Hvilken veninde er jeg?


For nogle uger siden delte flere brugere på facebook en artikel fra dagens.dk, som hed ” Derfor er “lede” veninder de bedste”. Denne artkel læste jeg flere gange, da jeg på en måde var enig i den del med, at ærlige veninder er de bedste. Men alligevel uenige med artiklen, da jeg manglede et vigtig ord – INTENTION. Hvad er hensigten med din ærlighed? Ønsker du at hjælpe eller udvikle din veninde/ven eller ønsker du at føle dig bedre eller ligefrem såre ?
Noget af det, som jeg desværre har set i gennem årene i visse venskaber er, at visse typer af venner faktisk er i et venskab for at føle sig bedre eller få en følelse af ens eget liv er bedre ved at sammenligne med sin veninde/vens. Om det er bevidst eller ubevidst skal jeg på ingen måde svare på, men for pokker, hvor er det usundt for alle parter.
Det er usundt for den hudærlige veninde, som deler for meget af sit privatliv til den “lyttende” veninde, som faktisk bliver høj på at høre om elendigheden. Jeg kan godt forstå, hvis nogle af jer læsere tænker, at det jeg skriver er barsk. Men det er desværre mine observationer igennem årene.
Men det som artiklen kan bruges til er, at jeg hele tiden skal have fokus på, hvilken slags veninde ønsker jeg at være. Hvis jeg skal have gode veninder rundt om mig, så skal jeg sandelig også selv kunne vise mig som en god og ærlig veninde mod dem.
Vi nærmere os 2018 og jeg kigger tilbage på delvis 2016 og 2017, som er årene, hvor jeg har fokuseret meget på mine nærmeste venskaber. Jeg vil ærligt indrømme, at jeg har lagt flere venskaber på afstand, da jeg indså, at de ikke er sunde for mig. Det var ikke nemt, men alligvel noget, som skulle gøres. Fordi disse usunde venskaber trak mig ned i negativt hul, hvor jeg glemte at udvikle mig. Det kan være, at nogle veninder/venner har gjort det samme mod mig, men det gør ikke noget. Hvis man kan mærke, at éns veninde ikke er god for én, så skal man se at komme væk.
Ligeledes har jeg aldrig været så god til at sige fra, som jeg gør i dag. Det har ikke været nemt, da jeg gerne vil hjælpe og min samvittighed oftest har spillet ind og derfor endt med at presse mig selv for meget. Men jeg fandt også ud, at min dårlig evne til at sige fra blev min akilleshæl og derfor også nemt at udnytte. Jeg har øvet mig i to år og selvom jeg er kommet langt, så har jeg stadig en lang vej endnu. Men på en eller anden måde, så bliver jeg kun et skarpere menneske ved at kunne sige fra.
Venskaber betyder enormt meget i vores liv, da de også fylder meget af vores sociale netværk. De giver os gode stunder og minder, så på den måde, er de også en form for livsenergi. Men hvis værdien af venskabet kun gør sig gældende for den ene side, så kan det ikke bruges.
Jeg ser mig selv som et åbent menneske og kan godt lide at møde nye mennesker, men falskhed og overdrevet sødme, som i sidste ende er skuespil er på ingen måder den rette vej til et ægte livslang venskab.
Nej, vær dig selv og sig din ærlige mening med den rette intention.
Har du nogensinde sat dig ned helt alene og tænkt over, hvor mange ægte venskaber, som du har? Svaret kan måske blive ret skræmmende, når man er færdig med plus og minus:)
Ligeledes vil jeg opfordre dig til at kigge indad med de mest ærlige briller og finde dine svagheder, hvor du ved, at du svigter som en god veninde. Få arbejdet med de sider og bliv en dejlig veninde med ligeværdige omkring dig.
Dette var lørdagens filosofiske hjørne fra mig:)