4281.JPG

Håber i alle har det godt og nyder denne torsdag på max gear:) Jeg bliver dagligt mindet om (via nyhederne, sygdom, mit arbejds og på mange andre måde), at livet er smukt og alt for kort, så hver eneste dag skal nydes på den bedste måde. Der er torne på de fleste roser og sådan er det også med livet. Der vil næsten altid være noget modgang, men er vi klædt på med postive tanker og glade mennesker i ens liv, så kan man håndtere meget.
Derfor var denne torsdag ligesom mange andre glade dage, hvor jeg sprang ud af min seng med et smil på læben:)
Jeg skal til Viborg i morgen for at julehygge sammen med familien, så det var på sin plads, at både lave en juledekoration til moi selv og en til søster Kavi. Min søster Sangi skal lave sin på søndag, hvor vi skal holde juleklippedag hjemme hos mig. Så formiddagen er gået med at lave to dekorationer og eftermiddagen byder på afslapning inden arbejde:)
Jeg har valgt at kun bruge to lys i hver dekoration, da vi både skal i sommerhus en weekend i december og på besøg hos venner en anden weekend, så det vil ikke give mening med adventslys i år. Men lysene er høje med god brændetid, så jeg rigtig kan hygge mig med levende julelys alle dage:)
IMG_4306.JPG
IMG_4307.JPG
IMG_4305.JPG
IMG_4308.JPG
Jeg har brugt alle de kogler og tørret svampe, som jeg havde fundet. Desuden har jeg brugt nogle dekorationsting fra sidste år og lysene er købt for 10 kr stykket hos billig blomster i Tilst. Jeg har igen i år valgt at lave dekorationerne på kagefad fra Villa Collection og elsker denne flotte opsats. Nu ser jeg frem til at aflevere den ene til søs i morgen og jeg selv kan tænde min på mandag:) Tænk jer, at efter denne weekend, så går vi ind i årets sidste måned men minsandten også den hyggeligste måned 🙂

Rigtig god dag allesammen:)

Skovbundens goder og en naturfest på vej :)

Hejsa derude.)
IMG_4295.JPG
Sikke en smuk dag med flot sol:) Det minder mig lidt om, når vinteren er ved at nå sin ende og foråret tipper lidt frem med solskin, men der stadig er koldt. Sådanne nogle dage plejer mit humør altid at stige en ekstra grad, fordi så ved jeg, at sommeren er på vej. Det er nok ikke tilfældet i dag, men jeg nyder stadig solens stråler og den lyse dag.
Jeg går for tiden mange ture og det resultere ofte i, at jeg har en pose fyldt med kogler, svampe og meget andet med hjem til kælderen, som for tiden fungere som en tørrekælder:) Det er så smukt at komme hjem med våde kogler fra skovbunden og efter nogle dage i varmen, så springer de ud til de flotteste kogler, som kan pynte enhver dekoration:)
IMG_4287.JPG
I går var jeg en tur ud til skønne Thomas, som hjælper mig med et nyt projekt. Det der er fantastisk ved denne fyr er, at jeg når lige at fortælle om en ide, så går han straks i gang med at hjælpe mig på alle de måder, som han nu kan. Jeg har valgt natur som tema til den næste fest, som jeg skal pynte op til. Derudeover har jeg besluttet at finde dekorationstingene ude i naturen. Selvfølgelig i det omgfang, som det nu kan lade sig gøre:) Derfor har Thomas være så sød og skære mange tynde skiver ud af et birketræ, som der nu er ved at tørre i min kælder. Jeg har en ide med de mange træskiver, så spændt på, om de ideen kan realiseres:)
IMG_4286.JPG
Tørret svampe som skal bruges til dekorationer. De sad på træet og Thomas har tørret dem i sit skur, så jeg kunne få dem med hjem i går.
IMG_4279.JPG
IMG_4285.JPG
Jeg holder juleklippedag på søndag for vennerne, hvor der selvfølgelig også skal bruges gran, kogler, mos og meget andet, så er det jo perfekt at møde en pedel, som lige skåret et træ til og jeg kan gå på rov og få masser af gran:-D
Jeg glæder mig rigtig meget til søndag, hvor der skal spilles julemusik, klippes, klistres, flettes, spise æbleskiver og meget andet – FANTASTISK;)
God tirsdag folkens:)

