Category Archives: Brugskunst

Juletræ

Glædelig 8 december

For nogle dage siden stod jeg ved vores køkkenbord og kiggede på  min facebook profil, da jeg så et opslag i “Aarhus mor” gruppen, som slog mig helt ud. En ung mor søgte råd, da hendes kæreste og faderen til hendes 8 måneder gammel baby var erklæret uhelbredelig syg med kræft. Tårerne trillede ned af mig og jeg ringede og græd og græd hos Thino. Vi bliver konstant mindet om, hvor skrøbeligt hele vores tilværelse er og hvor let det hele kan falde sammen. I det øjeblik erkendte jeg for første gang, at min søn havde svækket mig. Jeg har aldrig frygtet døden og siden den dag, at jeg mistede min mor, så har jeg aldrig været bange for at skulle videre. Men i dag er jeg bange! Jeg vil være der for min lille dreng og jeg vil have min familie og venner for evigt! Jeg skal have arbejdet med denne angst, fordi jeg kan mærke, at den vokser inde i mig og den svækker mig. Men jeg har dog erkendt, at da jeg i sidste ende ikke er herre over dommedagen, så må jeg heller nyde hvert øjeblik og gøre lidt ekstra ud af alting. Man behøver ikke gøre noget ud af julen på grund af det religiøse, men vend alle de gode traditioner til at vi kan være mere nærværende og få flere hyggelige stunder sammen. Det er i hvert fald min holdning til det.

Jeg havde i år gået rundt og tænkt om vi skulle droppe juletræet. Det var både på grund af pladsen, men også fordi at vi skal have taget billedet af rækkehuset, så vi kan få sat den til salg. Mens jeg har gået rundt med mine overvejelser, så tog min dejlige mand en beslutning. Han kom i går hjem med et juletræ og efter endt juleafslutningen for Lille K blev han puttet, så mor og far kunne pynte juletræet. Mens jeg pyntede træet, så smilede jeg. Jeg smilede over alt det jeg har fået i livet og jeg smilede over, at Thino havde taget beslutningen og købt dette flotte juletræ, fordi selvfølgelig skal vi da have et juletræ.

Juletræets glæder spredte sig og jeg lavede hjemmelavet fyldte chokolader med pistaciemarcipan og ristede hasselnødder til vores aftenhygge. Det smagte himmelsk og jeg skal i weekenden  prøve med forskellige fyld.

Men ved i hvad det bedste var. Det var at se Lille K komme ned ad trappen i morges og se hans reaktion, da han så juletræet i stuen. Han løb med sine små fødder hen til træet og råbte ” jaa” ” jaa”. Jeg er så glad for, at vi optog det. Fordi det øjeblik var det hele værd<3

Jeg ønsker jer alle en vidundelig weekend – giv hinanden en stor krammer 😉

Glædelig 1. December

Glædelig 1. December til alle jer læsere..

 

Det føles jo ikke rigtig som december, fordi jeg stadig forbinder december måned med sne og minusgrader, meeen, man kan da selv sætte gang i det ved at få julestemningen frem på hjemmefronten. I morges klokken tidlig gik vi i gang med at dække vores julebord, da denne dag også er lidt speciel for familien, da min søster Sangi og Vathanan havde deres første bryllupsdag.

Jer, der følger mig på instagram og snapchat kender til min ” naboaunty”, som er vores dejlige nabo, som bare er blevet mere end det. I mine øjne er hun min familie og man skal lede længe for at finde en kvinde med hjerte af guld som hende. I en måned har hun talt om kagen, som hun ville overraske min søster og V med. Jeg blev helt rørt! Hele dagen i går gik med at bage to hjerter, som hun herefter pyntede med blomster og tekst. Jeg siger tit til mine søstre, at vi er nogle heldige piger. Vi møder så mange gode mennesker i vores liv, at jeg undrer mig over, hvordan vi har kunne gøre os fortjent til det<3

Julebordet bestod primært af mit stel fra Royal Copenhagen og især deres juleserie havde fundet sin plads på bordet. Jeg havde for noget tid siden ønskede mig lysestagen fra stjerne riflet jul og den fik jeg i går af min mand med andre gaver fra Royal Copenhagen. I deres butik i Aarhus købte Thino også to fyrfadsstager med tivoliheste og de er bare såå fine. De danser rundt og skaber bare liv ved bordet.

