Category Archives: Livsstil

H.C Andersen julemarked

Lørdag morgen stod vi op og var egentlig godt trætte efter fredagens fødselsdagsfejring og vi  havde helt bevidst holdt lørdag formiddag og middag fri for aftaler, da lørdag eftermiddag atter stod på ny fødselsdagsfest og julefrokost for mit vedkommende. Men da vi havde spist morgenmad, så fik Thino en spontan ide om at tage på julemarked. Vi prøver bevidst på, at finde vores ” alene familietid” i de mange aftaler, som weekenderne byder på.

Men denne spontane ide viste sig at blive et fremragende besøg på H. C. Andersen julemarked i Odense. Der var smadderkoldt og heldigvis havde Lille K og jeg klædt os godt på til det, men kære farmandens frisure gav kolde øre til ham;) Så han fik mit tørklæde svøbt om sig og vi kunne trave rundt i den gamle bydel og nyde de mange juleboder. Vi satte os ind i teltet, da vi skulle have frokost og der var både live musik samt lykkehjul, hvor vi vandt hele to gevinster 🙂

Der var en dejlig stemning på julemarkedet og især hestevognskørsel var lige noget for Lille K. Jeg vil rose H. C. Andersen julemarkedet for det flotte program, hvor der var masser af sang, musik og underholdning, som passede lige til teamet.

Køreturen gav Thino og mig  masser af muligheder til at tale og grine sammen, så alt i alt har jeg haft en perfekt weekend, hvor jeg især har haft meget tid sammen med min lille familie.

Glædelig 10 december til jer alle….

Hjemmelavet æbleskiver

Glædelig 5 december dejligste mennesker 🙂

I dag skal det handle om gode gammeldags hjemmelavet æbleskiver, når de er allerbedst. Thino og jeg havde talt om det i nogle uger og sandelig også handlet ind til det, men der dukkede bare noget op hver aften. Så da aften i går ikke byd på andet, så gik vi i gang. Jeg kan godt lide æbleskiver, men elsker dem slet ikke på samme plan, som Thino gør. Men jeg blev virkelig overrasket over smagen på de hjemmelavede æbleskiver og tænker da helt klart nu, at jeg aldrig skal købe dem igen. Min søster Sangi svarede tilbage med, at de var de bedste æbleskiver, som hun hidtil havde smagt. Thino svarede ved at tømme fadet 🙂

 

___________________________________________________________________________________________________

Gammeldags æbleskiver – ca. 25 styk 

Ingredienser

250 g mel

3 øko æg

1 spsk sukker

1 spsk vaniljesukker

4 dl kærnemælk

1/2 tsk salt

1/2 task natron

100 g smeltet smør

Fremgangsmåde

Start med at skille æggeblommer og æggehvider i hver sin skål. Pisk æggehvider og sukker, så det bliver stift og luftigt. Bland æggeblommerne, mel, salt, natron og viljesukker sammen. Det klumpe lidt, men det gør ikke noget. Hæld kærnemælken i lidt ad gangen i melblandingen, mens der piskes  godt med en elpisker. Når dejen er helt ensartet, så hældes smeltet smør i blandingen og piskes sammen. Vend de piskede æggehvider i melblandingen og varm støbejernet. Smør hullerne med lidt smør og hæld i, så 3/4 af hullet er fyldt med dej. Jeg brugte to træpinde til at vende æbleskiverne med. Men når æbleskiverne er blevet faste på siderne, så vendes de på højkant ( man kan se lidt af fremgangsmåden på billedet med Thino), så evt. ekstra dej flyder ud i hullet. Herefter fyldes hullerne med dej og man tager den ” bagte” halve æbleskive og lægger ovenpå. Skru ned for varmen, da et støbejern virkelig bliver hurtig varm. Når æbleskiverne er gyldne og sprøde, så er det tegn på, at de er færdigbagte.

Til jer læsere, som gerne vil lave jeres egne gammeldags hjemmelavet æbleskiver, men mangler en god støbejern, så købte jeg min i Bilka for 100 kr.  Jeg tror på, at når man først har lavet hjemmelavet æbleskiver én gang, så vælger men fremadrettet denne løsning fremfor at købe, da de hjemmelavet smager så meget bedre.

 

 

 

Vi pynter op

Good morning….