DIY: Blå mega riflet with Edding 4200 brushpen

God morgen blå smølfer og smølferinder:)
IMG_4273.JPG

Farven blå må afsløre lidt om indlæggets tema, men minsandten om jeg ikke har været i gang med lidt a la Royal Kathi 🙂 I går aftes prøvede jeg for første gang de fantastiske tusser fra Edding, som har et stort udvalg af tusser til specifikke formål. Mine tusser hedder 4200 porcelain brushpen og kan fåes i 3 sæt, hvor der i hver sæt er 6 tusser. Det var rigtig hyggeligt at sidde og male på glas og jeg skulle da helt klart prøve mig frem som Royal Copenhagen kunstner:) At tegne har aldrig været min stærke side, men det var da meget sjovt at prøve. Det gode er, at man kan tørre det af, hvis man tegner forkert eller fortryder. Fordi det er først efter en tur ovnen i 25 minutter på 160 grader, at det malede brændes fast og man ikke kan vaske det af. Jeg testede efterfølgende mit krus for en tur i opvaskemaskinen og det klarede den skam meget fint:)
Du kan købe tusserne flere steder, men boghandleren Arnold Busck har dem i hvert fald. Man kan jo tegne på alt porcelæn, så det kunne da også være sødt at købe nogle helt klare hvide figur og give dem et personlig præg. Jeg tænker da helt sikkert, at det er noget Thiviya og jeg skal lege med næste fredag:)
IMG_4268.JPG
IMG_4269.JPG
IMG_4272.JPG
IMG_4270.JPG
IMG_4239.JPG
Det nederste billede er selvfølgelig ægte Royal Copenhagen porcelæn, som jeg brugte som inspirationskilde:)

Dejlig søndag:)

Me and my to-do list :)

God morgen sødeste læsere:)
IMG_4254.JPG
Jeg sidder og nyder en kop te, mens jeg skriver bloggen og laver min to-do liste for næste uge. Jeg elsker at lave denne to – do liste, da det oftest også er her, at jeg finder nogle nye kreative projekter og sikrer mig, at det ikke blot bliver en ide eller tanke, men faktisk kommer ud til handling. Denne uge gik lidt stærkt, da jeg pludselig valgte at pille både tirsdag og torsdag ud som hyggedage, så fredag blev for alvor en dag, hvor jeg fik nået meget fra min liste:)

Træning bliver ofte skrevet på listen, men det er ikke altid, at jeg får overholdt de nedskrevet dage. Men jeg kan stolt sige, at jeg er inde i en god periode, hvor der bliver trænet 2-3 gange om ugen. Det passer fint med mit knæ, at jeg træner ca. hver anden/tredje dag, hvor jeg veksler mellem løb eller styrke.

IMG_4245.JPG
Jeg får tid til at prøve nye opskrifter og gårsdagens kageprojekt blev modtaget med ros:) Kagen bestod af en bund med cookies og kakao, med et god lag af luftig chokolademousse, toppet med hasselnødder – yummy in my tummy:)

IMG_4232.JPG
Jeg er begyndt på mit kreative projekt, som skal munde ud i en opslagstavle. Jeg har købt blomsterhegnet i Jem & fix og er i gang med at gøre den klar. Der kommer flere billeder af hele projektet på bloggen i den kommende uge, so stay tuned:)

IMG_4239.JPG
Finally! Jeg har fået hentet mine julekasser fra søsters loft og de er placeret pænt nede i kælderen til næste uge, hvor juletræet skal fældes og hjem i lejligheden – så skal der pyntes op:-D
Men der bliver allerede hygget meget med julete, clementiner og andre julegodter:) Nu kan man vel godt tillade sig at sige, at man er i julehumør:)

Rigtig god lørdag til jer allesammen:)

Inspiration og gode råd til adventsdekoration

God morgen herligeheder:)
IMG_4223.JPG
Vi har fået nogle henvendelser omkring inspiration til jule/adventsdekorationer, så derfor er det emnet på bloggen i dag. Jeg vil løbende give nogle gode råd, som jeg selv bruger, når jeg laver dekorationer. I går fik jeg lavet en dekoration til Thino´s kontor hos Ejnar Hessel og det tjente jeg lige 200 kr på. Det er ik´så ringe endda;)
Næste uge skal min søster Kavitha og jeg holde julehygge, hvor vi skal lave dekorationer, julebag og ud og fælde vores juletræ med Thiviya:) Jeg elsker at lave dekorationer og skal da også have lavet en til lejligheden. Inden jeg kommer med billeder af dekorationen fra i går, så kommer der lige enkelte gode råd fra mig:
1)
Som jeg har skrevet tidligere på bloggen, så elsker jeg selv at samle kogler, gran, mos, grene og alt andet, som jeg tænker kan bruges til en dekoration. Så sørger jeg for at købe billige julekugler og fad, når der er udsalg efter jul pg pakke det godt væk, så jeg kan bruge det året efter. Så derfor er det muligt at lave flotte dekorationer til billig penge.