Så vi startede julemåneden på bedste vis med rundstykker og kager. Lille K synes jo, at det var vældig hyggeligt med gæster fra morgenstunden, så vi gik hen til dagplejermor for at ønske hende en god weekend og starte vores pjækkedag sammen med far. Den bedste start på december måned:)

Royal copenhagen

Velkommen til familien smukkeste tallerkener



Det er ikke en hemmelighed, at jeg elsker Royal Copenhagen og har især en kærlighed til blå mega riflet. I gennem årene har jeg samlet og efterhånden er min kollektion ret stor, men jeg havde dog ingen tallerkener fra Royal Copenhagen. Det er ikke helt sandt. Jeg har to tallerkener fra juleserien, men dog ingen af de andre. Men jeg ville ikke begynde at samle på dem, da jeg helst gerne ville have 4 eller 6 styk, men det kræver jo først, at jeg får sparede op til dem. Hvilket ikke går så godt for tiden, da en eller anden røver tømmer mine penge hos sushi mania og kosmetologer 😉

Men så skete der en lille sjov ting. En dag truede jeg min mand Thino med at sige op som deres mor/kone/ rengøringsdame/vaskekone/kok/står til rådighed 24/7 kvinden 🙂 Jeg var bare mega træt og lå på sofaen og ynkede til min mand. Åbenbart må jeg have været ret ynkelig, fordi samme aften bestilte manden hele 8 tallerkener fra Royal Copenhagen til mig! De kom i går og jeg overvejede at tage dem med i seng, hvis det ikke var fordi, at min lille bølle dreng har flere (dumme dumme) tænder på vej og vi har tilbragt natten med at trøste og vandre frem og tilbage. Men i dag fik jeg rigelig af tid til at kysse og kramme mine nye tallerkener og de kom sågar i brug, da familien dukkede op til spisning.

Min søster Sangi er nu også blevet ret vild med det blå guld og har lavet en lang ønskeliste til jul, så det er lidt sjovt, når vi sammen sidder og stalker Royalcopenhagen.com 🙂

 

 

Disney julekalender

Det er for tidligt og næsten ulovligt – I KNOW! Men jeg bliver altså nødt til at dele dette med jer. Årets bedste Disney julekalender:)


Det er ikke en hemmelighed, at jeg elsker JUL og alt det der følger med i årets hyggeligste måned. Men når det så er sagt, så jeg ikke typen, som starter “juleriet” i oktober måned. Sidste weekend var vi i Sønderborg, og helt tilfældigt fandt vi denne Disney julekalender i Fakta, som jeg synes, er den bedste julekalender til små børn. Den indeholde 24 små magiske fortællinger, så man åbner en ny bog hver dag. Julekalenderen passer perfekt til vores lille dreng, da han elsker at få læst højt og selv siger ” BO” om aftenen, når han skal puttes.
Jeg ville ikke købe en chokolade julekalender til ham og synes, at han er for lille til pakkegaver, så denne løsning er helt i top for os. Selv farmanden blev begejstret for denne udgave 🙂
Man kan købe julekalenderen flere steder såsom ToysRus, Fakta eller Arnold Busck.
Nu skal jeg nok vente med flere juleindlæg, men tænkte, at denne Disney julekalender kunne være en god inspiration.

Rigtig god aften…

Babyshower

Så kom dagen endelig og hvor har det været en kamp! 🙂


Milde maria, at planlægge noget som helst for vores søster Sangi har aldrig været let og damen har absolut ikke givet os de bedste betingelser for at arrangere hendes babyshower. Først og fremmest, så ønskede hun ikke en babyshower – hmm oki. Herefter planlagde damen pludseligt at tilbringe weekenden i Viborg og vi havde inviteret pigerne og planlagt det således, at det skulle foregå i hjemme hos mig. Men vi klarede det og hun fik sig nok mere et chok end én surprise – ha ha ha 🙂
Vi havde valgt at gøre det ret intimt og personligt, da hun ikke er til store armbevægelser. Så kusine Vahy ankom igår med en god forklaring om, at hun skulle mødes med sine veninder lørdag og havde brug for at overnatte hos os. Men da vi ikke kunne slippe af sted med søs igår aftes, så måtte vi gå til køjs uden at få gjort meget ud af forbedredelserne.
I morges vågnede vi tidligt og gik i gang. Kavi og Vahy ordnede indkøb sammen med Lille K, mens jeg gjorde rent og pyntede op sammen med Thino. Pludselig råbte Thino fra 1. sal, at Sangi var på vej over til os. Vahy skyndte sig hen til hoveddøren og prøvede at bremse damen, som med sin mave brasede ind i huset. Det viste sig, at hun havde skrevet et kort til mig efter gårsdagens episode, som skulle afleveres. Men da hun kom ind og så pynten, så blev hun først helt mærkelig i ansigtet. Hun troede, at nu havde det sagt klik for mig efter gårsdagen episode og jeg var i gang med at inviterer folk til brunch- ha ha ha ha:) Ikke fordi at jeg ikke kunne finde på det, men nu handlede det jo om hende. Men efter et minut gik det op for hende, at det var babyshower for hende og vi var alle færdige af grin 🙂
Så vi er ret tilfredse med dagen, da det har lykkedes os at holde det hemmeligt for hende indtil den sidste time 😉





Vi havde en fantastisk dag med pigerne. Det var hyggeligt og dejligt afslappende, hvor der blev talt og grinet om forskellige emner. Vi kunne ikke have ønsket det anderledes og damen var ret tilfreds og glad, da hun tog afsted – HIGH FIVE!

