Vi pynter op

Good morning….




December på fredag og i går aftes valgte vi at pynte lidt op. Jeg kan godt mærke, at det ikke er ligesom de foregående år, hvor jeg bare kunne pynte op, som jeg ville. Neeej, nu skal man lige tænke over, hvad man stiller hvor:) Lille K er en nysgerrig mand og alting er lidt sjovere, når man kan kaste med det.
Lille K var med i starten til at pynte op og var meget glad for julemanden. Men efter den trætte mand var puttet, så pyntede Thino og jeg det sidste op og nu mangler vi blot vores juletræ. Jeg har i alle de her år nægtet alt andet end en “ægte” juletræ, men efter sidste års erfaring med, hvordan varmen slå vores juletræ ihjel, så er jeg i år på udkig efter et plastik juletræ. Men jeg vil så gerne også pointerer, at  plastik juletræerne er blevet meget pænere med tiden 😉 Men juletræet kommer op i løbet af næste uge og jeg glæder mig til at komme ned hver dag og tænde træet. Vi sluttede aften af med julete, chokoladekiks og spil – det er slet ik´så ringe endda 🙂


I morges vågnede Lille K i et specielt humør og skreg og skreg, uanset hvad vi gjorde. Jeg kunne mærke, at jeg ville ønske, at jeg kunne råbe, at nu skulle han STOPPE! Men det hjælper jo intet, så en tavs mor og far løftede rundt på ham, men jeg fandt faktisk overskud og glæde ved at se hjemmet med julepynt. Det er ligesom stemningen bare bliver hyggeligere, så snart det er jul:) Juleterapi kan vi da godt kalde det:)

Dejlig 28 november til jer alle…