Monthly Archives: april 2016

Lady in red

P16A3375-Edit-Edit-Edit

Jeg fortsætter h&m trenden og byder ind med et nyt indlæg med en ny kjole. Kjolen passede perfekt ind, da Vathanan Kumarathurai Photography skulle teste noget fotoudstyr og arbejde med nære billeder. Jeg må ærligt indrømme, at jeg ikke duer til nære billeder. Men tænker da klart, at jeg skal forsøge med flere nærbilleder for bloggens skyld. Kjolen er købt i december måned og brugte den til julemiddag i sommerhuset første gang. Synes at h&m har en fed kollektion af maxikjoler, lige efter min stil. Jeg vil ønske, at vi for alvor kan få mere sol og varme, så jeg så småt kan begynde at finde sommertøjet frem:)
P16A3388-Edit
Weekenden startede fantastisk, da jeg havde taget fri fra arbejde i fredags, og havde besøg af 2 dejlige piger. Børnene var i institution, og jeg kunne hygge mig med pigerne uden forstyrrelse. Jeg er ikke god til at tage fri og bruge dagen på mig selv. Tit føler jeg, at jeg ikke har tid til at se vennerne i hverdagen pga. børnene og i weekenderne har vi altid planer. De fleste veninder bor uden for Viborg, så der skal lidt planlægning til.
I dag har vi besøg af mine søstre og nevø, og vi har været en tur på kræmmermarkedet og nu står den bare på hygge her hjemme.:)

De ekstra kilo


Halløja skønneste du:)
Jeg ved ik om det skyldtes min barsel eller bare blehjerne, men jeg kan ikke længere skelne mellem dagene. Men fandt dog ud af, at det er fredag og ovenikøbet har butikkerne åbent til klokken 22 i Aarhus 😉 Mor skal ud og shoppe!
Lillemanden er startet hos en zoneterapeut og nogle dage er super fantastiske og andre dage er han oppe hele natten. Men det er vel livet som forældre og jeg kan ligeså godt vænne mig til det 😉
Jeg har brugt noget af min formiddag på at skrive med skøn pige, som også er gravid med en lille dreng. Vi har talt om mange ting og blandt andet også de ekstra kilo, som kommer på under graviditeten.
Jeg tog i alt 22 kg på under min graviditet og tænkte faktisk ikke meget over det under selve graviditeten. Jeg nyd det i fulde drag og gav mig lov til at nyde tilværelsen, men selvfølgelig – alt med en smule måde:)
Efter fødslen gik den første måned med at amme, amme, skifte ble, skifte ble og afklare rollen som mor og være der for Lillemanden. Men de seneste 2 uger er jeg begyndt at have mere fokus på maden. Jeg bruger mange flere grøntsager og går lange ture om dagen med barnevognen. Oftest tager jeg afsted om formiddagen med Lillemanden og først tilbage, når Thino får får fri. Jeg har fået lov af min læge til at løbe småture i rolig tempo efter undersøgelse, så det gør jeg engang i mellem. Nu har jeg 8 kg tilbage, som nok bliver den sværeste del at komme af med. Når man går hjemme, så får man tit lyst til at putte lækkerier i munden og småhygge sig og mangel på søvn hjælper heller ikke på den front. Men jeg prøver at finde trøst i frugter og grøntsager og ser frem til at gå sommeren i møde, hvor der er større udvalg af frugter. Under graviditeten begyndte jeg at skifte meget af vores råvarer ud til økologisk og i dag er det stort set kun økologisk mad. Det kan jeg godt lide:)
  
  

Man er nødt til at starte i det små før man kan tage de større skridt, så hos os er det mest maden og gåturene, som kan gøre i en forskel lige nu. Herefter må træning stille og roligt puttes ind i hver dagen.
Har du gode råd eller egen erfaringer omkring vægttab, mad og barsel, så skriv dem endelig 🙂

Mønstret maxikjole

Så er vi halvvejs på ugen efter en skøn weekend hos familien i Rødekro. Vi havde arrangeret en surprice b-Day party for min storesøster i Rødekro, hvilket var en kæmpe succes. Det er ikke nemt at holde noget hemmeligt for hende, men det lykkes os at få arrangere en fest lige efter hendes smag:)