Gentleman party

I dag burde titlen på mit blog nok have heddet ” hilsen fra Ankara”, men i stedet kommer jeg med billederne af pynten fra Thino’s gentleman fest. Thino vil gerne have det enkelt og uden for meget pynt, så vi gjorde det enkelt. Sort og hvid var hovedfarverne og dagen før festen lavede vi tuxedo servietterne klar. Min itpartner, Vahy, hjalp med at få menuen skrevet, så jeg kunne printe det ud få det ind i servietterne med hjemmelavet guld butterfly.




Vi tog vores egne tallerkener med, da de passede bedst til resten af borddækningen.
Jeg fik lavet blomsterdekorationerne klokken 5 om morgenen og med en hjælpende familie, så var alt klar til middagstid.

Som vanlig var vores dygtige fotograf Vathanan Kumarathurai Photography på stedet og kunne forsynes og med evige minder fra dagen.

Fejring

Kender i følelsen af, at man går en hektisk uge i møde og alle dage indeholder et eller andet, som man skal forholde sig til 100 % og man egentlig har lyst til at gemme sig under sin dyne. Sådan havde jeg det lidt, da denne uge startede. Men efter en hurtig pepup-talk til mig selv, så var jeg klar. Jeg er ikke typen, som bliver liggende under dynen helt frivilligt, så jeg kastede mig ud i det og gav mig 110 %. Derfor sidder jeg i dag med den her SUPERWOMAN følelse og det er lige før, at jeg hverken skal bruge kappen eller de magiske kræfter for at flyve 🙂 Trods for at jeg kunne falde i søvn siddende, så er jeg glad og stolt. Jeg duer ikke til at købe mig ud af pynte løsninger eller købe mig til dessert, når det er fest i familien. Jo flere DIY opgaver, som jeg kan få ind, jo bedre. Det er måske ikke altid hensigtsmæssigt, når jeg også har del arbejdstimer ved siden af, men jeg kan ikke lade være.

Dagene i går og i dag har især været med fart på. På hjemmefronten har Thino været sløj og vi skulle bare i mål med mange praktiske opgaver med hensyn til plantegningen. Yderligere så fylder Thino 30 år i morgen, så den del skulle også forberedes. I går farede jeg rundt og fik skaffet alle de nødvendige ting til festen, så dagen i dag er blevet brugt på at bage og lave kreative projekter.


Thino og jeg startede morgenen med at gøre servietterne klar og det var et dejligt teamwork ved spisebordet. Vi var ret stolte af det færdige resultat til hans Gentleman-fest i morgen med drengene. Mens Thino puttede Lille K i bad, så fik jeg bagt en brownie-cheesecake med hindbær til i morgen. Thino og jeg er begge glade for denne kage og den ville han gerne have i morgen, så det skal han da:)

Så da jeg endelig drog af sted på arbejde i eftermiddags, så var jeg glad og lettet. Alt det vi skulle nu, ja lige frem fra at klippe Lille K´s hår til rengøring til DIY til madlavning samt bagning, så nåede vi det hele. Nu hjælper familien med det sidste, mens jeg er på arbejde og i morgen tidlig kører jeg sydpå for at fejre mine to banditter sammen med alle vores kære.

I tamilsk kultur fejrer vi, når børn får deres første tand. Så i morgen middag er det den del til Lille K og herefter er det fødselsdagsfejring af farmanden. Jeg glæder mig meget og ser frem til at nyde dagen med familien.

Håber i nyder denne forlænget weekend og ses på bloggen i morgen:)

