Author Archives: Karthika

Polterabend

 

En skøn weekend er ovre og vi fik givet vores kommende brud en hyggelig polterabend, som hun ønskede. Om en uge er min dejlige kusine Vahy ikke længere frøken og lørdagen handlede om hende sammen med 12 andre dejlige piger. Vi startede dagen med en lækker brunch og dagen fortsatte med sjove aktiviteter og masser af lækkerier. Seriøst, da vi skulle bryde mod hinanden med rumdragterne, så grinede vi så meget, at jeg var virkelig bange for at tisse i mine bukser. Det var herregrineren og bedst var det at se på. Jeg synes, at det var hårdt at bryde og alle mine muskler sitrede, da jeg kom ud af dragten:) Jeg fik prøvet aktiviteter, som jeg aldrig har prøvet før blandt andet bueskydning, så det var jeg jo helt vild med.

Aftensmaden byd på hjemmelavede sushi, som vi lavede sammen. Jeg havde været på sushi kursus, så det var mit første forsøg siden og det gik fint. Det var ihvert fald sjovt at være sammen med om madlavningen og tvillingerne stod bag masseproduktionen:)

Jeg håber, at min kusine Vahy hyggede sig, fordi jeg havde selv en dejlig dag med de sødeste piger. Nu venter der en spændende uge med masser af bagning og familiebesøg. Vi går en dejlig mandag i møde;)

Kohalen

8 marts 2018 – Kvindernes internationale kampdag blev fejret på den helt rigtige måde hos mig. Min dejlige veninde Josefine og jeg havde valgt og forkæle os selv med god mad på restaurant Kohalen i Aarhus. Restauranten havde vi fået anbefalet af Josefines´ far, som selv er stor tilhænger af Kohalen og jeg forstår ham godt.

Når man står udenfor og kigger på bygningen, så vil jeg nok ikke give stedet større tanker, men træder du indenfor dørtærsklen, så bliver man mødt af en nostalgisk stemning og du skal ikke træde mange skridt, før en venlig tjener viser dig hen til bordet. Restauranten er superhyggeligt indrettet og minder meget om en gammeldags kro. Menuen er pæredansk og er man vild med de kendte danske retter, hvor der ikke er sparet på hverken smagen, fløden eller fedtet, så er det også stedet for en. Josefine og jeg havde svært ved at vælge menuen, men endte med en bøfsandwich. Amen, det smagte fantastisk! Det er store portioner, så trods for vores kamp, så kunne vi ikke spise op. Lille K fik fiskefilet med mælk (amen igen) og han gik straks i krig. Vores lille kriger var helt i festhumør og efter en god måltid på restaurant Kohalen, så tog han sig en lang lur, mens vi slentrede en tur på strøget.

Vi har allerede aftalt, at vi skal tilbage på Kohalen og prøve flere af deres retter. Jeg vil virkelig også rose betjeningen. De var så søde og professionelle, men stadig gav os følesen afslappethed. Det kan jeg rigtig godt lide. I nogle restauranter er de så formelle, at jeg synes, at det er anstrengende, når de kommer forbi og spørger til maden eller om vi ønsker andet. En varm anbefaling til jer, som bor i Aarhus eller kommer forbi. Der skal dog nævnes, at man skal bestille bord i god tid. Huset var helt fyldt, da vi kom der til frokost.

Min dag er ellers gået med at bage og hygge mig med de her to banditter, så jeg kan kun gå smilende i seng i aften<3

Rigtig dejlig dag til jer alle…

 

Spring vibes

Spring vibes – spring mood – forårskuller — You name it darling 🙂

 

Udenfor sneer det og temperaturen fortæller alt andet end forår, men man kan nu godt selv sætte gang i foråret . Vi er ikke herre over vejret, men vi kan sandelig styre hjemmets indretning. I sidste uge lavede jeg en forårsdekoration med grene og efeuer fra haven, krokus, påskeliljer og franske anemoner. Siden da er foråret for alvor kommet ind i huset og jeg har små krukker med forskellige forårsløg i hele huset. Det er så sprudlende, når de blomstre og giver masser af farver i hjemmet.

