Back to reality again…
kavi_thivi
Tilbage til hverdagen efter en super skøn ferie med familien, mens vi gjorde klar til min lillesøsters store dag. Nu er festen veloverstået, og vi er så småt i gang med at finde tilbage til hverdagen. Jeg har endnu ikke blogget om vores outfit til selve brylluppet. Min storesøster, kusinerne og jeg havde ens bridesmaids saree på, og til mine to små yndige prinsesser, havde jeg fået syet pavadai saddai (nederdel og trøje) i samme saree stof. De var virkelige yndige i deres små outfits. Jeg havde frygtet, at pigerne vil smide tøjet efter noget tid, men til min overraskelse beholdte de tøjet på hele dagen.

Sareen var orange med grøn kant, og normalt plejer der at være kant på begge sider af sareen, men det havde vi bevidst fravalgt. Vi elsker jo simple og elegante saree, så denne brudepige- saree faldt naturligt for vores smag. Mine søstre og kusiner havde brugt tid på at udvælge den perfekte saree til os og det er jeg virkelig glad for.

Ulempen ved sareen var, at det ikke kan vaskes, da det er specielt handmade. Jeg har været forbi renseriet og fik at vide, at det bedste var at lufttørre og stryge sareen. Min svigermor fortalte dog, at hun plejer at få renset hendes saree i London. Det må jeg undersøge nærmere næste gang jeg er i London.
Jeg ser frem til en anden god gang, hvor jeg kan få brugt denne smukke orange saree og hvis jeg er heldig, så kan pigerne stadig passe deres.