Familie fredag

Jeg føler, at de sidste mange måneder er alle vores fridage gået med at være aktiv på ” projekt husbyggeri”. Da jeg så i fredags havde planlagt en familie fredag, så skulle der på ingen måder være andet end ren hygge.  Men virkeligheden blev dog ikke sådan, så familie fredag startede med, at vi fik styr på dørkarme, fodlister, håndtag… osv. osv. Vores byggeri går stærkt lige nu, så vi kan ikke andet end at få styr på bestillingerne til tiden. Så inden vi trak linjen og sagde stop kl 11, så tog vi en tur til Hadsten bager, hvor lækre sandwichs og fastelavnsboller blev købt og herefter en kort besøg på grunden, hvor de flittige murer og tømrer også skulle have kage. Jeg elsker at komme der, fordi der er sket noget nyt hver dag. Denne gang var vinduer og døre ved at blive sat i. Lille K fik set sit værelse igen og mor glæder sig til at indrette hans værelse.

Vi havde planlagt en svømmedag, så vi kørte en tur til Ikast svømmehal, hvor hele familien fik plasket i vandet. Der var mange børn og det var jo lige sagen for Lille K, som gerne vil alt det, som de andre børn gjorde. Den eneste krølle i sagen var, at de børn var 7-9 år og manden vil springe og klatre ligesom dem 😉 Han blev stiktosset, da han skulle op af vandet og farmanden var den eneste, som kunne trøste. Hvor blev mors dreng lige af? 🙂

Men det var skønt at starte weekenden med familie fredag, da det er så godt givet ud for os alle tre. Lille K får lov til at mærke vores nærvær og holde en fridag på hans præmisser, mens Thino og jeg også får mulighed for at holde hinanden i hånden og nyde tiden sammen<3

Kom an mandag morgen:)