Tirsdag aften

Halløjsa 🙂


Jeg har næsten dagligt tænkt, at jeg gerne vil lave en kort blog, men det har bare ikke været helt muligt. Lille K holder efterårsferie med feber, så der er nok at se til, både dag og nat:)
Men alligevel skulle der blive tid til hygge tirsdag aften, da Krishnan´s buddy fra Sønderborg fyldte år og gerne vil tilbringe dagen med sin bror og Krishnan i Aarhus. Så vi aftalte, at vi inviterede de mennesker, som kender Sharujan og tirsdag blev forvandlet til efterårshygge med græskar, levende lys og byg-selv-burger:)
Jeg har en tendens til at få gang i mange gode projekter og glemmer til tider, at jeg ikke kan køre showet, som tiden inden jeg blev mor ;). Men med god hjælp fra min dejlige partner, så nåede vi i mål med det hele og var næsten klar, da gæsterne kom.

Jeg har lært at være rigtig hurtig og effektiv, når Lille K tager sin lur. Så i går blev der både lavet dessert og gjort rent, mens han boblede og kaldte på Lala i søvn ( fra Teletuppies, går jeg ude fra) 🙂
Jeg synes, at aftenen gik lige efter mit hoved. Der blev spist, pjattet, kæmpet en kamp i Logo og afsluttet med hjemmelavet is og brownie.

Det er ikke nemt at holde gang i det sociale liv, når både pladsmanglen og Lille K´s døgnrytme spiller ind, men vi kæmper os igennem det, fordi når aftenen slutter, så har det givet så meget latter og gode minder, som vi ikke vil være foruden. Så er det vel det værd, når der står en opvask og venter på én klokken 5 om morgenen – ha ha ha 🙂
Rigtig god onsdag til jer alle…