Monthly Archives: august 2015

Koncert med A. R. Rahman

Som vi tidligere har blogget om, så havde vi 5smiles pigerne bestilt billetter til A. R. Rahman koncert i London.  A. R. Rahman er en verdenskendt indisk kunstner,og er kendt for mange sange og bedrifter. Nogle af mine danske veninder lærte ham at kende, da han lavede sangen Jai Ho (you are my destiny) sammen med The pussycat dolls.

I forbindelse med koncerten havde jeg havde planlagt en forlænget weekend i London sammen med manden og børnene. Thiviya vil gerne opleve London, så det var oplagt med en forlænget weekend. Jeg skulle til koncert med søstrene og kusinerne, og manden skulle passe børnene. Men efter Thailand turen blev Karthi og Vahy syg, og måtte melde afbud til koncerten, så vi stod to dyre billetter og måtte få dem brugt. Vores lille familie på fire valgte derfor at opleve koncerten sammen. Vi sad helt foran og lyden var høj. Manden måtte tage de yngste med bagerst i lokalet. Det var en stor koncert med 20.000 mennesker, og det var en vild oplevelse, både for os og børnene. Vores yngste sov igennem under koncerten, så det måtte have været sød musik i hendes små øre.

Det var en kæmpe fornøjelse og vi mødte også en del af vores venner til koncerten. Videoen er lille smagsprøve fra vores tur. Det er første gang vi er ude at rejse med begge børn, og det er gået så fint.

Ponnurukkal aka guld smeltning

IMG_0460

Nu er der ikke mange dage til min lillesøster skal giftes. Derfor går dagene med at løse praktiske opgaver til selve brylluppet. Vi har derfor bosat os i Sønderjylland hos kusinerne, og det er skønt at familien er samlet 🙂 Det er hyggeligt, da vores familie fra udlandet også er ankommet. Jeg og ungerne har ferie nu,mens manden pendler mellem Viborg og Rødekro.
I fredags mødtes brudgommens (Thino) og brudens (lillesøster Karthi) familier til ponnurukkal. Jeg ved ikke helt, hvordan jeg skal oversætte det på dansk, men det tætteste jeg kan komme på er “guld smeltning”. Familien samles for at smelte det guld, som selve thali/guldkæde skal laves af. Det er den kæde, som bruden får på til brylluppet. Traditionen er at familierne mødes hos brudgommens familie uden bruden, hvor der udføres de ritualer der er i forbindelse med guldsmeltning. Efter guldsmeltning må brudgommen og bruden ikke se hinanden før selve bryllupsdagen.

Her er lige et par billeder fra ponnurukkal/guld smeltning. Jeg havde valgt en simpel grøn saree til anledningen.

IMG_0467

IMG_0482

Image

Date time

Hello folkens,

Vi beklager simpelthen stilheden på bloggen. Vi har bare en del at se til for tiden med bryllupsplanlægning, familiebesøg fra udlandet og en masse arrangementer. Tiden er der bare ikke til det hele, men vi skal ihærdigt forsøge at sende en hilsen i ny og næ. I går stod den på bryllup, da vores dejlige naboer valgte at sige ja til hinanden i kirken. Vi havde børnene med i kirken, derefter blev børnene afleveret hos bedsteforældre inden vi tog videre til festen.
I min travlhed havde jeg ikke haft tid til at shoppe, valgte derfor en lyserød kjole til kirken som matchede med pigernes outfit. Til festen valgte jeg en lang kjole fra Asos.

IMG_0545

IMG_0546

Polterabend

Hejsa kæreste læsere:)
IMG_0357

IMG_0195
Så er jeg atter klar med en ny opdatering fra Thailand og denne gang handler det om min polterabend:)
Pigerne havde planlagt en herlig dag, hvor vi startede dagen med god morgenmad efterfulgt af ansigtsbehandling og massage. Herefter sejlede vi til øen Phi Phi, som er en utrolig smuk lille ø i sydthailand. Vandet har den smukkeste lyseblå farve og små fiske i alle farver, som svømmede rundt i vandet.
Vi ankom til øen og checkede os ind og sejlede til Maya Beach, hvor vi svømmede og snorklede, omgivet af smukke klipper. De kunne ikke have ramt mere rigtig, da jeg er en rigtig vandkrebs:) Jeg kunne have blevet i det vand for evigt!