2)
Når du laver dekorationer, så sørg for at de tørre ting som kogler, lys og tørret grene osv. ikke kommer i berøring med de våde ting som mos, ler.

3)
Start altid med at sætte lysene i og herefter de store ting som store grene, husløg, store julekugler og pynte sluttelig med de små ting, som de små julekugler, små kogler osv. Sådan at du får dækket hullerne, hvor man kun kan se bunden eller mos.

4)
Jeg laver altid små “hårnåle” med ståltråd, som jeg sætter fast på lys, kugler, kogler m.m., så tingene ikke skal sættes direkte i ler. Pynten sidder bedre fast og kan bruges igen året efter:)

5) Store ting som kogler og julekugler skal enten stå vandret eller helt lodret i en dekoration, da alt andet skaber rod i en dekoration.

Det var nogle enkelte fif fra min side:) Her kommer der lige noge billeder af mit projekt i går:
IMG_4214.JPG

IMG_4212.JPG

IMG_4213.JPG

IMG_4225.JPG

IMG_4226.JPG

Her er dekorationen fra sidste år, som jeg lavede til Thino´s kontor:
foto-19

Jeg begynder at mærke julehumøret inde i mig:) Hvad med dig?
God fredag og en yper skøn weekend:)

Fødsel, hårtab og ny frisør

StrækmærkerFøler mig i live og med masser overskud efter en dejlig familieweekend i Rødekro. Det er simpelthen så dejligt, at man bare kan hygge og slappe af uden at bekymre sig. Børnene elsker at være sammen med deres onkel og mostre, og det er ren afslapning for far og mor. Jeg har haft svært ved at finde tid til at blogge, men satser på at min planlægning bliver bedre fremover:)

Jeg er i en periode hvor jeg oplever stort hårtab, hvilket vist er helt normalt efter en fødsel. Jeg har læst mig frem til at, man ikke taber hår under selve graviditeten pga. alle de graviditetshormoner. Jeg må sige, at det passer. Jeg havde virkelig tykt og langt hår, men da Baby Oviya var omkring 4 måneder, så begyndte jeg at at fælde hår. Det er ikke rart at se hår alle steder i huset. Jeg valgte derfor en tur til frisøren og blev klippet op til skulderlangt. Selvom jeg savner det tykke lange hår, er det nu dejligt med lidt forandring:)

Vi havde nærmest en 1 uge, hvor samtlige familiemedlemmer blev klippet.:)

Thiviya er også blevet kort hår. Efter anbefaling på facebook, fik jeg en tid til Thiviya hos frisør Sasha Petersen. Vi havde en super god oplevelse hos hende og Thiviya nød faktisk at blive klippet. Vi havde overhovedet ikke regnet med at det vil gå så godt. Sasha er en dygtig frisør og er super god til børn. Fremover bliver børnene klippet hos hende:)

Swype keyboard on Danish for IOS 8

916365675_art260

Kære 5smiles.dk læsere 🙂

I dag kommer bloggen til handle om noget helt andet end, hvad I er vant til. Jeg vil skrive om Swype keyboard, og hvis I ikke kender det eller har fået det installeret, så læs endelig videre; jeg er sikker på, at I vil blive lige så glad for det, som jeg er blevet. Tænk en lille ting som dette kan gøre mit liv nemmere 🙂

Swype keyboard som har været verdenskendt på Android, og i starten af november kom den også på dansk til IOS 8. Jeg har nu testet den, og den er jo helt fantastisk. Med Swype keyboard kan man med fingeren glidende hen over skærmen skrive hurtigere, specielt med én hånd. Ud over muligheden for dansk, byder den nye opdatering også på emoji understøttelse, således dem forudser, hvilken emoji eller smiley, du ønsker at bruge efter endt sætning.

screen568x5684 Swype-keyboard-themes

Da jeg første gang blev introduceret til Swype tænkte jeg, at det umuligt kan blive hurtigere at skrive med en enkelt finger end at bruge begge sine tommelfingre, men jeg tog fejl; man skriver meget hurtigere og det er nemmere end man lige tror.

