Monthly Archives: januar 2018

600 gram grøntsager

Anbefalingerne lyder på, at vi dagligt skal spise 600 gram grøntsager og frugt. Det er pænt meget, når man først begynder at veje og måle. Desuden skal halvdelen være grøntsager. Jeg elsker grøntsager, men synes ikke, at det var let at komme og ramme anbefalingernes mål. Desuden ville jeg også gerne have forskellige varianter med, så Lille K også lærte og spise  forskellige grøntsager. Så i dag vil jeg gerne præsentere et af mine opskrifter, hvor det lykkedes mig at ramme 600 gram eller mere. Retten er triple winner, da vi både får spist mange grøntsager, forskellige grøntsager og jeg faktisk nyder det, som jeg putter i munden. Triple win win win – situation 🙂

Jeg kalder selv retten ” tøm køleskabet”, da alle grøntsager kan få plads i retten. Men et af de vigtigste ingredienser i retten er spidskål. Jeg elsker spidskål og kunne spise det hver dag. Jeg starter med at koge brune ris, så mængden svarer til 100 g kogte ris og svitser de hakkede/snittede grøntsager på panden i olivenolie med hvidløg, ingefær og knust chili. Jeg har næsten altid forårsløg, broccoli, peberfrugter, spidskål i og alt andet er det, som tilfældigvis er endt i køleskabet. Men når grøntsagerne er svitset, så blandes de med risene og på samme pande laver jeg en omelet. Den blander jeg også med grøntsagsblandingen  og wupti wapti, så har jeg serveret en lækker aftensmåltid og alle er glade og mætte. Jeg tilføjer også tit rejer til blandingen og det bliver retten kun bedre af 🙂

Med denne opskrift når man let sine daglige mål med de 600 gram grøntsager og på den ret gode måde, hvis i spørger mig:) Desuden ligger der et ekstra WIN til alle jer, som elsker ris ligeså meget som jeg gør;)

At rejse er at leve, men at leve er at spise

At rejse er at leve, men at leve er at spise 🙂

Jeg sidder og kigger tilbage på billederne fra London og fik mig et ordentlig skraldegrin over, at de fleste billeder er med mad eller dessert. Meeen, det beskriver også vores tur ret godt.

I dag vil jeg anbefale to restauranter i London nær Trafalgar Square, som er helt klart must-visit steder.

Fredag aften havde vi reserveret bord hos Jamie´s Italian og til trods for at vores reservation ikke kunne ses, så ventede vi blot en halv time ved baren og fik herefter vores bord. Der var travlt, men der var sådan et hyggeligt atmosfære derinde og vældige sjove tjener, som betjente os. Vi bestilte alle tre dagens ret med tunsteak og jeg har aldrig smagt tun smage så himmelsk. Josefine´s mor havde rådet os til at smage desserten, så brownie med is ankom til vores bord. Nøøøøj, jeg drømmer stadig om den dessert. Jeg var lige ved at lokke pigerne derhen igen næste aften på grund af desserten, men jeg endte desværre med at spise mig alt for mæt i indisk mad 🙂

Men det leder mig nemlig til mit næste restaurant anbefaling. Dishoom er en indisk restaurant, som faktisk ligger lige ved siden af Jamie Olivers restaurant, men det jeg bemærkede om fredagen var den sindsyge lange kø til Dishoom. Men Josefine havde arbejdet der en gang og kunne oplyse, at der var kø hver dag til den restaurant! Så lørdag tog vi de varme jakker på og stod i kø i halvanden time sammen med mange andre for at få vores bord. Men det var det værd. Maden var suveræn af indisk mad at være og hvis det ikke var for de dumme koriander, så vil stedet havde fået et stort 10 tal 🙂 Men superb betjening og vi skulle knap nok kigge op fra vores tallerken før en tjener spurgte om, alt var godt og vi manglede noget:) Ventetiden føltes ikke slemt, da vi faldt i snak med andre og havde rigelig af emner at snakke om med hinanden.

Jeg kigger tilbage på turen og smiler over, at jeg fik både slappet af, gået 21 km næsten dagligt, spist alt det hjertet begærede og hygget mig med pigerne. En fantastisk tur var det og jeg kan kun takke de to damer for turen. Nu må vi se, hvor turen går til næste gang;)

Hilsen fra London

Hallo love:)
Så er det tid til en hilsen fra London.

Torsdag var en fantastisk dag og jeg er så glad for, at jeg tvang mor-nervøsiteten væk og kom af sted. Trods for vores forsinket ankomst til London 1,5 time senere end forventet, så sad vi blot 10 min forsinket på vores pladser til musicalen, The lion King. Lyseum theatre er en smuk bygning og indenfor så vi den flotteste, farverig, akrobatisk show med dygtige artister, hvis stemmer blæste mig helt omkuld! Showet var gennemført og en dejlig klassiker.