I fredags var det vores tur til at holde madaften, så vi valgte temaet ” Julen varer lige til påske”. Bordet blev dækket op med påsketema, mens hovedretten byd på flæskesteg, brunede kartofler, flødekartofler og sovs. Det var vores sidste madaften i rækkehuset og næste gang er det jo i et større hus med masser af plads. Uh, det kriller i maven ved tanken om huset 🙂

Spring vibes – spring mood – forårskuller – Enjoy it 🙂

 

 

 

 

Kærlighed heler

Det er hårdt, når jeg tager på besøg hos en familie, hvor seks børn lige har mistet deres far fra dag til dag. En sund og dejlig familiefar den ene dag og næste dag har en hjerneblødning efterladt en familie i sorg. Jeg kom grædende ud fra huset og kunne slet ikke være i det. Jeg kender jo følelsen af at miste og jeg ved, hvad de kommende dage byder på. En ny uge er i gang, men børnenes ansigter sidder fast printet i mig og jeg har klamret mig til Lille K for at finde lyset igen.

Det var hårdt, da den 24 februar ramte mig. Time for time kunne jeg huske, hvad der skete præcist for et år siden. Opkaldet fra overlægen. Ventetiden. Uvidenheden. Dommen. Smerten og tårerne. Det var dagen for et år siden, hvor min fætter lukkede øjnene i en alt for tidlig alder.

Dage som i dag, hvor jeg føler, at alting virker dystert og trist, kommer jeg igennem ved at finde billeder frem. Jeg ser på billeder, som gøre mig glad og giver mig troen på livet igen. Det er oftest billeder af de små, som jeg finder frem og de får mig hurtig til at smile igen. Jeg finder billeder og minder frem med familien og vennerne, som betyder meget for mig. Kærlighed heler. Som facitliste på denne tilstand minder jeg mig selv om, at jeg skal nyde mit liv meget mere. Jeg har med tiden lært og placere mit netværket i de rigtige ringe, alt afhængig af, hvem de er og hvor tæt de skal være på mig. Dette var ikke let og en længere proces, men resultatet har øget min livsglæde og mindsket skænderier og negativitet i mit liv. Det er noget, som jeg  både er stolt og glad over. Men nu skal jeg lære at bekymre mig mindre. Jeg bekymrer mig alt for meget om alverdens ting og den del skal jeg arbejde aktivt med, da det både er usundt for helbredet, men livet er også for kort til dette. Jeg tror på, at livet kan slutte når som helst og jeg skal have så mange gode minder som muligt ud af dette liv. Min fætters død satte gang i mange gode processer, og jeg har styrket disse processer med selvudvikling via gode bøger. Hvis vi ønsker forandring eller udvikling, så er det ikke blot nok at tale om det, men man skal finde ud af, hvordan man får handlingerne i gang. Nogle handlinger er hårde, men de skal gøres.

Jeg siger det igen – husk at leve i nuet og være gode ved hinanden. Vi kommer fra den samme race og der er ingen grund til andet end at være ordentlige og kærlige mod hinanden. Kærlighed og omsorg heler alle sår.

 

 

 

 

Saree

Så kom dagen endelig 🙂 Dagen, hvor vi skulle møde moster Vahy´s kommende svigerfamilie og hilse på dem og tale om det kommende bryllup, som skal finde sted i den kommende måned:) Så vores familie gjorde sig klar og tog til Herning tempel, hvor der skulle foregå en ceremoni på vegne af begge familier. Jeg var så glad og i morges vågnede jeg op med en dejlig følelse af lykke og sommerfugle i maven. Vi fik hilst på den dejligste svigerfamilie og jeg var så positiv over måden, det hele foregik på. Lille K og jeg tog af sted tidligere og farmanden ankom senere, da han fik fra arbejde. Jeg kan slet ikke beskrive, hvor meget jeg glæder mig til deres store dag og føler mig lykkelig over at få en sjov og kærlig familie til os <3