Så folkens, de af jer, der altid er på farten eller altid har hænderne fyldte, hent APP’en for 7 kr; den er GULD VÆRD.

Hvis man vil have en gratis version af lignende keyboard findes der Swift keyboard.

Swype kan hentes her: https://itunes.apple.com/us/app/swype/id916365675?mt=8

 God dag allesammen:-)

 

Loyalitet og godhed skaber stærke bånd

God morgen allesammen:)
IMG_4189.JPG
Jeg har fået en vane med at sove længe for tiden, men kommer også senere i seng end det vante A-menneske plejer:) I går havde jeg nogle af mine venner fra arbejde på besøg til spisning og denne gang blev det tamilsk mad i kategorien “let stærk”. Det var super hyggeligt og nogle af dem havde prøvet at spise tamilsk mad før og for de andre var det første gang, men maden var tilpas stærk og ingen havde brug for mavesyrepiller efterfølgende:)
Det var lidt mærkeligt at vågne op i morges og savne familien og larmen. Det kan ikke beskrives med ord, hvor meningsgivende det er at vågne op og starte dagen med fælles morgenmad, hvor der bliver hygget og grinet sammen inden dagen for alvor starter. Jeg ved, at jeg skriver det ofte, men for mig er det noget af det vigtigste i mit liv. Den tid, hvor du er sammen med mennesker, som giver dig en følelse af tryghed og afslappethed samtidig med at glæden kan mærkes helt nede i maven – jaa, så ved man, at man har det godt:)
Vi har i weekenden planlagt en “familieweekend” i hver måned fra januar og helt til juli, så det er nemmere at holde fri fra arbejde og andre aftaler. Jeg kunne mærke, at vi alle priroritede det højt og tog planlægningen helt seriøst.
Men i bund og grund, så handler de her weekender ikke kun om god mad og hygge, men også at bevare relationen. Jeg tror på, at alle relationer er ligesom okideer. Det skal have en vis mængde af alting, men for meget og for lidt kan slå det ihjel. Blomsten kan falde af, men god pasning kan få det til at blomstre igen. Til tider får jeg også vide, at jeg altid er sammen med mennesker og det er også delvis sandt. Men jeg elsker at dyrke de gode forhold, som man i fælles har fået skabt. Jeg er af natur meget social, men for at få en speciel plads i mit liv, så er der to ting som jeg går utrolig meget op i : LOYALITET & GODHED. Du skal være i stand til at være inderlig glad på dine venners og families vegne og du skal altid være loyal. Det her lyder nemmere end det egentlig er, men to ingredienser, som ifølge mig er vejen frem til alt godt:)
Jeg anser os som en lille familie, men en stærk familie, da vi netop er loyale mod hinanden og gode til at være glade på hinanden vegne og støtter altid op. Det er nok også derfor, at jeg oftest betegner mine nærmeste venner, som familie. Du er ikke blot familie fordi du er født eller gift ind i en familie, men tværtimod skaber adfærden og omsorgen familiebåndet:) Jeg siger ikke, at det jeg tror på er sandheden, men i hvert fald det jeg selv dyrker og tror på. På livsstilsvejlederuddannelsen lærte vi, at man kan ikke forandre andre, men altid forandre en selv. Vi går tit galt i byen, da vi nogle gange har en ide om, at et andet mennekser skal lige af med de og de vaner/sider. Men nej, find ud af hvordan du vil være og derefter tag stilling til, om vedkommende uden forandringer kan indgå i dit liv.
Jeg vil lige dele nogle billeder fra weekenden, hvor Lohy og jeg fik hele familien med en iskold fornøjelse! Men alle var enige om, at det var dejligt at komme ud og gå en tur og det faktisk også var dejligt nede ved vandet trods for den hårde vind. Bettepigen Thiviya var dog helt tilfreds efter at have set “dragerne”:) Så var det en yderste varm fornøjelse at komme tilbage til pejsen i stuen:)
IMG_4188.JPG

IMG_4184.JPG

IMG_4187.JPG

IMG_4166.JPG

Dejlig tirsdag kære læsere:)