December på fredag og i går aftes valgte vi at pynte lidt op. Jeg kan godt mærke, at det ikke er ligesom de foregående år, hvor jeg bare kunne pynte op, som jeg ville. Neeej, nu skal man lige tænke over, hvad man stiller hvor:) Lille K er en nysgerrig mand og alting er lidt sjovere, når man kan kaste med det.
Lille K var med i starten til at pynte op og var meget glad for julemanden. Men efter den trætte mand var puttet, så pyntede Thino og jeg det sidste op og nu mangler vi blot vores juletræ. Jeg har i alle de her år nægtet alt andet end en “ægte” juletræ, men efter sidste års erfaring med, hvordan varmen slå vores juletræ ihjel, så er jeg i år på udkig efter et plastik juletræ. Men jeg vil så gerne også pointerer, at  plastik juletræerne er blevet meget pænere med tiden 😉 Men juletræet kommer op i løbet af næste uge og jeg glæder mig til at komme ned hver dag og tænde træet. Vi sluttede aften af med julete, chokoladekiks og spil – det er slet ik´så ringe endda 🙂


I morges vågnede Lille K i et specielt humør og skreg og skreg, uanset hvad vi gjorde. Jeg kunne mærke, at jeg ville ønske, at jeg kunne råbe, at nu skulle han STOPPE! Men det hjælper jo intet, så en tavs mor og far løftede rundt på ham, men jeg fandt faktisk overskud og glæde ved at se hjemmet med julepynt. Det er ligesom stemningen bare bliver hyggeligere, så snart det er jul:) Juleterapi kan vi da godt kalde det:)

Dejlig 28 november til jer alle…

TBT Oslo wedding

Julemåneden nærmere sig og jeg er godt i gang med at få styr på julegaverne. Derfor var det så perfekt og behjælpeligt, da vores gode ven Surenth fra Ajeenth Video sendte mig en stak billeder, som han havde taget i Norge, da vi var til bryllup i Oslo.

Jeg vil gerne lave nogle personlige gaver til svigerforældrene, så billederne her kommer til at redde mig. Vi havde på vores ferie i Tyrkiet købt ens jakkesæt til begge vores små drenge, så både Krishnan og Shivan havde ens jakkesæt på til receptionen. Hvor er de bare så nuttede!

Så en tur i genbrug, hvor jeg fandt den flotteste ramme, som lige skal have en kærlig hånd, så er den sat i stand og billedet med drengene skal indrammes. Jeg kan jo roligt skrive om julegaverne her, da jeg ikke regner med at sviger mekanismen læser min blog;)

Jeg overvejer at lave en snekugle til svigerfar med billedet af ham og Krishnan. Skal dog lige finde en it-buddy, som måske kan sløre baggrunden, så det ikke forstyrre for meget. Jeg har mange gode ideer til personlige gaver og kommer da helt klart til at lægge flere bestillinger hos cewe.dk.

Jeg kan også rigtig godt lide billedet med Thino og jeg, så den skal også fremkaldes, men dog først på væggen i vores nye hjem. Billedet tog Surenth, da han havde en lille pause og så os, da vi lige var ankommet. Der gik dog et øjeblik inden vi opdagede, at han tog billeder, så var jeg da også max. klar med peace & love:)

Kom snart december;)

 

 

Familien

Så er jeg tilbage på min pind!:) Lige siden den forrige weekend, så har jeg haft nogle fantastiske dage, som bare har stået i familiens tegn. Jeg sidder også tilbage med en følelse af et pendlerliv, som lige er afsluttet. Forrige weekend tilbragte vi i København sammen med sviger mekanismen efterfulgt af en ny tur til København onsdag den 15 november, hvor kusine Vahy fyldte år. Herefter en familie weekend i Viborg, hvor der blev hygget med 3-retters, god vin og vi fik spillet sequence, så det batter. Det er virkelig et sjovt spil og jeg vil anbefale spillet til alle jer. Thino og jeg spiller næsten dagligt og man kan både være to og helt op til 12 personer. I sequence er det både taktik og lidt held, som er afgørende.

Da kusine Lohy elsker et bestemt kortspil, som minder om fisk, men her handler det om at få 4-ens kort og derefter smække sin hånd i midten af kredsen, hvor alle de andre deltagere skynder sig følge med og smider deres næver ovenpå. Den der kommer sidst, som også ligger som den øverste hånd får “lortekort” som straf. Jeg kan fortæller jer, at Kavi og Lohy er ret godt til at få tjent mange lortekort;) Vi sluttede weekenden af hos Streetfood Viborg, som helt klart er bedre end den i Aarhus.  Det var både børnevenligt, rent og faktisk også en del varmere samt god mad.

