Så er det blevet mandag igen, og da jeg er gået på barsel, kan jeg ikke længere mærke stor forskel mellem dagene. Jeg gik på barsel for tre uger siden, og jeg har været lidt bekymret for, hvordan jeg kommer til at håndtere at skulle gå hjem. For ikke at komme til at kede mig eller køre i tomgang, har jeg lavet en liste over de ting, jeg ønsker at lave, nu hvor jeg har bedre tid. Alle mine planer og aftaler er kalenderstyret, således jeg har overblik over mine aftaler.

Som jeg skrev om tidligere, så er jeg startet til graviditetsyoga, og jeg har også tilmeldt mig til forskellige kurser, såsom fødselsforberedelse kursus, ammekursus og ve-træning.

Jeg arbejder på at fastholde en rutine om morgen, hvor jeg blandt andet hører forskellige motivationstaler på YouTube. Motivationstalerne giver mig energi og lysten til at holde fokus på de ting, jeg ønsker at udføre. Jeg elsker denne tale, som Serena Williams holdt, da hun blev kåret som Sports Illustrateds Sportsperson of the Year 2015.Hendes tale er meget inspirerende.

Sofaen har ikke den magt over mig som tidligere, og det skyldes blandt andet de motivationstaler jeg hører. Jeg stræber dagligt at gå minimum 10.000 skridt, og min indstilling omkring madlavning og bagning har ændret sig radikalt, således jeg ikke længere ser disse opgaver som en byrde, men mere som en mulighed for at lære noget nyt.

Jeg er utrolig glad for den energi, jeg har fået efter jeg er gået på barsel. Jeg har overskud til at lave ting, som jeg tidligere har udskudt grundet manglende tid. En af de ting jeg er blevet god til er at besøge venner og tage tid til at ringe til familie i udlandet.

Man skulle tro, jeg ville have pakket tasken til fødslen, da jeg har bedre tid, men desværre ikke. Min søde svigerinde har sendt mig en liste over de ting, jeg skal have pakket med til sygehuset, og nu kan jeg ikke blive ved med at udskyde det, da der er ca. 5 uger til terminsdatoen. Grunden til jeg tager det så roligt, skyldes nok, at jeg altid kan trække på familien, hvis der er noget, jeg ikke når. Jeg synes, at det er lidt svært at forholde sig til fødslen, og at jeg skal være mor om et par uger. Jeg kan nok bedre forholde mig til det, når babyen er kommet til verden. De fleste, som jeg kender, havde købt diverse udstyr til babyen i god tid, hvorimod jeg endnu ikke har købt en eneste ting, men det skal nok gå;O)

På en måde kan jeg mærke tidspresset, fordi der er flere ting, som jeg ønsker at nå, inden babyen kommer til verden. Jeg håber, at jeg stadig har et par uger, inden jeg skal føde;O)

Jeg troede, at jeg vil få en lille depression, når jeg gik på barsel, men hvor tog jeg dog fejl;O) Jeg nyder at have mere tid til mig selv, og jeg nyder at have tiden til at lave de ting, som jeg har nedprioriteret hidtil.
Jeg har fundet et sted tæt på mit hjem, hvor jeg sidder på bænken og slapper helt af. Det har jeg ikke taget tid til tidligere, og men nu hvor jeg gør det, kan jeg ikke forstå, hvorfor jeg ikke har gjort det før – den ro jeg får er simpelthen skønt.
Jeg prøver dagligt at skabe en overskudsbølge, og nogle dage er det nemmere end andre, men jeg giver ikke op;O) Når jeg er i overskud, er jeg i flow med mig selv, og der er jeg i den bedste udgave af mig selv.
Jeg ønsker jer en fantastisk mandag med masser af overskud.