Borddekoration

God aften skønneste læsere…

Trods for at vejret har været lidt drilsk denne uge og foråret ikke viser sig fra den varme side, så har jeg været i super fantastisk humør hele ugen. Siden vores lille dreng kom til verden, så har meget af vores liv handlet om ham og de praktiske opgaver. Vi gik i gang med et husprojekt og med to lejligheder i forvejen, så der har været rigeligt af praktiske opgaver. Samtidig havde vi et lille vidunder, som vi skulle tage os af og det hele var nyt. Siden jeg startede på arbejde, så har vores liv været en stor koordinering. Når jeg skulle arbejde, så skulle Thino holde fri og omvendt. Vi har ikke ønsket, at Lille K skal have lange dage i dagpleje, så vi har brugt vores ferie og afspadsering på at undgå det. Så derfor har Thino og jeg ikke været gode til at holde fri på samme tid, andet end, hvis vi skulle noget og det var oftest også med familie eller venner. Vi havde derfor planlagt en ferie til Rom, men vi trængte sådan til at bare være hjemme efter vores roadtrip, så vi valgte at udskyde vores ferie til maj måned. Vi har ikke fortrudt det. Jeg har nydt at spise frokost sammen med manden, nydt at blot slappe af på sofaen og hvor har vi da grinet meget sammen. Vi plejer at danse sammen og grine meget over det og det kom af sig selv i denne uge, da vi havde tiden og overskuddet 🙂
Vi har da også været en smule flittige, da vi har indhentet en del på vores husprojekt samt blevet meget klogere på nuværende boliglån samt de forskellige låntyper. Det er nogle ting, som vi har skulle forholde os til, men vi har bare aldrig kunne sætte os ned i de timer uden at blive afbrudt. Jeg har elsket, at vi begge har været henne og hente lille K hos hans dagplejermor. Morgenstunder med fælles morgenmad og nyde K´s banditstreger, som vi har grinet en del over – det er lykken! Jeg var nok ikke selv klar over, hvor meget jeg egentlig havde savnet tiden med min mand. Men for vi bliver klogere og rigere på erfaringerne og de ting, som fungerer og gøre os lykkelige, ja det skal vi gøre meget mere af:)

Jeg har for hver dag bare følt mig lykkeligere og med masser af energi. Så min glæde og energi gik i dag på at lave borddekoration til vores spisebord, mens Thino fik kigget på husprojektet. Jeg elsker denne skål på fod fra Royal Copenhagen og synes, at den er helt perfekt til en dekoration.
Vi skal have gæster i den kommende uge, så en borddekoration er helt klart en must på vores bord:)


Blomster, blomster, blomster- de gør mig også lykkelig 🙂
Rigtig god aften folkens:)

Blomster og grønt

Blomster, blomster, du skønne blomster. Altid i stand til at få mit sind til at blive mere glad og positiv og i de dage her dage, så har jeg i den grad brug for jer.
IMG_1970
IMG_1968
Jeg har altid været glad for blomster og grønt, men i disse dage trænger mit sind ekstra meget til opmuntring. Så derfor blev formiddagen brugt på at lave en ny forårsdekoration til spisebordet.
Sidste år havde jeg i nogle dage to søde piger på besøg, som havde denne hvide kurv med til os med masser af lækkerier. Så i dag genbrugte jeg Jasmins og Laxsaa´ kurv til at lave en ny forårsdekoration til spisebordet. Roser, jasmin, påskeliljer, små tulipaner, grene, mos og en ødelagt potte blev brugt.
Det bedste ved at bruge løg til dekortioner er, at de holder i længere tid og man kan følge med i deres blomstring.
IMG_1971
IMG_1969
Det har været en smuk dag og da jeg havde hentet Lille K hos hans dagplejemor, så gik vi en tur i det smukke vejr og besøgte dyrerne. Vi havde gulerødder med og Lille K fik sig en god snak med dyrerne inden vi traskede hjem ad. Nu venter vi på at fars fly lander, så vi atter kan se ham 🙂
IMG_1967
Det bliver hyggeligt at spise sammen igen og blot nyde hinandens selskab.
En rigtig dejlig torsdag aften til jer alle…

Årets første opgave – traa laa la


Halllloooo lieblings:)
Parat er jeg med min fine værktøjskurv, hvor sakse, lim, snor, tusser og meget andet er pakket og klar til årets første opgave for 5smilesEvents🙂
Vi er så glade og stolte over de bestillinger, som vi har takket ja til og så rørt og stolte over, at kunder gerne vil bestille os til de mange opgaver. Vi er kommet i den situation, at vi i weekenden skal have helt styr på alle årets kommende opgaver og derfor også bliver nødt til at lukke nogle måneder for flere opgaver. Det er både fedt og træls på samme tid, men vi holder fast i at holde vores passion og omhyggelighed. Det er så skønt at være fælles om de her opgaver og i går kom min mand Thino hjem med den fantastiske meddelse, at han nu har fundet den perfekte blomsterleverandør til os – yeeaah;)

Vores hjem har de sidste mange dage lignet et værksted, hvor pap, sakse, lim, tusser havde fundet deres plads. Nu er bilen pakken med alle vores kreative ting og bordet atter ligner sig selv igen. Uh, jeg har lidt sommerfugle i maven, fordi jeg simpelthen elsker at komme hen til et helt tomt lokale og bare give slip på min fantasi..
Rigtig god weekend til jer alle og sikke en smuk sol, som er frem i dag:)