P16A5095-Edit
God morgen allesammen 🙂
Den her weekend blev lidt længere end planlagt for bloggens vedkommende, men lørdag var det min elskede mors mindedag og vi var som familie samlet i Aarhus. Jeg finder stor trøst i at have min familie rundt om mig og det minder mig altid om, at selvom min mor mangler, så er jeg omringet af ægte kærlighed.
For tiden er jeg i meget søvnunderskud, da jeg ikke kan finde ro om natten og hævede ben er en virkellighed, som følge af, at jeg ikke lægger mig ned. Så når humøret lige skal løftes op, så er der brug for at tage skarpe midler i brug. Jeg skrev til den kære Vathanan fra Vathanan Kumarathurai Photography, om at sende mig et billede og om jeg ikke fik et, som kun kan gøre min uge bedre 🙂 Thino ønskede nogle minder fra lejligheden inden vi flyttede ud og dem fik vi Vathanan til at forevige. Jeg har valgt et billede, hvor man kan se min mands rigtige skøre, men elskelig side:) Husk nu at få booket Vathanan i god tid, hvis du mangler en dygtig fotograf.

Lørdagen fløj afsted og om aftenen fik jeg lavet to slags dessert, som skulle serveres til vores gæster, Sahana og Dinis, om søndagen. Det var helt hyggeligt at tale om bryllupsplanlægning og høre til deres kommende store dag, når man selv har overstået den kapitel, men alligevel savner den del med at finde på kreative ideer. Jeg kunne næsten mærke, at mine fingre kriblede for at komme i gang med et eller andet kreativt. Så derfor er jeg gået i gang med at lave lidt påskepynt og få pyntet op med de fine æg fra Royal Copenhagen, som vi fik af Sahana og Dinis:)
  
Er de ik bare fine?:)
Vi har faktisk haft gæster næsten hele søndag og mandag middag kom sødeste Elizabeth, som tog hele vejen fra Aalborg blot for at hygge og hækle med mig. Så denne tirsdag skal blot hedde afslapning og ud og finde en dyne til lillemanden.
Maven er også ved at være pænt stor, så det begrænser mig jo til at opholde mig i Aarhus:)

Februar måned er ved at ebbe ud og jeg sidder og tænker tilbage på alle de mange gode ting, som der er sket i denne måned, mens jeg nyder min morgenmad og kigger ud på den smukke blå himmel her til morgen. Lige om lidt er det marts måned og man kan aldrig vide, hvornår lillemanden vil gøre sin éntree.
Livet er smukt og denne tirsdag er kun med til at gøre den mere smuk:)
Rigtig god dag kæreste læsere:)