Monthly Archives: oktober 2017

Det er Retnemt

Tingene skal bare være ret nemt i familien. Der er ikke tid nok i hverdagen med børn og fritidsaktiviteter. Vi prøver hele tiden at kigge på hverdagen og hvordan vi kan gøre dagene nemmere og lettere for hele familien. Tit føler jeg bare at vi drukner i praktiske opgaver i hjemmet.

Noget, der fylder meget i mit hoved er madlavning. Det er ikke det at lave mad, men finder ud af, hvad vi skal have til aftensmad? Det evige spørgsmål stiller vi os hverdag, og det bliver altid de samme retter, der går på turnus. Det andet er indkøb. Det lyder underligt, men jeg er ikke stor tilhænger af køleskab eller fryser. Jeg foretrækker handler ind på daglig basis, hvilket overhovedet ikke passer ind i vores lille travle familieliv.

Min gode veninde Dorthe havde snakket godt om retnemt og hvor glade de er for måltidskasserne. Efter mange korte snak med manden, blev vi enige om at bestille måltidskasser. Denne uge har vi fået bragt 3 kasser, til 3 dage. Vi får alle råvarer og ingredienser og vi skal overhovedet ikke tænke på andet, end at følge opskriften.

Det er fedt at stå sammen med manden i køkkenet og hygge omkring madlavning. Vi kan vælge om det skal være økologisk, sund, økonomisk mm. Endelig kan jeg begynde at glæde mig til at lave mad i stedet for at stresse mig. Jeg kan mærke at hele familien kommer til at hygge omkring madlavning og spisning.

Jeg tror at denne beslutning om at bestille mad er sikkert noget af det bedste vi har gjort. Hverdagen er ret fyldt. Der er ikke meget tid tilovers hvis man skal nyde et par timer sammen med børn inden de skal i seng. Om ikke så længe, går vi nok fra 3 kasser til 5. 🙂

Kager

Hej der 🙂
Først og fremmeste vil jeg gerne takke jer alle læsere for at have taget så godt i mod mit seneste indlæg – Hvilken veninde er jeg? Jeg besvarede i alt 109 private beskeder fra både piger og drenge, så det var virkelig en fed oplevelse. Jeres respons er også med til at rykke min horisont, så tak for det 🙂


I dag er det en helt almindelig tirsdag og jeg skal snart hente min lille basse. Det er lidt hårdt, når jeg kommer hjem om morgenen fra arbejde og skal aflevere ham en time efter, men så er det også gensyn med kæmpe knus og masser af kys ( fra mor). Jeg er tilbage i mit bage hjørne og hvis det ikke var for at Moder Karma har skabt mig på den måde, hvor jeg tager så let på, så havde jeg spist kage dagligt. Men jeg elsker at bage og i dag er en chokoladekage uden æg med lækker skildpaddemousse.
Skildpaddemousse er super lækkert og nemt at lave, da du blot kommer 5-6 store skildpadder i en gryde med 2,5 dl fløde og varmer det op. Det skal helt ikke koge, men må gerne få en dejlig varm temperatur. På køl med det i nogle timer ( fryser hvis det haster) også pisker du det op til en dejlig cremet mousse.

Forleden havde jeg besøg af mine dejlige svigerforældre og da jeg næsten har tømt deres have for æbler, så var det kun på sin plads, at jeg fik lavet en omgang gammeldags æblekage til dem. Lav endelig din egen æblerasp, da det smager så meget bedre:) Der blev selvfølgelig ikke sparet på fløden – fy altså 😉



Men ellers har jeg været i gang med diverse cheesecake projekter, hjemmelavet is med twix og en klassiker – banankage med mørk chokolade – yummy 🙂
At bage er min måde at slappe af på, men det går nok ikke dagligt, da min kære mand gerne vil hjælpe med at tømme fadet;) Mit næste projekt er en cheesecake med havtorn, men de hører mere om til den tid:)

Dejlig efterårsdag til jer:)

Hvilken veninde er jeg?