Min søster elsker at shoppe, så hun er også begyndt at shopper for mig. Hun shopper ofte tøj til mig, og må ærligt indrømme at hun rammer plet de fleste gange. Det gjorde hun også med denne kjole. Jeg har aldrig været vild med lange kjoler, men begyndte at købe maxi kjoler under mine graviditeter. Jeg synes, at det var meget behageligt at have på, især med stor mave og ekstra kiloer. Jeg har efterfølgende fundet ud af, at man ikke ser så dum ud i en lang kjole:) Jeg er vild med farven, mønstret og modellen på kjolen. Kjolen kan købes i HM.
maxikjole

maxikjole_2

maxikjole_1

Jeg er i gang med at lære manden at tage billeder. Som I kan se, er der et stykke vej endnu:) Han har ellers taget en del billeder før i tiden, men er kommet væk fra det efter han opdagede smartphones 🙂

Sangi´s surprise fest


I går bloggede Lohy opskriften på en dessert, som hun havde lavet til søster Sangi´s surprise fest, så derfor giver det god mening, at jeg i dag viser nogle flere billeder fra dagen.
Sangi er ikke nem at surprise, da hun i alle de år, som jeg kan huske tilbage til, selv går i gang med at planlægge hendes fødselsdag. Dette er selvfølgelig ikke en undtagelse i år, så vennerne havde alle takket ja til fejring den 29 april selvom de vidste, hvad der skulle ske. Vi kunne i år lettere snyde hende, da jeg brugt Lillemandens navngivningsfest som årsag og havde bildt hende ind, at jeg trængte virkelig til afslapning og om vi ikke kunne lave noget afslappende med familien. Jeg vidste, at ved at brug mig og Lillemanden, så havde jeg trængt hende op i en krog og hun vil aldrig sige nej;)
Vi aftalte, at vi skulle ud spise og tage familiebilleder ved en sø, som lå lige bag lokalet. Men det vidste Sangi selvfølgelig ikke og da vi stod udenfor og tog i mod hende, så var det en fantastisk følelse 🙂
I baglandet havde vi til denne fest få ønsker og det var, at det skulle være en afslappende fest for alle og med masser af dans, som Sangi elsker. Vi satte niveauet ned og lod os forføre med let oppyntning, men med god mad og super selskab.



Søndag morgen var hele familien yderst tilfreds med festen, da den var gået lige som vi havde ønsket og vi var lykkelig over, at havde givet Sangi en velfortjent surprise 🙂

After Eight Chokolademousse med Espresso

God aften folkens,

Så er jeg tilbage på bloggen igen og håber at finde tid til bloggen fremover. I weekenden fejrede vi vores dejlige søster/kusines fødselsdag og i forbindelse med den anledning fik jeg lavet en dessert til festen.

Min familie og venner kender mig ret godt for at spise store mængder chokolade og drikke en masse kaffe. Hvis der er noget, jeg aldrig vil undvære i mit, vil det være chokolade og kaffe. Jeg besluttede mig for at lave en chokolademousse, da det er ret nemt og kan laves på forhånd og fryses ned.

Da jeg er stor fan af chokolade med mint smag, blev det til en chokolademousse med After Eight chokolade og espresso. Mums, siger jeg bare 🙂

IMG_4027IMG_4032Hvis man ikke er stor chokolade spiser som mig, kan desserten være for tung, så jeg vil anbefale at, man laver mini portioner. Her får i opskriften.

After Eight chokolademousse med stærk espresso

(15 små portioner)

Ingredienser

150 gr mørk chokolade
7 stk. After Eight firkanter
1 spsk. sukker

4,5 stk. pasteuriserede æggeblommer
3 stk. pasteuriserede æggehvider
2,5 dl piskefløde
20 gram espresso, afkølet

Fremgangsmåde

  • Hak mørk chokolade og smelt over et vandbad. Tilsæt after eight chokoladen, når mørk chokoladen er næsten smeltet.
  • Stil den smeltede chokolade til let afkøling
  • Pisk æggehvide stiv i en skål
  • Pisk fløden stiv i en anden skål
  • Pisk æggeblommer og sukker i en tredje skål
  • Hæld den smeltede chokolade i æggeblommeblandingen lidt efter lidt.
  • Vend forsigtigt æggehvide og fløden i chokoladeblandingen
  • Hæld blandingen i små serveringsglas og stil den på køl i mindst 2 timer.
  • Pynt Chokolademoussen med evt. tørrede hindbær, hakkede nødder og mynteblad

 IMG_4035IMG_4049IMG_4047IMG_4034

Tips: Moussen kan laves flere uger inden og fryses. Opbevare dem tæt lukket og tag dem ud og stil på køl 5 timer inden servering.