Josefine havde bestilt en lejlighed ret centralt, så vi bor 3 skridt fra Trafalgar square og 3 skridt fra London eye. Da vi ankom til hotellet efter showet, så var vi stadig fyldt med masser af energi og latter. Så vi tog en sen walk and talk forbi London eye, Big Ben og Trafalgar square inden vi kom tilbage til lejligheden med lækkerier fra Tesco og snakken forsatte til kl 3 om natten:)

Jeg glæder mig til at opdatere jer igen fra London og indtil da, så ønskes en superfed weekend.

Gode minder fra 2017

Gode minder fra 2017 har jeg utrolig mange af, men forleden lå Thino og jeg og så på billederne på hans mobil. Der faldt vi over feriebillederne fra Spanien/Frankrig/Monaco og vi fik genoplevet minderne og grinet over billederne. Det er især minderne med Lille K, som står stærkt og se hans narrestreger på billederne gav os en følelse af at være der igen. Det var en fantastisk ferie med så mange gode stunder og minder. Jeg mindes også, at jeg efterfølgende skrev et indlæg, hvor jeg anbefalede alle børnefamilier om at komme af sted 🙂 Det gav så meget til os og faktisk blev det også starten på det skud, som hed “fokus på parholdet igen”. Vi sad på stranden ved Palamos og talte om de forandringer vi kunne gøre, så vi kunne få mere tid til hinanden igen. Vi har overholdt de fleste punkter og vi har kunne mærke belønningen på kemien mellem os.

Spanien var en fantastisk ferie og vi fik set og oplevet meget på vores egne præmisser. Nu sidder jeg og tænker over, hvordan jeg skal få koordineret en ny ferie til os. Man vil jo gerne af sted til lidt sol, så det skal også passe med tidspunktet, men samtidig har vi et hus, som vi skal overtage til april/maj, så det er lige en større koordinerings opgave. Men én ting ved jeg, det er at jeg nok skal få det på plads. Fordi jeg ved nu, hvad det giver til mig og min familie, så derfor er det yderst vigtigt at bestræbe på at få holdt ferie sammen.

 

London

En ny uge er skudt i gang og denne bliver lidt anderledes for mit vedkommende. På torsdag flyver jeg til London sammen med Josefine og Maria, hvor dagene indtil søndag byder på tøsehygge på højt plan:)

(

 

( Lånt billede)

Jeg glæder mig vanvittig meget, da det er to dejlige energibomber, som jeg skal opleve London med, men samtidig er der en uro i maven ved tanken om at ikke at se Lille K i 4 dage. Jeg føler mig helt ynkelig, fordi jeg har så svært ved at undvære ham, men meget glad for at manden trøster mig med, at de kommer til at hygge sig max 😉 Lille K vil være omringet af farmand, mostre, onkler, kusiner og bedsteforældre, så jeg tror ikke, at han vil mærke det store savn;) Men mor har liiige lidt svært ved det;) Men jeg er sikker på, at når jeg ser pigernes smilende ansigter i lufthavnen, så skal jeg nok komme på andre tanker også er der kun en ting at sige – London her kommer vi 🙂

Josefine kan vidst udnævnes som vores tourguide, da hun har taget ansvaret for at købe billetter til musicals, diverse aktiviteter og den der har holdt fast på at turen skulle blive til noget ( stort ros og kram til hende), så jeg glæder mig til at opdaterer fra London i slutning af ugen:)

Natte nat….

Søndag

Hola Søndag..

Denne weekend er egentlig min arbejdsweekend, men på min 12 ugers rul, så kommer der 1 weekend, hvor jeg blot skal arbejde fra fredag eftermiddag til lørdag morgen også har jeg ellers resten af weekenden fri. Det er såå fedt og jeg har brugt denne weekend på ren og skær kvalitetstid sammen med Lille K 🙂 Farmanden har været på farten med både job og volleyballturnering, mens vi har faktisk haft en hel weekend uden en eneste dagsorden 🙂 Vi har hygget os i hinandens selskab og været på besøg hos min nabo aunty, hvor hendes to skønne børnebørn var på besøg og dem har Lille K boltret sig med 🙂

Jeg var endda så fræk i dag og tage middagsluren sammen med Lille K og vi vågnede op efter to timer med et smil og masser af energi:) Det her var netop et af de elementer, som var i min nytårsfortsæt for 2018. Jeg skal koble meget mere af og hygge mig med mine kære og blot være tilstede i nuet. Når det kommer til Lille K, så kan jeg på ingen måder klage, da vi er lidt for gode til at ” pjække” sammen. Det er næsten hver uge, hvor vi tager en hel dag sammen og bare laver det, som vi lige har lyst til. Så derfor er jeg nu ved at planlægge en weekendtur, så vi kan få farmanden med på vores pjækkevogn. Den er både sjov og god:)

God karma til alle jer der ude 🙂

 

Cozy style

Hallo amigos og Go´fredag 🙂

I morges ventede der os en laaaang dag med mange møder inden jeg skulle på job. Når man ved dette fra morgenstunden, så er det bedst at klæde sig på efter bogen, nemlig a la den cozy style. Vi startede dagen med at afleverer husets kaptajn i dagpleje og herefter en 3,5 timers møde med Invita køkken, hvor de sidste detaljer skulle på plads. Herefter en frokostdate med min dejlige mand og videre til Stark. Jeg måtte selv hoppe fra for at komme på arbejde, men har på inden måder fortrudt min cozy style 🙂

Både bukserne og den lækre varme striktrøje er fra h&m og er med i deres nye kollektion. De ternede bukser glæder jeg mig også til at bruge hen over foråret og sommeren med mine stilletter og ballerinaer.

