Gode råd til børnefamilier

At rejse er at leve!

Ja, på mange måder er det sandt. Oftest giver rejser afslapning, tid til at fordybe sig med sine nærmeste, minder, glæde, tid til sig selv og meget mere. Men det er ikke altid lige let og jeg vil i dag dele mine personlige erfaringer med jer og komme med gode råd til børnefamilier. De her er råd er baseret på vores oplevelser, så der er ingen evidens for det, men tænker, at det er noget som kan være genkendeligt for flere børnefamilier.

Jeg har altid elsket at rejse og har rejst en del med mine kusiner, søstre og veninder. Men rejse med et barn er noget helt andet. Jeg vil ærligt indrømme, at jeg befinder mig i et dilemma dagene før afgang. Jeg glæder mig, men samtidig er jeg også bekymret på vores lille drengs vegne og faktisk også bekymret på vores vegne, som forældre. Da Lille K var baby, så var jeg altid nervøs for, om han kunne klare flyveturen og havde brug for at lave strategier i tilfælde af, at han begyndte at græde, blev sulten eller fik ondt i ørene under flyveturen. Nu er han blevet ældre og nu er jeg mere bekymret for hans kedsomhed! På vej hjem fra Tyrkiet begyndte han at kede sig og vi brugte al vores krudt på at underholde ham og få ham til at blive i flyveren:) Det bliver hårdt, når han skriger, græder og prøver at kravle ud af selen, men det skal ikke bremse vores oplevelser og minder sammen. For disse erfaringer gøre også, at vi bliver skarpere på at lave gode strategier.

Da vi skulle af sted denne gang, så var jeg da atter bekymret, men hvor vil jeg have gået glip af så meget dejligt og fantastiske øjeblikke, hvis bekymringen havde sat en stopper for rejsen. Så her kommer vores gode råd:

  1. Havregryn

Vi har altid havregryn med på ALLE vores rejser og udflugter. Ja, man kan sagtens købe det i de forskellige lande, men jeg kan godt lide at have en lille pose i min håndtaske i tilfælde af, at han bliver sulten i lufthaven. Det gør næsten ondt i min morhjerte, hvis jeg føler, at Lille K ikke er mæt. Så havregrød med på turene, så kan man roligt slappe af, hvis menuen på restauranten ikke passer til de små.

 

2) Bøger og legetøj

Det er en MUST. Man skal selvfølgelig ikke pakke kæmpe poser med, som vi gjorde på vores føste rejse. Det er for meget at slæbe på, når man også har andet bagage og en lille dreng med. Men fornuftigt med 2-3 bøger og legetøj med musik. Vi brugte bøgerne dagligt og sandkassesættet, som vi købte nede i Spanien blev også brugt dagligt.  Men bøgerne var især gode, når han skulle sidde stille.

3) Madpakker

Ja, det er måske ikke ligefrem det man ser frem til på en ferie, men madpakker giver ro. Vi har flere gange forsøgt os med restaurantbesøg, men det går ikke for os. Lille K får maden og 5 minutter efter er han mæt, så starter balladen. Han vil ikke blive siddende ved bordet og gråd samt skrig starter. Så vi lærte at købe lækkert pålæg, brød og salat eller takeaway også nyd vi maden i rolige omgivelser, hvor vi ikke forstyrrede andre, men samtidig også kunne nyde maden. Mange gange spiste vi ved stranden eller på hotellet, hvis Lille K skulle have hans lur efterfølgende. Det gav mig masser af ro og vi blev ret gode til at lave lækre sandwichs 🙂

4) Få brændt energien

Børn er små energibomber og får de ikke lov til at brænde deres energi af, så bliver de nogle værre banditter. Så vi fik en god rytme med at holde pause på rastepladser eller legepladser, hvor Lille K fik god mulighed for at bevæge sig. Hvis det havde regnet, så havde vi nok valgt et indkøbscenter, da de oftest også har legefaciliteter.

Men det er simpelthen så vigtigt, at man under en ferie ikke stresser eller farer af sted, fordi vi skal jo ikke nå noget i sidste ende. Så giv børnene og jer selv pauser, hvor man kan nyde den friske luft og få bevæget sig.

5) FON

Der er mange meninger omkring mobil til børn og den eneklete skal holde sig tro ved sin egen overbevisning. Men hos os er fon ( Lille K´s udgave af phone) en lifesaver. Når intet andet virker, så kan mobilen findes frem og han bliver underholdt. Jeg er ikke modstander af mobilbrug, da min søn dagligt er aktiv og kommer ud og bevæger sig. Jeg vil se det som et problem, hvis han ikke vil lege og kun sidde med mobilen.
Min mand havde hentet apps ned, som kunne bruges uden wifi, så det var super.

Der er ingen facitliste, når det kommer til børn på. Man er nødt til at forsøge sig frem og blive klogere. Jeg vil altid råde børnefamilier til at få rejst, da det ikke er kun er godt for børnenes skyld, men også enormt givende for et parforhold. Så hold jer ikke tilbage – CARPE DIEM !