Category Archives: Livsstil

Tillykke til verdens dejligste Kavi

Tillykke til verdens dejligste Kavi <3

At få en søster er en stor gave, men at få en søster i din kaliber er en mirakel.  Familie er den stærkest led i livet og du bringer masser af kærlighed og glæder til vores familie.

Vi elsker dig og din elendig humor, som kan få alle til at grine. Vi, fire søstre, takker for en dejlig weekend i damernes tegn og ønsker dig en superb dag med Mathi og dine to diva´s 🙂

Vi husker jo barndommens glæder, når vi havde fødselsdag, hvor du fik overtalt mor til at give dig penge, så du kunne købe gaver til os, men ( sjovt nok), så var gaverne oftest tøj i din størrelse 😉 Så du må vente og se, hvad vi har fundet på;)

Masser af knus og kram fra dine søstre

Sangi, Kathi, Vahy & Lohy <3

 

De første par uger som mor

Nu er der gået over to måneder siden vores datter blev født. Hvis jeg havde skrevet en blog et par uger efter jeg har født, ville jeg nok have skrevet mere om fødslen, og hvor hårdt det har været. Nu hvor der er gået flere uger, er det som om jeg ikke helt kan huske, hvor forfærdeligt det har været. Det er som om smerten og oplevelsen er gået lidt i glemmebogen. Gudskelov for det;O) Jeg kan dog huske, at jeg tænkte under fødslen, hvorfor jeg ikke har valgt kejsersnit, og lige efter fødslen kunne jeg ikke lade være med at undre mig over, hvorfor i alverden vælger kvinder at føde flere børn. Fødslen er jo ren tortur. Når jeg kigger tilbage, så gik min fødsel faktisk rigtig godt, da jeg havde turbo-veer, og fødslen kun tog lidt over 3 timer. Jeg var så heldig, at jeg havde min mand og min søsters svigerinde med, og de var begge fantastiske til at hjælpe mig gennem smertehelvede.

Under graviditeten havde jeg så meget fokus på fødslen, og havde ikke tænkt det videre forløb, og derfor var de første par uger som mor en stor omvæltning. Manglende søvn, begrænset frihed, smerter i underlivet efter fødslen, smerter i forbindelse med amning, usikkerhed over om man nu gør tingene rigtigt ift. babyen, får hun nok at spise, sover hun for meget eller sover hun for lidt, trækker hun vejret som hun skal – så mange bekymringer. Selv om begge mine søstre har børn, og jeg troede, at jeg vidste, hvad det var, jeg gik ind til, er det bare noget helt andet, når man står med sit eget barn for første gang.

Jeg gennemgik hele følelsesregisteret de første par uger, fra at være overlykkelig over at have fået en datter til at føle mig begrænset, at føle en bitterhed over min mand skulle på arbejde, mens jeg skulle gå hjemme. Jeg havde en følelse af, at det ikke var retfærdigt, at det er mig som kvinden, der skulle gennemgå den store omvæltning, og synes at det var lidt snyd. Ja, jeg kan blive ved med at skrive om alle de interessante tanker, jeg har haft. Når jeg tænker tilbage, virker nogle af de tanker lidt latterlige, men på daværende tidspunkt fyldte det meget.

Nu når jeg er kommet ovenpå og er begyndt at have rutiner med den lille, er jeg glad for at det er mig, der går hjemme med hende. At følge med i hendes udvikling – det vil jeg ikke undvære. Dermed ikke sagt, at jeg i nogle dage har en stor ønske om at bytte rolle med min mand. Jeg har nogle dage, hvor jeg er træt, og hvor jeg tænker, at nu har jeg brug for ro. Når jeg har en dag med hende, hvor hun er helt umulig, tænker jeg, at det er da ærgerligt, at der ikke er returret, men når hun smiler, synes jeg, at det hele er det værd.

Jeg er ved at erkende, at mit liv aldrig vil blive det samme igen, og den frihed jeg havde tidligere, vil jeg først opleve om nogle år, hvis jeg er heldig.

Jeg har lært nogle nye ting såsom at komme ud og handle ind inden jeg har børstet tænder, uden at have været i bad, uden at have redet hår;O) Jeg mangler stadig at tabe flere kilo, men det kommer nok. Det er dog ret irriteret, at jeg stadig ikke kan passe mine bukser, men lige nu er mit fokus på at skabe nogle gode rutiner med Laxmi og få skabt en god hverdag. Alt andet må vente.

God torsdag til jer alle.