Det kribler i min mave, når vi holder møder angående huset. Nu ligner det jo et rigtigt hus og tanken om at have så meget plads og ingen trapper lige om lidt får bare sommerfuglene i maven til at baske mere:-)

Rigtig god weekend til jer alle…

Blazer fra H&M

I december var jeg godt i gang med at rydde op på hjemmefronten og jeg fik både sorteret og doneret tøj og sko væk. Da jeg så min store samling af stilleter, så lovede jeg mig selv, at tiden er kommet til at hoppe i mine stiletter igen. Jeg har holdt en laaaaang ferie fra dem og nu skal kondiskoene altså have en pause. Stilletter harmonerer ret godt med min kærlighed til blazer og i dag fik jeg luftet min nye hvide blazer fra H&M. Jeg fik den i julegave af min søster Sangi og den er lige mig.

 

 

Så dagens outfit byd på nude stilletter, blå jeans, sort t-shirt og hvid blazer. Så var jeg da klar til den cafedate:)

 

Nytårsforsæt for 2018

Godt nytår til alle jer dejlige mennesker 🙂

Håber i er kommet godt ind i det nye år og er lige så spændt på 2018, som jeg er. Det er egentlig ikke fordi, at jeg ser frem til noget helt specifikt, men det at være i live og omringet af familie og venner er i sig selv nok til at glæde sig. Den 30 december holdte vi nytår i Rødekro sammen med min familie inden vi tog til Sønderborg den 31. Trods glæden og alle smilene, så var sorgen der også. Jeg savnede min fætter utrolig meget og da jeg så min tante med tåre i øjnene gjorde alt for ondt. Jeg husker forrige år, hvor min afdøde fætter farede rundt og tilberedte nytårsmenuen til os alle. Jeg har aldrig kunne lide torsk, men han fik mig til at elske torsk 😉 Men savnet og sorgen er der stadig og netop i det øjeblik besluttede jeg mig for mit nytårsforsæt for 2018 – masser af glæde.

Jeg vil i 2018 gøre alt i min magt for at holde vores hjem positiv og fyldt med glæde. Hver dagens praktiske gøremål og koordinering med en lille dreng har til tider medført, at jeg er blevet en værre praktisk grissebasse. Men i år vil jeg virkelig arbejde på at give slip på nogle af de praktiske opgaver og skabe mere kvalitets tid. Jeg vil sige, at Thino og jeg har siden vores ferie været ret gode til at tilbringe mange flere aftener sammen og hvor har vi kunne mærke det på kemien mellem os. Vi har lettere ved at grine sammen, give omsorg og generelt bare følt os mere lykkelige og lettere sammen. Derfor er det min største ønske og mål at fortsætte på den sti og sågar føre den glæde med videre til familie og venner <3

Jeg kigger tilbage på 2017, som endnu et vellykket år. Jeg har både fået så meget og mærket smerten ved at miste. Jeg sagde farvel til min fætter alt for tidlig og et foster gik til grunde. Men så kom Laxmi til verden og fyldt den op med masser af lykke og glæde sammen med de andre vildbasser. År 2017 er nok også det år, hvor mit ægteskab har fået meget fokus igen. Thino og jeg indså begge, at hvis vi ikke sætter mere tid af sammen og helliger mere tid til hinanden, så vil vi glide fra hinanden.  At blive forældre forandrer ens verden og når ens barn fylder alt i en, som vores Lille K gør, så glemmer man at dyrke kemien. Så derfor er det skønt at både være forældre, elske Lille K og stadig nyde parforholdet igen:)

Jeg føler mig lykkelig og kan næsten ikke huske den pige, som var så vred på verdenen. Jeg elsker at kigge på billeder af min mor og tale om hende er sådan en dejlig følelse. Den 30 og 31 december var jeg sammen med min familie og svigerfamilien, hvor jeg netop indså, hvor stærkt bånd jeg har fået til dem. Dem vi dyrker og møder med et åbent og ærligt sind kommer vi længst med og jeg kan virkelig mærke forskel. Det gør mig glad 🙂

Men alt i alt så kigger jeg tilbage på 2017 og tænker, hvor er det godt gået! Jeg har med årene lært at elske mig selv og derfor er det også meget nemmere at fortsætte med min personlige udvikling. Tusind tak for alt det gode 2017 og velkommen 2018 <3

Godt nytår til verdens bedste læsere – uden jer var 5smiles.dk aldrig blevet til det den er i dag<3