Kathi´s lommefilosofi : Parsymbiose

Hej sødeste læsere:)

Siden i går aftes har jeg gået rundt med en forstyrrende samtale i hovedet og det kommer selvfølgelig til at præge bloggen i dag:)
Jeg fik i går aftes et opkald fra en sød ældre dame, som min mor var veninde med. Hun er en rigtig sød “aunty” for mig og ringede egentlig for at sige, at hun havde modtaget invitation til brylluppet. Vi sidder og taler om dit og dat og kommer ind på ferie, hvor jeg fortæller hende, at jeg rejser til Thailand næste uge. Aunty troede straks, at jeg skulle afsted med Thino. Jeg forklarede hende, at han er afsted med sine venner i Portugal lige nu og jeg rejser med 4 seje kvinder fra familien. Nu kommer det forstyrrende:) Denne aunty må næsten have tabt mund og næse og begyndte straks at forklare mig, at sådan noget kan jo ikke fortsætte om en måned. Jeg stillede mig undrende for dette og hendes naturlige forklaring var: Jamen, når man er gift Kathi, så kan man jo ikke rejse uden sin mand”. Jeg vidste ærlig talt ikke om hun lavede sjov og var næsten på vej med en latter, da jeg kunne høre på tonen af det næste sætning, at hun mente det helt alvorligt.
Da samtalen afsluttede, så sad jeg længe og tænkte på, om det aunty beskrev var “virkeligheden”.
Men jeg fik heldigvis rystede tanken væk, da jeg ved, at jeg kommer aldrig til at blive den person, som gør tingene fordi nogle mener, at det er “det rigtige”. Jeg elsker at rejse og rejse med Thino er også noget jeg nyder. Men jeg tror aldrig, at jeg vil give slip på at rejse med mine piger og ej heller forvente det samme af ham.
Jeg kan huske, at i starten af forholdet var man nærmest i en symbiose, hvor man var meget sammen og lavede alting sammen. Men som tiden gik, så gik det også op for mig, at jeg faktisk glemte mig selv og hvad jeg kan lide. Jeg kan stadig huske, at det var meget svært for mig at bryde den symbiose og få en selvstændighed. Jeg tvang mig selv til at lave aftaler og også de dage, hvor Thino havde fri. Fordi jeg indså, at han som fyr var god til at både have et forhold, men også at holde venskaber, sport og andet vedlige. Mens jeg nærmest gav slip på alt og kunne hans ugeplan i hovedet.
Jeg kan blive helt flov over at tænke, at jeg har været sådan. Især fordi jeg i dag værdsætter tiden med mig selv, hvor jeg læser, sammen med venner og veninder, dyrker mine hobbyer osv. Hvem var jeg egentlig den gang? Samtidig er jeg også god til at sige højt, at det var en del af min udvikling og jeg skulle ramme det stadie og slå øjnene op, før jeg kunne tage nogle valg og kæmpe frem til at blive den selvtændig Kathi med sin kæreste og familie.
I dag nyder vi begge vores tid sammen, men nyder også at vi kan have hver sine interesser og venskaber. Jeg er slet ikke typen, som forventer, at blot fordi jeg bliver gift med Thino, så skal jeg inviteres med til alt det han gør. Nej, manden havde også venskaber og relationer inden han mødte mig, som skal vedligeholdes. Det er vigtigt, at man selv arbejder på at se tingene og især fokus på den symbiose, fordi ellers føler man hurtigt, at det “normalt”, at vi er hinandens skygger.
Det er uge siden, at jeg bestilte billetten til Lisabon uden Thino´s godkendelse og sendte ham afsted. Thino er klassisk arbejdsnarkoman og gift med sit arbejde, men kommer han først væk og afsted på ferie, så er han er rigtig fest- og balladebandit:) Jeg har nydt dagene hjemme med mig selv, arbejde, familie og venner og samtidig også nydt at se, at han hygger sig. Derfor kan jeg med garanti sige, at han skal da helt sikkert afsted igen med gutterne og jeg skal da helt sikker opleve meget mere af verdenen sammen med mine veninder – OGSÅ selvom vi er gift sammen.
Jeg har allerede nu sagt til Thino, at efter vi er blevet gift vil der også være weekender, hvor han selv skal ned til sine forældre i Sønderborg uden mig. Det handler ikke om, at jeg ikke vil med, men simpelhen den tanke om, at jeg tror at det er vigtigt, at han også har sin tid sammen med familien uden jeg er der. Det er sundt, at de stadig kan fortsætte forældre/søn/søster/bror relationen og have deres tid sammen ligesom jeg også værdsætter, at blot mødes med søstrene alene en gang i mellem.
Jeg siger ikke, at mine holdninger og tanker er det rigtige, men som par skal man finde ud af hvad der fungere og sætte rammer for det. Fordi ellers bliver det en naturlig ting, at man følges af til alt og aldrig har tiden hver for sig andet end når man er på arbejde:)
Aunty´s samtale fik mig til at se min egen udvikling til selvstændighed og jeg kunne se, hvor målrettet jeg er blevet med mig selv. Jeg valgte dog at skåne hendes for mine skarpe holdninger, så hun kunne få en god nat søvn:)
Det var alt for denne gang med Kathi´s lommefilosofi : Parsymbiose 🙂