Tjek Sweet & Chilli for flere inspirationer

Fortsat rigtig god aften til jer alle 🙂

Tillykke med dagen Queen

Hjertelig tillykke med dagen familiens Queen 🙂
Vi ønsker dig af hjertet en fantastisk dag og glæder os til at tilbringe dagen med dig.
Endnu et år er fløjet afsted og du er blevet et år ældre. Det eneste tegn på året er, at du ser lykkelig ud og opnået større mål. Du har knoklet dig frem til din drømmestilling og udviser blot mere skønhed og selvsikkerhed end nogensinde før. Kæreste Sangi, du har fået det vide mange gange og dagen i dag skal ikke være en undtagelse. Du ER og vil altid VÆRE en kæmpe rollemodel for os. Du har altid udvist styrke og været det stærkest led, som har holdt fast i at familien skal prioriteres og holdes sammen. Vi kan blot se på resultatet i vores lille dejlige kernefamilie og tænke, at du er en viljestærk kvinde. Med dig ved vores side, så har vi faktisk aldrig rigtig frygtet noget. Der skal blot et opkald til, så ved vi, at tingene skal nok gå sin gang.

Du er vores Queen og vi vil ønske, at enhver kvinde bliver født med din selvtillid, charme og styrke.

Hip Hip Hurra 🙂

Vi elsker dig 🙂
Kæmpe solskinsknusser fra
Familien

Hjem og indretning

IMG_0624.JPG

Stilhed før stormen må nok være den hemmelige overskrift i dag. Lillemanden tager et lur igen og jeg trænger til at tale om andet end baby og ble:)
Så derfor tager jeg fat på et spørgsmål, som en læsere stillede mig for noget tid siden og jeg lovede at besvare på et eller andet tidspunkt. Dagen er kommet og vi skal i dag tale om hjem og indretning.
Hjemme hos mig er der tre ting, som jeg prioritere ret højt:
1) Lyse farver
2) Oprydning
3) Friske blomster

1) Noget af det første som jeg gør, når jeg slår øjnene op (til min mand irritation nogle gange;) ), så er det at trække gardiner fra/op/væk. Der skal lys ind med det samme og den her årstid er især dejlig, fordi der bemærker jeg, at dagene bliver lysere og længere.
De fleste møbler i vores hjem var tidligere hvid, men de seneste år er jeg begyndt at blande hvid og sandfarvet/cremefarvet. Men stadig lyse farver, som gør hjemmet lyst og større. Jeg duer simpelthen ikke til mørke rum.

2) Nogle vil måske mene, at jeg har en snert af rengøringsvanvid eller OCD, men sandheden er, at jeg HADER rod. Jeg duer ikke til det og mit humør bliver dårlig, hvis det roder for længe. Jeg er heller ikke typen, som smider alting i skabene eller på loftet ( ude af øje ude af sind-agtig koncept). Nej, selv der skal der være orden, så jeg ved, hvor hvilke ting ligger og overblikket skal være der. Nogle vil nok kalde mig kontrolfreak, men det har jeg ikke det mindste imod, da det måske er sandheden. Faktisk skal selv mit køleskab være i orden, så jeg ved første øjekast kan se, hvad jeg har af varer:)

3) Friske blomster gør mig glad og det er sjældent, at man vil kunne træde ind i mit hjem og der ikke er blomster. Jeg mener personligt, at blomster giver et hjem liv og farver. Jeg har en lille drøm om, at når jeg bliver tudsegammel, så skal jeg sige mit arbejde op og kaster mig ud i et liv som blomsterbinder.



Vores hjem i dag er indrettet med to forskellige stil. Jeg har næsten hvert sommer i min barndom holdt både sommerferie og jul i Norge og elskede deres træhuse og sommerhusagtig indvendig udseende. Vores nederste etage kan godt give en følelse af et sommerhus. Vi har valgt tapet og store tunge møbler i farverne hvid og sandfarvet.
Hvorimod på øverste etage har vi valgt lidt den rå stil med hvide beton vægge, mørk sofa og ikke for meget af brugskunst. Jeg er ved at fremkalde billeder til vores wallstickertræ og nedenunder er det sorte rammer med tekster eller stjernetegn, som pryder væggene.
Jeg er meget glad for brugskunst, men med tiden har jeg lært at stille noget af det fremme og resten oppe på loftet og herefter bytter jeg lidt rundt. For meget nipseting kan gøre hjemmet rodet og mindre. For eksempel skifter jeg farve på mine sofapuder efter årstid. Lige nu er de grønne og blå og igennem vinteren var de grå, med pels og sart rosa. Det er dejligt med variation, da jeg får en følelse, at jeg har været ude og shoppe nyt til hjemmet uden at have været det 🙂
Det var lidt om mit hjem og indretning. Der er mange stilarter og man skal bare finde det, som passer til ens personlighed. Da jeg var yngre, så elskede jeg træ og alle møblerne i huset var i træ. Hvem ved, måske vender jeg snart tilbage til træ-stilen.
God miniferie folkens 🙂