For nogle uger siden delte flere brugere på facebook en artikel fra dagens.dk, som hed ” Derfor er “lede” veninder de bedste”. Denne artkel læste jeg flere gange, da jeg på en måde var enig i den del med, at ærlige veninder er de bedste. Men alligevel uenige med artiklen, da jeg manglede et vigtig ord – INTENTION. Hvad er hensigten med din ærlighed? Ønsker du at hjælpe eller udvikle din veninde/ven eller ønsker du at føle dig bedre eller ligefrem såre ?
Noget af det, som jeg desværre har set i gennem årene i visse venskaber er, at visse typer af venner faktisk er i et venskab for at føle sig bedre eller få en følelse af ens eget liv er bedre ved at sammenligne med sin veninde/vens. Om det er bevidst eller ubevidst skal jeg på ingen måde svare på, men for pokker, hvor er det usundt for alle parter.
Det er usundt for den hudærlige veninde, som deler for meget af sit privatliv til den “lyttende” veninde, som faktisk bliver høj på at høre om elendigheden. Jeg kan godt forstå, hvis nogle af jer læsere tænker, at det jeg skriver er barsk. Men det er desværre mine observationer igennem årene.
Men det som artiklen kan bruges til er, at jeg hele tiden skal have fokus på, hvilken slags veninde ønsker jeg at være. Hvis jeg skal have gode veninder rundt om mig, så skal jeg sandelig også selv kunne vise mig som en god og ærlig veninde mod dem.
Vi nærmere os 2018 og jeg kigger tilbage på delvis 2016 og 2017, som er årene, hvor jeg har fokuseret meget på mine nærmeste venskaber. Jeg vil ærligt indrømme, at jeg har lagt flere venskaber på afstand, da jeg indså, at de ikke er sunde for mig. Det var ikke nemt, men alligvel noget, som skulle gøres. Fordi disse usunde venskaber trak mig ned i negativt hul, hvor jeg glemte at udvikle mig. Det kan være, at nogle veninder/venner har gjort det samme mod mig, men det gør ikke noget. Hvis man kan mærke, at éns veninde ikke er god for én, så skal man se at komme væk.
Ligeledes har jeg aldrig været så god til at sige fra, som jeg gør i dag. Det har ikke været nemt, da jeg gerne vil hjælpe og min samvittighed oftest har spillet ind og derfor endt med at presse mig selv for meget. Men jeg fandt også ud, at min dårlig evne til at sige fra blev min akilleshæl og derfor også nemt at udnytte. Jeg har øvet mig i to år og selvom jeg er kommet langt, så har jeg stadig en lang vej endnu. Men på en eller anden måde, så bliver jeg kun et skarpere menneske ved at kunne sige fra.
Venskaber betyder enormt meget i vores liv, da de også fylder meget af vores sociale netværk. De giver os gode stunder og minder, så på den måde, er de også en form for livsenergi. Men hvis værdien af venskabet kun gør sig gældende for den ene side, så kan det ikke bruges.
Jeg ser mig selv som et åbent menneske og kan godt lide at møde nye mennesker, men falskhed og overdrevet sødme, som i sidste ende er skuespil er på ingen måder den rette vej til et ægte livslang venskab.
Nej, vær dig selv og sig din ærlige mening med den rette intention.
Har du nogensinde sat dig ned helt alene og tænkt over, hvor mange ægte venskaber, som du har? Svaret kan måske blive ret skræmmende, når man er færdig med plus og minus:)
Ligeledes vil jeg opfordre dig til at kigge indad med de mest ærlige briller og finde dine svagheder, hvor du ved, at du svigter som en god veninde. Få arbejdet med de sider og bliv en dejlig veninde med ligeværdige omkring dig.
Dette var lørdagens filosofiske hjørne fra mig:)

Disney julekalender

Det er for tidligt og næsten ulovligt – I KNOW! Men jeg bliver altså nødt til at dele dette med jer. Årets bedste Disney julekalender:)


Det er ikke en hemmelighed, at jeg elsker JUL og alt det der følger med i årets hyggeligste måned. Men når det så er sagt, så jeg ikke typen, som starter “juleriet” i oktober måned. Sidste weekend var vi i Sønderborg, og helt tilfældigt fandt vi denne Disney julekalender i Fakta, som jeg synes, er den bedste julekalender til små børn. Den indeholde 24 små magiske fortællinger, så man åbner en ny bog hver dag. Julekalenderen passer perfekt til vores lille dreng, da han elsker at få læst højt og selv siger ” BO” om aftenen, når han skal puttes.
Jeg ville ikke købe en chokolade julekalender til ham og synes, at han er for lille til pakkegaver, så denne løsning er helt i top for os. Selv farmanden blev begejstret for denne udgave 🙂
Man kan købe julekalenderen flere steder såsom ToysRus, Fakta eller Arnold Busck.
Nu skal jeg nok vente med flere juleindlæg, men tænkte, at denne Disney julekalender kunne være en god inspiration.

Rigtig god aften…

Tirsdag aften

Halløjsa 🙂

Jeg har næsten dagligt tænkt, at jeg gerne vil lave en kort blog, men det har bare ikke været helt muligt. Lille K holder efterårsferie med feber, så der er nok at se til, både dag og nat:)
Men alligevel skulle der blive tid til hygge tirsdag aften, da Krishnan´s buddy fra Sønderborg fyldte år og gerne vil tilbringe dagen med sin bror og Krishnan i Aarhus. Så vi aftalte, at vi inviterede de mennesker, som kender Sharujan og tirsdag blev forvandlet til efterårshygge med græskar, levende lys og byg-selv-burger:)
Jeg har en tendens til at få gang i mange gode projekter og glemmer til tider, at jeg ikke kan køre showet, som tiden inden jeg blev mor ;). Men med god hjælp fra min dejlige partner, så nåede vi i mål med det hele og var næsten klar, da gæsterne kom.