Jeg havde valgt og tage en grå saree på til dagen. Jeg elsker de her sareemodeller, da de ikke vejer noget og jeg kan bevæge mig let omkring. Jeg havde valgt og genbruge min pink blouse. Min dejlige veninde Sopi kom til undsætning og hjalp med både saree og hår, så jeg har ikke noget at klage over;) Theesan passede Lille K, mens jeg hyggede mig med dejlige Sopi. Har jeg overhovedet noget at brokke mig over i mit liv;)

Det er så sjovt og planlægge et bryllup, hvor man ikke selv er bruden. Nu er jeg virkelig på dupperne og med masser af sprudlende energi —— woooop woooop 19 marts 😉

 

Valentines day

Go dav 14 februar 🙂

Den berømtes Valentines day og endnu en af de gode mærkedage, hvor man lige kan gøre lidt ekstra ud sit parforhold eller sine elskede venskaber. Der skal skam være plads til alle og alt på denne kærligheds dag <3

Jeg valgte og tage en feriedag og det skyldtes egentlig ikke selve Valentines day, men mere fordi, at jeg kunne mærke, at jeg savnede og have en hel dag med manden og Lille K. Så vi har råhygget os hele dagen og der blev skam også tid til en eftermiddagslur for hele familien. Tempoet har været helt lavt og om aftenen tog vi alle tre på sushikursus. Det var rigtig lærerigt og sjovt indtil Lille k begyndte at kede sig. Så tog farmanden Lille K med på en gåtur, mens jeg fik lavet sushi. Vi elsker alle tre sushi, så det var sådan en god mulighed for at lære teknikkerne. Thino kunne rigtig godt lide, at underviseren var grundig og vi blev meget klogere på denne japanske madkunst.

Vidste i godt, at wasabi er med til at slå bakterier ihjel?

Vidste i godt, at sushiris kan holde til 8 timer i 21 grader?

Vidste i godt, at sushi ikke kan bruges efter 3 timer?

Vidste i godt, at man faktisk godt kan bruge grødris ved nød, hvis man ikke lige kan få fat på sushiris?

Det var virkelig et godt kursus og jeg er maks. klar på at lave sushi snart igen:)

For mit vedkommende har det været et fantastisk Valentines day. Jeg havde bedt min mand om at donere pengene til sosbornebyerne.dk i stedet for gave eller blomster til mig. Sushikurset var min gave til ham og Lille K og jeg kunne ikke have ønsket dagen anderledes <3

Håber I alle har haft en dejlig 14 februar 🙂

Fastelavn

Boller op, boller ned, boller i min mave….

Det er et anderledes fastelavn for os i år, da det er først gang, at Lille K skal klædes ud. Sidste år gik han jo stadig hjemme med moar, men i dag har vi lige afleveret en fræk Hulk i legestuen. Der er fastelavnsfest for alle børnene i legestuen, hvor flere dagplejermødre er tilstede med deres børn.

Jeg havde købt sættet i Primark, da jeg var derover med Josefine og Maria, så havde glædet mig til at se ham i udklædningen. Masken var Lille K dog ikke helt med på, da han pegede på det og sagde ” farfar” :-). Så den er gemt til farfar.

Hvorfor lige Hulk? Jeg tror, at jeg nok havde udset mig for Hulk efter at onkel Majo kom med en lilla trøje med Hulk, som Lille K elskede og have på. Han pegede altid på Hulk og brølede nogle mærkelige lyde 😉 Så derfor blev det Hulk i år 😉 Far havde taget fri i dagens anledning og det var jo lige noget for Lille K. Nu skal jeg have bagt fastelavnsboller, så vi kan tage i mod en glad Hulk til eftermiddag;) Men inden da, så venter der blot 4 forskellige møder angående huset, så hip hip– her kommer vi:)

Rigtig god dag jer alle…

Familie fredag

Jeg føler, at de sidste mange måneder er alle vores fridage gået med at være aktiv på ” projekt husbyggeri”. Da jeg så i fredags havde planlagt en familie fredag, så skulle der på ingen måder være andet end ren hygge.  Men virkeligheden blev dog ikke sådan, så familie fredag startede med, at vi fik styr på dørkarme, fodlister, håndtag… osv. osv. Vores byggeri går stærkt lige nu, så vi kan ikke andet end at få styr på bestillingerne til tiden. Så inden vi trak linjen og sagde stop kl 11, så tog vi en tur til Hadsten bager, hvor lækre sandwichs og fastelavnsboller blev købt og herefter en kort besøg på grunden, hvor de flittige murer og tømrer også skulle have kage. Jeg elsker at komme der, fordi der er sket noget nyt hver dag. Denne gang var vinduer og døre ved at blive sat i. Lille K fik set sit værelse igen og mor glæder sig til at indrette hans værelse.

