Familieweekend

Lille K og jeg er hjemme i Aarhus igen efter en fornøjelig familieweekend. Weekenden startede med besøg i Rødekro, hvor vi kusiner atter havde kvalitetstid sammen og som prikken over iét havde kusine Lohy sørget for både romkulger og othellokage, så var weekenden for alvor sat i kurs.

Herefter kørte vi videre til Sønderborg, hvor lørdag bød på bryllup i Bremen og rent hjemmehygge søndag. Vi startede tidligt lørdag morgen, helt præcist kl 04:40, da Lille K mente, at nu var der ikke længere grund til at sove. Men det var nu meget fint, da vi have en køretur på 3 timer foran os 🙂 Brylluppet var en ren fornøjelse og være vidne til og kemien mellem parret spredte ud til hele lokalet. De var simpelthen så kære og man kunne tydeligt se, at det her var dagen, som de havde ventet på. Stort tillykke til Preminy og Suthushan 🙂

 

Søndag brugte vi på ren hjemmehygge og gåture i området efterfulgt af en tur til en sø, hvor min mand Thino har leget meget som barn. Min svigermor kunne fortælle mange historier og lidt sjovt og være der igen med hans søn og forældre igen. En rigtig dejlig weekend blev det til for os og Lille K faldte i søvn inden jeg var ude af Sønderborg og sov til kl 7 i morges. Jeg kunne godt mærke på Thino, at han havde håbet på, at Lille K var vågen, da han ikke har set ham hele weekenden, men det indhentede far og søn her til morgen med kærligt gensyn. Jeg føler mig oftere og oftere som det tredje hjul i flokken;)

God mandag til jer alle..