Mad, mad, dejlige mad
Som jeg skrev på min instagram i går, så handler det kun om mad på bloggen i dag:)
Jeg har haft to skønne dage, hvor jeg efter arbejde har haft gæster derhjemme og vi har fået dejlig mad begge dage. Fredag aften sad jeg og gav udtryk for mit savn til tamilsk mad til min svigerinde Duddy og vi aftalte derfor, at vi skulle lave mad sammen om mandagen. Vi blev i alt fem og det var ret hyggeligt at mødes og lave mad og spise sammen selvom det var en mandag.
Jeg havde sådan lyst til fisk og min stakkels mand prøvede forgæves at få fat på friske makrel, men Duddy kom med laks og humøret var i top hos mig:) Hun lavede en spicy ret med laks, krydret kylling kom i ovnene med grøntsager og ikke mindst en ret med min elskede spinat. Jeg havde savnet at spise ris, så følte mig virkelig lykkelig mæt, da jeg havde spist. Lykken kan komme i form af alt:) Jeg fik endelig også brugt mine nye fiskefade, som min veninde Funda havde taget med til mig, hele vejen fra Tyrkiet.
  
Tirsdag aften fik vi besøg af Thisan og Sopi til aftensmad. Jeg skyndte mig efter arbejde og handle ind og Thino kom tidligere hjem for at give en hånd til maden. Da årstiden passede perfekt til både suppe og hokkaido, så blev det til forret hokkaidosuppe med kokosmælk og stegt bacon som topping. Jeg kan meget bedre lide denne udgave med kokosmælk end fløde. Jeg fulgte opskriften fra aartiderne.dk, men tilsat 3 gulerødder, 1 porre, 2 fed hvidløg og undlod korianderfrø og spidskommen.
Til hovedret fik helstegt kylling med ovnbagte kartofler med frisk timian, bønnefritter, salat og sovs. Vi sluttede aftenen af med en lækker jordbærkage og is med frugter. Jeg var så mæt, at jeg gik i seng efter gæsterne tog hjem og det ligner slet ikke mig, som aldrig går i seng før den sidste ske er vasket op:) Men jeg var simpelthen for træt, så Thino tog det han kunne og resten måtte vente til næste dag. Men vi havde en herlig aften, så det var det hele værd og nu glæder jeg mig til at se mere til parret, allerede i næste uge igen.
  
  

  

Det var denne omgang for mad fra min side og jeg vender snart tilbage. Kan I have det godt indtil:)