Vi havde planlagt en svømmedag, så vi kørte en tur til Ikast svømmehal, hvor hele familien fik plasket i vandet. Der var mange børn og det var jo lige sagen for Lille K, som gerne vil alt det, som de andre børn gjorde. Den eneste krølle i sagen var, at de børn var 7-9 år og manden vil springe og klatre ligesom dem 😉 Han blev stiktosset, da han skulle op af vandet og farmanden var den eneste, som kunne trøste. Hvor blev mors dreng lige af? 🙂

Men det var skønt at starte weekenden med familie fredag, da det er så godt givet ud for os alle tre. Lille K får lov til at mærke vores nærvær og holde en fridag på hans præmisser, mens Thino og jeg også får mulighed for at holde hinanden i hånden og nyde tiden sammen<3

Kom an mandag morgen:)

Lørdag

Bloggen er min baby og jeg har hele denne uge forsømt min lille skat, så derfor kunne jeg trods enorm træthed ikke gå i seng uden et lille indlæg:) Det gode er, at trætheden forsvinder med hver ord, som jeg får skrevet;)

Vi er lige kommet hjem fra Viborg, hvor vi har fejret Thiviya hele dagen. Det har været nogle hektiske dage, hvor forberedelserne til det store kagebord har stået på. Men det blev vellykket og en dejlig Thiviya hyggede sig med familien. Jeg poster flere billeder fra dagen, når jeg lige får sorteret i billederne.

Det er en tradition for mig at lave fastelavnsboller til Thiviya´s fødselsdag, men i år valgte jeg at have dem ” åbne”. Men lagkager, fastelavnsboller, muffins, tamilske vadai, Mathi´s første kage bagt specielt til Thiviya, brownie med hindbærmousse, nachos samt slik var en del af vores kagebord i år.

Som jeg sagde til min mand på hjemturen, så er al min træthed det værd! Intet gøre mig mere lykkelig end at gøre lidt ud af ungernes specielle dage <3

Jeg takker af for i dag og lover at vende tilbage allerede i morgen- nat nat 🙂

Familieweekend

Lille K og jeg er hjemme i Aarhus igen efter en fornøjelig familieweekend. Weekenden startede med besøg i Rødekro, hvor vi kusiner atter havde kvalitetstid sammen og som prikken over iét havde kusine Lohy sørget for både romkulger og othellokage, så var weekenden for alvor sat i kurs.

Herefter kørte vi videre til Sønderborg, hvor lørdag bød på bryllup i Bremen og rent hjemmehygge søndag. Vi startede tidligt lørdag morgen, helt præcist kl 04:40, da Lille K mente, at nu var der ikke længere grund til at sove. Men det var nu meget fint, da vi have en køretur på 3 timer foran os 🙂 Brylluppet var en ren fornøjelse og være vidne til og kemien mellem parret spredte ud til hele lokalet. De var simpelthen så kære og man kunne tydeligt se, at det her var dagen, som de havde ventet på. Stort tillykke til Preminy og Suthushan 🙂

 

Søndag brugte vi på ren hjemmehygge og gåture i området efterfulgt af en tur til en sø, hvor min mand Thino har leget meget som barn. Min svigermor kunne fortælle mange historier og lidt sjovt og være der igen med hans søn og forældre igen. En rigtig dejlig weekend blev det til for os og Lille K faldte i søvn inden jeg var ude af Sønderborg og sov til kl 7 i morges. Jeg kunne godt mærke på Thino, at han havde håbet på, at Lille K var vågen, da han ikke har set ham hele weekenden, men det indhentede far og søn her til morgen med kærligt gensyn. Jeg føler mig oftere og oftere som det tredje hjul i flokken;)

God mandag til jer alle..