Når skyggen tager over

Det er ved at være noget tid siden, at jeg har anbefalet en bog til jer læsere. Jeg har dog læst en del krimier i mellem tiden, men ikke noget, som jeg har tænkt woaw over. Men så fik jeg anbefalet en bog af min søster Sangi og den er helt klart en MUST- READ bog. Bogen hedder ” Når skyggen tager over” og er skrevet af den afdøde skyggeekspert Debbie Ford. Da min søster første gang nævnte bogen, så tiltalte den mig egentlig ikke, da jeg mest er til krimier og romaner. Men så hørte jeg lidt om bogens indhold og gav bogen en chance.


Den her bog er yderst speciel, da man både bliver bevidst om sine egne skyggesider, men også lærer om de forskellige skyggesider hos de andre personligheder. Jeg tror på, at hvis et mennesker skal kunne udvikle sig, så er det yderst vigtigt at kende til sine skyggesider. Herefter introducere Debbie de forskellige processer, som finder sted inde i os og hvordan vi lærer at tilgive og helbrede. Jeg har fundet bogen enorm interessant, men også lidt skræmmende, da det er hårde fakta, som hun skriver om. Men man lærer faktisk at stoppe med at være sin egne fjende og spænde ben for sig selv, hvis man tager hendes teori og viden til sig.
En fremragende bog til selvudvikling og læring om, hvordan man håndtere indre sabotage, men også om udefrakommende negativet.
Jeg vil ikke skrive mere om indholdet, da jeg kan komme til at afsløre for meget, men har da lige skaffet en kopi til min kusine Vahy og søster Kavi, da jeg synes, at bogens redskaber kan både bruges privat såvel som på arbejde.
God læselyst 🙂

Temple of the Sacred Heart of Jesus

Woaw- jeg er dybt betaget og fuld af beundring.

I går havde vi fornøjelsen af at besøge Temple of the sacred heart of Jesus i Barcelona. Kirken ligger på toppen af et bjerg og fra der kunne man se hele Barcelona. Jeg fik fortalt, at kirken har dette navn, da der året rundt i alle timer er nogen, som beder. Thino og jeg var utrolig fascineret af kirken og indenfor var der en stemning, som ledte alle til at gå i knæ og bede. Så rolig og intimt. For små 3,50 euro kunne vi tage elevatoren til den øverste etage, hvor den store bronze statue af Jesus var. Jeg kunne tydeligt mærke sommerfuglene baske i maven, da vi virkelig var højt oppe og min højdeskræk blev aktiveret. Så med en stor følelse af beundring og en smule angst, så nyd jeg den smukke udsigt på 3000 meters højde med Thino og Lille K i hånden. Vi nød omgivelserne og der blev både tid til frokost og eftermiddagskaffe deroppe.


Ved siden af kirken er der en stor forlystelsespark, som vi også fik besøgt. Lille K var mere fascineret af parken end kirken, men der var noget for alle aldre. Jeg fortryder på inden måder at holde sommerferien sent, da der ikke var overfyldt af turister og vi kunne nyde omgivelserne og kirken i behagelig tempo og ro.

Varme hilsner fra Barcelona

Hejsa skønneste læsere

Så er vi ankommet til Barcelona og ferien er for alvor startet. Efter nogle heftige uger med projekt HUS, så blev det tid til ferie. Jeg har sommerfugle i maven, når jeg skriver hus. Mens jeg sidder i Barcelona, så starter de nemlig på selve byggeriet i dag- whoop whoop:)

Som jeg tidligere havde skrevet om på bloggen, så skulle vi egentlig have været i Miami, men efter Irma’s rasen, så er det udskudt til det nye år. Men da jeg stod fast på, at jeg vil have varme og strand, så blev det Spanien 🙂 Vi skal være her i nogle dage, hvor vi herefter kører til Sydfrankrig, som vi begge er helt vilde med og sluttelig i Monaco inden hjemrejsen. Det fede ved vores ferie er, at intet er 100% planlagt. Vi tager en dag ad gangen og hvis der kommer nye input eller ønsker, så følger vi dem. Vi er frie:)

Flyveturen gik suverænt, da både Lille K og Thino sov hele vejen og blev vækket, da vi landede:)

Vi har lejet en bil, men har planer om at gå og nyde vejret samt de smukke omgivelser fuldt ud. Det blev en lille hilsen fra Barcelona i dag, men i kommer til at høre mere fra mig undervejs.

Varme solskinshilsner til jer alle.