Som om alt det ikke var nok, så tog Lille K og jeg en tur sydpå til Sønderborg mandag og hyggede videre med svigerforældrene og faster Dudi. Lille K havde styr på sit kongerige og sine tjenestefolk aka bedsteforældrene, mens Dudi og jeg spiste, spiste og atter spiste;)

Alt i alt en smadder hyggelig familie tid og en yderst taknemmelig “jeg” er tilbage på min pind og nyder dagene hjemme:)

God onsdag til jer alle…

Fødselsdag

Man kan godt undre sig over, hvem der egentlig har fødselsdag, når man ser ovenstående billede;) Men det er altså moster Vahy, som vi fejrede i går i København, men ungerne var meget enige om at den kage skulle angribes;)

Vi startede fejringen med at spise frokost sammen efterfulgt af en hyggelig tur i Fields. I Field´s kan man godt mærke, at julestemningen er sat ind og Lille K løb fra det ene juletræ til det andet, så at tage et billede med mor og far var ikke noget for ham. Men til gengæld boltrede han sig gevaldigt med sine kusiner i legelandet, mens resten af familien hyggede sig med kage og kaffe.

Vi sluttede aftenen af med kage fra Lagkagehuset og bobler inden vi kørte mod Jylland igen. Jeg vender tilbage med flere billeder, når min fotograf sender billederne til mig;) Så i denne omgang er det kun billederne fra mobilen, som jeg deler med jer. Vi er ikke helt færdige med at fejre moster Vahy, da der er familieweekend i den kommende weekend, hvor moster Vahy skal forkæles yderligere.

I dag går turen til Herníng, hvor Lille K og jeg skal hjælpe Moster Kala med hendes valgkampagne i Herning. I kan følge med på min instastory, hvis i vil vide mere:)

Tillykke til verdens dejligste Vahy :)

Hjertelig tillykke til vores vakker Vahy >3

Vi ønsker dig en vidunderlig dag med masser af kærlighed, kram og ikke mindst en smule peber 😉

Du er verdens dejligste Vahy og vi elsker dig. Vi elsker din energi, dit positive syn og ikke mindst ALLE dine skøre og vidunderlige ideer, når det kommer til familiedage og underholdning. Du er et af de stærkeste mennesker, som vi kender og din tålmodighed er blot til beundring. Vi er taknemmelig for at være en stor del af dit liv og kunne kalde hinanden familie – tak til moder Karma og nok også onkel og tante;)

Lige nu ser vi alle frem til at fejre dig og nyde denne smukke dag med dig, så vi ses jo lige om et par timer i København:)

Masser af knus og kram

Fra alle os <3

Sølvbryllup

Tuuhaaj- her kommer vi:)


Nederdel Vero Moda (Spanien), Blazer Zara, Støvler Tamaris, Taske Louis Vuitton
Sikke en dag! Jeg elsker altså bare de dage, hvor man får en følelse af, at det er weekend. Sådan én af slagsen har jeg haft i dag. Efter arbejde drog Lille K og jeg til Viborg, hvor vi skulle fejre Vanaja og Mano, som kunne fejre 25 års sølvbryllup i dag. Det er altså ret smukt, når et par har været sammen i så mange år og still going strong.
Efter et hurtigt bad og et nyt sæt tøj efterfulgt af makeup, så var jeg klar til afgang med min mini date. Jaa, han ser lidt sur ud på billedet, men sådan er det, når mor skal tage billeder med mobilen og man helst vil holde mobilen selv;)
Jeg husker et ældre par, som jeg passede i hjemmeplejen under mit studietid. De skulle holde diamantbryllup og jeg blev inviteret med. Det var simpelthen så smukt og sikke mange minder, som de fortalte om i løbet af en aften. Jeg tænkte dengang, at det var ærgeligt, at man bliver gift senere nu om dage, fordi det er vel sjældent, at man når diamantbryllup i vores generation. Men i dag tænker jeg, skidt pyt, man skal nok nå og fejre det hele, hvis bare man er lykkelig med sin bedre halvdel. I sidste ende handler det jo ikke om antallet af årene, men det er jo minderne og kærligheden man fejrer. Skab jer en masse skønne minder folkens. Det er det eneste, som vi kan tage med videre med et smil:)
Nu vil jeg snart sigte efter min seng og ønske jer alle en dejlig nat.

Hvilken veninde er jeg?