Jeg har lært at være rigtig hurtig og effektiv, når Lille K tager sin lur. Så i går blev der både lavet dessert og gjort rent, mens han boblede og kaldte på Lala i søvn ( fra Teletuppies, går jeg ude fra) 🙂
Jeg synes, at aftenen gik lige efter mit hoved. Der blev spist, pjattet, kæmpet en kamp i Logo og afsluttet med hjemmelavet is og brownie.

Det er ikke nemt at holde gang i det sociale liv, når både pladsmanglen og Lille K´s døgnrytme spiller ind, men vi kæmper os igennem det, fordi når aftenen slutter, så har det givet så meget latter og gode minder, som vi ikke vil være foruden. Så er det vel det værd, når der står en opvask og venter på én klokken 5 om morgenen – ha ha ha 🙂
Rigtig god onsdag til jer alle…

Grøntsager til de små

Grøntsager skal der til!


Det er ikke nyt viden, at grøntsager er sunde for os og gøre livet meget bedre og nemmere, hvis vi indtager grøntsager dagligt. Det samme princip gælder for de små og som mor til Lille K på halvandet år, så har jeg erfaret, at det ikke er en let sag. Lille K har en sund appetit, men jo ældre og klogere han er blevet, så har han opdaget, at der også findes andre sjovere ting end grøntsager. Så er det ikke så let at få grøntsagerne i ham, som da han var yngre. Jeg ved ikke hvorfor, men går der to dage, hvor Lille K ikke har fået gode mængder af grøntsager, så begynder jeg at mærke en uro inde i mig. Man vil nok det ALLLER-ALLERBEDSTE for sit barn, så jeg bliver nok plaget af, at han ikke har fået de vitaminer og næringsstoffer, som han burde få.
Derfor er jeg nu begyndt at snyde på højt plan:)
Jeg har tidligere kunne give Lille K sine grøntsager fordelt på sin tallerken, men nu spiser han kødet og efterlader resten. Så med min minihakker i hånden, så hakker jeg halvdelen af grøntsagerne og blander det ind i kødet. På den måde får han langt flere grøntsager end tidligere. Man kan snyde grøntsager ind på de fleste retter. Frikadeller, lasagne, risretter, laksebomber, æggemuffins og meget meget mere:) At grøntsagerne bliver hakket fint og skjult gør åbenbart, at Lille K ikke bruger tid på at tænke over sagen og blot spiser i god tro.


Ja, hvem vil have troet, at sådan en simpel snyde fidus vil gøre mig så glad, men det gør det. Det er yderst vigtigt for mig, at Lille K bliver mæt hver dag og ikke blot i tomme kalorier. Han elsker ris og det får han også, når vi er på besøg hos familie eller venner, hvor han ikke vil have andet. Så handler det om ren overlevelse, så godtager mor den løsning. Men uroen er startet inde i mig og fokus på næste måltid, hvor grøntsagerne skal med ind er begyndt at finde sin strategi inde i mors hoved 🙂
Kender i mødre/fædre følelsen:)

Tillykke til verdens dejligste Kavi

Tillykke til verdens dejligste Kavi <3

At få en søster er en stor gave, men at få en søster i din kaliber er en mirakel.  Familie er den stærkest led i livet og du bringer masser af kærlighed og glæder til vores familie.

Vi elsker dig og din elendig humor, som kan få alle til at grine. Vi, fire søstre, takker for en dejlig weekend i damernes tegn og ønsker dig en superb dag med Mathi og dine to diva´s 🙂

Vi husker jo barndommens glæder, når vi havde fødselsdag, hvor du fik overtalt mor til at give dig penge, så du kunne købe gaver til os, men ( sjovt nok), så var gaverne oftest tøj i din størrelse 😉 Så du må vente og se, hvad vi har fundet på;)

Masser af knus og kram fra dine søstre

Sangi, Kathi, Vahy & Lohy <3

 

De første par uger som mor

Nu er der gået over to måneder siden vores datter blev født. Hvis jeg havde skrevet en blog et par uger efter jeg har født, ville jeg nok have skrevet mere om fødslen, og hvor hårdt det har været. Nu hvor der er gået flere uger, er det som om jeg ikke helt kan huske, hvor forfærdeligt det har været. Det er som om smerten og oplevelsen er gået lidt i glemmebogen. Gudskelov for det;O) Jeg kan dog huske, at jeg tænkte under fødslen, hvorfor jeg ikke har valgt kejsersnit, og lige efter fødslen kunne jeg ikke lade være med at undre mig over, hvorfor i alverden vælger kvinder at føde flere børn. Fødslen er jo ren tortur. Når jeg kigger tilbage, så gik min fødsel faktisk rigtig godt, da jeg havde turbo-veer, og fødslen kun tog lidt over 3 timer. Jeg var så heldig, at jeg havde min mand og min søsters svigerinde med, og de var begge fantastiske til at hjælpe mig gennem smertehelvede.

