Merry Christmas everyone :)

IMG_4658.JPG


Glædelig jul skønneste læsere:)
Det er en anderledes mild juleaften i år, men stemningen og glæden minder om de andre år. Jeg sad i morges og tænkte over, hvad det er ved den her aften(også de andre juledage), som bare gør mig så glad. Der gik det op for mig, at den her aften er ikke kun unik på grund af en årsag, men der er flere elementer som spiller en vigtig rolle.
Først og fremmest er det en aften, hvor man oftest er sammen med alle sine kære og hygger med god mad og gaver. Hos mig har gaver ikke en materialistisk betydning, men jeg ser det som en måde og vise værdsættelse.
Yderligere så beundrer jeg denne aften for, at man får samlet mange mennesker under samme tag og stemningen er fyldt med positivisme og glæde. Det er så smukt!
I år er jeg ikke sammen med familien i sommerhuset, men har valgt at arbejde. Det er noget som jeg selv har valgt, så ingen grund til sympati:) Men sagens kerne er, at jeg elsker at tilbringe julen med familien, men det er også utroligt givende for mig at være på arbejde og være sammen med mennesker, hvor man på denne dag føler sig som en stor familie selvom man på ingen måder er beslægtet. Jeg værdsætter denne følelse af samhørighed og mærker også en stor taknemmelighed over alt det, som jeg har i mit liv. Jeg har siden endt uddannelse altid arbejdet med udsatte borger, og det er en fantastisk oplevelse at tilbringe denne aften sammen med mennesker, som ikke har mulighed for at være sammen med deres familie. Det er ikke fordi, at jeg føler mig som Mother Theresa eller prinsesse Diana, men jeg føler, at jeg kan være der for nogle mennesker. Det er en dejlig følelse og jeg håber da inderligt på, at mit smil kan smitte af på andre og give dem en ligeså god aften, som jeg er sikker på at få:)
Jeg har glædet mig utrolig meget til denne aften samt de kommende dage og vil også gerne ønsker jer ALLE en glædelig jul/Merry christmas 😀
Et stort knus til min familie i sommerhuset og jeg glæder mig til at fejre Nytår med jer:)
IMG_4656.JPG