For nogle uger siden delte flere brugere på facebook en artikel fra dagens.dk, som hed ” Derfor er “lede” veninder de bedste”. Denne artkel læste jeg flere gange, da jeg på en måde var enig i den del med, at ærlige veninder er de bedste. Men alligevel uenige med artiklen, da jeg manglede et vigtig ord – INTENTION. Hvad er hensigten med din ærlighed? Ønsker du at hjælpe eller udvikle din veninde/ven eller ønsker du at føle dig bedre eller ligefrem såre ?
Noget af det, som jeg desværre har set i gennem årene i visse venskaber er, at visse typer af venner faktisk er i et venskab for at føle sig bedre eller få en følelse af ens eget liv er bedre ved at sammenligne med sin veninde/vens. Om det er bevidst eller ubevidst skal jeg på ingen måde svare på, men for pokker, hvor er det usundt for alle parter.
Det er usundt for den hudærlige veninde, som deler for meget af sit privatliv til den “lyttende” veninde, som faktisk bliver høj på at høre om elendigheden. Jeg kan godt forstå, hvis nogle af jer læsere tænker, at det jeg skriver er barsk. Men det er desværre mine observationer igennem årene.
Men det som artiklen kan bruges til er, at jeg hele tiden skal have fokus på, hvilken slags veninde ønsker jeg at være. Hvis jeg skal have gode veninder rundt om mig, så skal jeg sandelig også selv kunne vise mig som en god og ærlig veninde mod dem.
Vi nærmere os 2018 og jeg kigger tilbage på delvis 2016 og 2017, som er årene, hvor jeg har fokuseret meget på mine nærmeste venskaber. Jeg vil ærligt indrømme, at jeg har lagt flere venskaber på afstand, da jeg indså, at de ikke er sunde for mig. Det var ikke nemt, men alligvel noget, som skulle gøres. Fordi disse usunde venskaber trak mig ned i negativt hul, hvor jeg glemte at udvikle mig. Det kan være, at nogle veninder/venner har gjort det samme mod mig, men det gør ikke noget. Hvis man kan mærke, at éns veninde ikke er god for én, så skal man se at komme væk.
Ligeledes har jeg aldrig været så god til at sige fra, som jeg gør i dag. Det har ikke været nemt, da jeg gerne vil hjælpe og min samvittighed oftest har spillet ind og derfor endt med at presse mig selv for meget. Men jeg fandt også ud, at min dårlig evne til at sige fra blev min akilleshæl og derfor også nemt at udnytte. Jeg har øvet mig i to år og selvom jeg er kommet langt, så har jeg stadig en lang vej endnu. Men på en eller anden måde, så bliver jeg kun et skarpere menneske ved at kunne sige fra.
Venskaber betyder enormt meget i vores liv, da de også fylder meget af vores sociale netværk. De giver os gode stunder og minder, så på den måde, er de også en form for livsenergi. Men hvis værdien af venskabet kun gør sig gældende for den ene side, så kan det ikke bruges.
Jeg ser mig selv som et åbent menneske og kan godt lide at møde nye mennesker, men falskhed og overdrevet sødme, som i sidste ende er skuespil er på ingen måder den rette vej til et ægte livslang venskab.
Nej, vær dig selv og sig din ærlige mening med den rette intention.
Har du nogensinde sat dig ned helt alene og tænkt over, hvor mange ægte venskaber, som du har? Svaret kan måske blive ret skræmmende, når man er færdig med plus og minus:)
Ligeledes vil jeg opfordre dig til at kigge indad med de mest ærlige briller og finde dine svagheder, hvor du ved, at du svigter som en god veninde. Få arbejdet med de sider og bliv en dejlig veninde med ligeværdige omkring dig.
Dette var lørdagens filosofiske hjørne fra mig:)

Tirsdag aften

Halløjsa 🙂

Jeg har næsten dagligt tænkt, at jeg gerne vil lave en kort blog, men det har bare ikke været helt muligt. Lille K holder efterårsferie med feber, så der er nok at se til, både dag og nat:)
Men alligevel skulle der blive tid til hygge tirsdag aften, da Krishnan´s buddy fra Sønderborg fyldte år og gerne vil tilbringe dagen med sin bror og Krishnan i Aarhus. Så vi aftalte, at vi inviterede de mennesker, som kender Sharujan og tirsdag blev forvandlet til efterårshygge med græskar, levende lys og byg-selv-burger:)
Jeg har en tendens til at få gang i mange gode projekter og glemmer til tider, at jeg ikke kan køre showet, som tiden inden jeg blev mor ;). Men med god hjælp fra min dejlige partner, så nåede vi i mål med det hele og var næsten klar, da gæsterne kom.

Jeg har lært at være rigtig hurtig og effektiv, når Lille K tager sin lur. Så i går blev der både lavet dessert og gjort rent, mens han boblede og kaldte på Lala i søvn ( fra Teletuppies, går jeg ude fra) 🙂
Jeg synes, at aftenen gik lige efter mit hoved. Der blev spist, pjattet, kæmpet en kamp i Logo og afsluttet med hjemmelavet is og brownie.

Det er ikke nemt at holde gang i det sociale liv, når både pladsmanglen og Lille K´s døgnrytme spiller ind, men vi kæmper os igennem det, fordi når aftenen slutter, så har det givet så meget latter og gode minder, som vi ikke vil være foruden. Så er det vel det værd, når der står en opvask og venter på én klokken 5 om morgenen – ha ha ha 🙂
Rigtig god onsdag til jer alle…