Under graviditeten havde jeg så meget fokus på fødslen, og havde ikke tænkt det videre forløb, og derfor var de første par uger som mor en stor omvæltning. Manglende søvn, begrænset frihed, smerter i underlivet efter fødslen, smerter i forbindelse med amning, usikkerhed over om man nu gør tingene rigtigt ift. babyen, får hun nok at spise, sover hun for meget eller sover hun for lidt, trækker hun vejret som hun skal – så mange bekymringer. Selv om begge mine søstre har børn, og jeg troede, at jeg vidste, hvad det var, jeg gik ind til, er det bare noget helt andet, når man står med sit eget barn for første gang.

Jeg gennemgik hele følelsesregisteret de første par uger, fra at være overlykkelig over at have fået en datter til at føle mig begrænset, at føle en bitterhed over min mand skulle på arbejde, mens jeg skulle gå hjemme. Jeg havde en følelse af, at det ikke var retfærdigt, at det er mig som kvinden, der skulle gennemgå den store omvæltning, og synes at det var lidt snyd. Ja, jeg kan blive ved med at skrive om alle de interessante tanker, jeg har haft. Når jeg tænker tilbage, virker nogle af de tanker lidt latterlige, men på daværende tidspunkt fyldte det meget.

Nu når jeg er kommet ovenpå og er begyndt at have rutiner med den lille, er jeg glad for at det er mig, der går hjemme med hende. At følge med i hendes udvikling – det vil jeg ikke undvære. Dermed ikke sagt, at jeg i nogle dage har en stor ønske om at bytte rolle med min mand. Jeg har nogle dage, hvor jeg er træt, og hvor jeg tænker, at nu har jeg brug for ro. Når jeg har en dag med hende, hvor hun er helt umulig, tænker jeg, at det er da ærgerligt, at der ikke er returret, men når hun smiler, synes jeg, at det hele er det værd.

Jeg er ved at erkende, at mit liv aldrig vil blive det samme igen, og den frihed jeg havde tidligere, vil jeg først opleve om nogle år, hvis jeg er heldig.

Jeg har lært nogle nye ting såsom at komme ud og handle ind inden jeg har børstet tænder, uden at have været i bad, uden at have redet hår;O) Jeg mangler stadig at tabe flere kilo, men det kommer nok. Det er dog ret irriteret, at jeg stadig ikke kan passe mine bukser, men lige nu er mit fokus på at skabe nogle gode rutiner med Laxmi og få skabt en god hverdag. Alt andet må vente.

God torsdag til jer alle.

Når skyggen tager over

Det er ved at være noget tid siden, at jeg har anbefalet en bog til jer læsere. Jeg har dog læst en del krimier i mellem tiden, men ikke noget, som jeg har tænkt woaw over. Men så fik jeg anbefalet en bog af min søster Sangi og den er helt klart en MUST- READ bog. Bogen hedder ” Når skyggen tager over” og er skrevet af den afdøde skyggeekspert Debbie Ford. Da min søster første gang nævnte bogen, så tiltalte den mig egentlig ikke, da jeg mest er til krimier og romaner. Men så hørte jeg lidt om bogens indhold og gav bogen en chance.


Den her bog er yderst speciel, da man både bliver bevidst om sine egne skyggesider, men også lærer om de forskellige skyggesider hos de andre personligheder. Jeg tror på, at hvis et mennesker skal kunne udvikle sig, så er det yderst vigtigt at kende til sine skyggesider. Herefter introducere Debbie de forskellige processer, som finder sted inde i os og hvordan vi lærer at tilgive og helbrede. Jeg har fundet bogen enorm interessant, men også lidt skræmmende, da det er hårde fakta, som hun skriver om. Men man lærer faktisk at stoppe med at være sin egne fjende og spænde ben for sig selv, hvis man tager hendes teori og viden til sig.
En fremragende bog til selvudvikling og læring om, hvordan man håndtere indre sabotage, men også om udefrakommende negativet.
Jeg vil ikke skrive mere om indholdet, da jeg kan komme til at afsløre for meget, men har da lige skaffet en kopi til min kusine Vahy og søster Kavi, da jeg synes, at bogens redskaber kan både bruges privat såvel som på arbejde.
God læselyst 🙂