Lillemandens navngivningsdag


En sovende baby på mit skød og tre puder danner grundlag for at jeg kan nå min bærbar, så jeg kan få postet mit seneste indlæg 🙂
I søndags blev vores baby navngivet og det var en meget speciel begivenhed for os. Vores lille dreng hedder nu Krishnan og kaldenavnet er allerede baby Krish 🙂 Det er egentlig farmand og onkel Goch, som står bag navnet, men med stor velsignelse fra mor her og den øvrige familie. Det er nok ikke en hemmelighed, at min kusine Lohy er yderst smilende og tilfreds med navnet og allerede i gang med at afspille diverse sange til Lillemanden;)
IMG_0587.JPG
I anledning af hans navngivningsdag, så havde jeg ønsket, at Lillemanden skulle have traditionelt tamilsk tøj på. Men jeg fandt hurtigt ud af, at det ikke var muligt at finde det i hans størrelse. Men da min svigermor havde hørt mit ønske, så gik hun i gang med sit hemmelige projekt, nemlig at sy sættet selv. Hun er superdygtig til at sy og jeg hoppede af glæde, da jeg så sættet. Det var simpelthen så sødt og Lillemanden smeltede mit hjerte i hans outfit:)
At Lillemanden nærmest sov igennem hele ceremonien er en helt anden side af sagen;)

Nu må jeg heller få ordnet vasketøjet inden Lillemanden vågner og kræver min fulde opmærksomhed igen.
Jeg ønsker jer alle en fantastisk blæsende dag:)

DIY blomsterprojekt


God aften 🙂
Jeg skrev i mit indlæg igår, at jeg ville poste billeder af mit seneste DIY blomsterprojekt. Soo here we go:)
Jeg er ligesom mange andre ret vild med naturlook for tiden, da der er noget rustikt og ædelt over det. Den her dekoration er endnu et af dem, som du kan lave ret billigt og med stor variation. Jeg har taget billeder med det oprindelig trælook og herefter nogle billeder, hvor træet har sit oprindelig udseende og herefter med guldlook.
Man starter med at hammer stærk ståltråd i træet og oppe i toppen. Derefter bøjer man ståltråden oppe i toppen man laver en omvendt L). Herefter sætter man grenene på og bøjer tråden ind, så de ligesom holder grenene fast. Sørg for at fordele ligeligt på begge sider.
Sluttelig pynter man med blomster. Jeg har valgt hvide og grønne blomster. De blomster som skal have vand har jeg valgt at sætte i små reagensglas.
  

  
  


Jeg fik min svigerinde til at tage nogle enkelte billeder inden blomsterdekorationen blev sendt ud:) Det var mit seneste DIY blomsterprojekt og jeg nyder virkelig at lege med blomster igen. Jeg føler mig i live, når jeg arbejder med kreative projekter og jeg havde virkelig savnet det:)
Rigtig god aften til jer allesammen:)

Skønne veninder


Go´davsen derude:)
Håber i alle har det godt og nyder denne skønne april måned. Jeg er lige kommet i topform igen efter to dage, hvor Lillemanden havde to øv-dage. Men nu er vi begge på toppen af poppen og klar til masser af ballade. Søvn er på nogle dage et fremmed ord i min verden, men det er det hele værd.
I går kom jeg hjem til to dejlige overraskelser, som var med til at gøre dagen og livet bedre. Efter en dejlig tur og snak med min veninde Katrine, så kom jeg hjem til skønne Elizabeth, som stod og ventede med en stor elefantbamse, blomster og hjemmelavet blå trøfler. Halloooo- kan man ønske sig mere:) Else fik hilst på Lillemanden og vi fik hyggesnakket og søgt en masse gode råd hos hendes søstre, som selv er mødre.
  

Efter Else´s besøg fik vi et lille hvil og jeg ville tømme postkassen. Her fandt jeg postkortet fra sødeste Josefine, som pt. rejser USA tynd med hendes ven. Postkortet gjorde mig virkelig glad og jeg glæder mig til at hun vender næsen hjemad igen. Livet er fantastisk med gode veninder 🙂

Jeg har i dag været i gang med et nyt blomster projekt, som er næsten færdig og jeg glæder mig til at vise jer den i morgen.
Adios amigos 🙂