IMG_0358

IMG_0356

IMG_0355

IMG_0220

IMG_0198

Vi kom tilbage til øen og efter et bad, så gik resten af aftenen nede ved stranden. Vandet havde trukket sig helt tilbage og vi så sindsyg mange små krabber. Langs stranden var der bar med musik og superfed ildshow af dygtige unge mennesker. Det var en dejlig stemning og en varm brise trods for klokken viste midnat.
Man skulle tro, at alt det her var nok i sig selv, men så kom den sidste overraskelse. Jeg har hele tiden fået vide, at den første saree, som jeg skal bære i tempel har min onkel med fra Canada, så jeg skulle ikke bruge tid på det. Men det viste sig, at søstrene og kusinerne selv har valgt og købt den saree og jeg er helt vild med den. Den glæder jeg mig til at bære:)
Nu vil vi smutte ud igen, så hav en dejlig dag folkens:)

Maetang Elephant park

IMG_0084

Jeg kan slet ikke forstå, at dagene flyver så hurtigt og dagen i dag har i den grad været oplevelsesrig.

Vi blev hentet klokken 9 af vores guide og turen gik til Maetang Elephant park. Her fik vi set det smukkeste natur oppe i bjergene, hvor der både var bananplantager og rismarker. Vi startede med at køre på en god gammeldags “kovogn” og vi var færdige af grin. Herefter red vi på elefanter igennem junglen og floden. Jeg var helt vild med at fodre min elefant med bananer og bambuspinde. Dens appetit minder jo lidt om min egen:)
IMG_0100 (1)

IMG_0095

IMG_0094

Inden vi skulle ud i floden igen, så tog vi på besøg i en lille landsby, hvor kvinderne er kendetegnet som ” longneck”. Kvinderne er kommet til Thailand, fra forskellige lande, hvor de ikke blev accepteret. De går med tunge smykker om halsen og benene. De ser smykkerne som en flot udsmykning og synes, at det ikke er pænt uden. Deres halse ser meget lange ud, men teknikken er åbenbart, at det tunge halssmykke trykker skuldrene ned og får halsen til at se lang ud. Det var virkelig en fed oplevelse at besøge dem og tale med dem.
IMG_0085

IMG_0084

Herefter tog vi på en 5 km tur på bambuspinde igennem floden og havde fornøjelsen af en klam slange, som sad på et træ. Jeg hader virkelig slanger og kunne mærke, at hele min krop stivnede og jeg overvejede at pakke kufferten og sætte mig ud i lufthavnen de næste to dage:-)
På hjemvejen besøgte vi en orkide farm, hvor der var de smukkeste blomster og sommerfugle. Der kunne jeg simpelthen bo- blandt blomster og sommerfugle.

IMG_0091

IMG_0089

IMG_0076

IMG_0088
Vi kom hjem med en masse skønne oplevelser og sjove videoer, især fra floden, hvor vi satte musik på og sang;)
Kusine Kala havde fundet et center, central Plaza Chiang Mai, som vi besøgte efter et hvil.
Nu er det snart sengetid og vi hygger os med forskellige skøre dans og jeg kan mærke, at jeg har grinet alt for meget i dag. Men på den anden side, så kan man aldrig grine for meget i livet:)

Landet i Chiang Mai

Hejsa allesammen:)
Chiang Mai

Chiang Mai
Så er vi endelig ankommet til Chiang Mai efter nogle dage i Bangkok. Selve flyveturen tog en time og vi landede til de smukkeste omgivelser. Grøn natur med store bjerge og rigtig hyggelig omgivelser. Der er et tempel på toppen af bjerget og vi vil mægtig gerne deroppe.

Dagen i dag er gået med en god omgang massage og ren afslapning med lækker mad og et fornuftig besøg hos Starbucks, hvor der blev købt kage i store mængder. Det med at tabe sig til brylluppet ligger ikke til mine gener, men spise mad er hobby, som jeg elsker:)
Chiang Mai

Chiang Mai

Chiang Mai

IMG_0027

Vi vil prøve at opdatere bloggen løbende, men vi møder også lidt tekniske problemer, så det går ikke altid efter planen. Men vi satser på at det lykkedes i dag:)