God mad, indre ro og elsk dig selv

I disse dage er der meget rumlen i mit hoved, da der konstant er noget, som skal undersøges, afklares og besluttes. Det er især på grund af, at vores husbyggeri starter på mandag, at jeg kan mærke presset. Det er lidt komisk, at jeg mærker presset trods for, at det er Thino, som tager sig af det meste og deltager i de forskellige møder. Men nu har vi fundet den rette byggesagkyndig, som skal følge vores husbyggeri og enkelte ting med køkken og badeværelse skal på plads inden mandag. Oveni husprojektet, så blev vores Miami tur aflyst, da orkanen Irma har raset pænt og godt igennem Florida. Jeg har på inden måder ondt af os på dette punkt, da vi blot har en aflyst ferie, hvorimod alle de mange mennesker, som lige nu står uden strøm, hjem, mad og drikke 🙁

Men Miami er ikke aflyst, blot udskudt til senere, men da Thino starter på sit nye job til oktober, så har vi holdt fast i, at vi skal på ferie. Så i traditionens tro, så bestiller vi billetterne om aftenen og afgang om morgenen. Ja, jeg ved endnu ikke, hvor vi skal hen, men af sted skal vi nok komme 🙂

Så midt i alt dette, så var det mantra for mig, at tage en dag som i går, hvor alting bare handlede om at være nuet. Jeg hentede vores lille trold hos dagplejemor og sammen drog vi af sted til vores lille sø med ænder. Her blev der tid til frugter og brød til ænderne. Jeg ville lyve, hvis jeg skrev, at der var fred og ro omkring os. Lille K var i hopla og råbte ” Hej, Heej, Heeej” uafbrudt til de stakkels ænder, som valgte at daffe af, da der ikke var mere mad at hente:) Da Lille K så besluttede sig for, at ville tage sig en lille dykketur, så var det tid til at komme hjem:)

Mens farmand passede og puttede Lille K, så drog jeg til Sæby fiskerestaurant med mine to dejlige ladies. Det var en herlig tur og vi skålede for god mad, indre ro og elsk dig selv;) Det var superhyggeligt at bare være os og snakke løs, mens vi spiste lækker mad med suveræn udsigt.

Selvom man er blevet mor og der er rigeligt at se til med de små, så er det supervigtigt, at man tager sig nogle fridage og dyrker sig selv og sine venskaber. Det er så godt for mor-sjælen:)

Den første ferie med vores prinsesse;O)

Vi har været inviteret til et familiebryllup i Norge, hvor min mand skulle være fotograf til brylluppet. Jeg har hele tiden sagt, at jeg meget gerne vil med, men min mand har været lidt tilbageholdende, da han ikke var sikker på, om vores datter vil være klar til turen.
For to uger siden blev vi enige om, at vi alle tre skulle med. En kanon beslutning;O)

Jeg har glædet mig til turen, især fordi jeg havde brug for at bryde min hverdag hvor amning og bleskifte havde fyldt en del;O)

Vi var heldige med at rejse med familien, da jeg fik meget støtte og hjælp til at passe den lille under hele turen. Det har været utrolig rart at komme på tur efter fødslen, og turen har givet mig masser af overskud.

Jeg må indrømme, at jeg har været lidt bekymret for, hvordan Laxmi vil klare turen, men mine bekymringer har været unødvendige, da hun har klaret turen fantastisk godt.

 

Dette er vores første billede af os tre, som er taget til brylluppet. Tak til den Surenth, som tog tid til at tage billedet af os tre og tak til Jebisan for at have taget billeder af mig.
Tusind tak til Jeeva for at dress me up. Tak til Dudi for at være en fantastisk babysitter
Det har været en luksustur for mig, hvor der virkelig blev taget hånd om mig. Jeg føler mig velsignet;O)

God mandag til jer alle:O)

Hilsen fra Norge

Hejsa dejligste læsere:)

Jeg beklager inderligt stilheden på bloggen, men en rigtig hård omgang med tænder og herefter en syg mor har fyldt dagene op. Men nu er vi i Norge og part1 af brylluppet er overstået. Det er tempel- delen, som fandt sted i dag. I morgen kommer selve receptionsfesten 🙂

I dag havde jeg taget min kooraisaree på. Det er den saree, som jeg selv blev gift i og det er en tamilsk tradition, at når der er bryllup i den nærmeste familie, så tager kvinderne deres kooraisaree på. Jeg havde blot skiftet min blouse ud med en evergreen velvet blouse.

Norge er et dejligt land og fremkalder mange minder fra barndommens mange ferier. Vi bor hos min moster i Oslo og det har været en skøn gensyn med mange familiemedlemmer. En træt mig er på vej i seng, men ville lige sende en hilsen fra Norge 🙂

Stort tak til Jebishan og Divo for billederne <3

41 dag gammel

God formiddag….

Så blev den yngste i flokken hele 41 dage gammel og vi fik lagt hende i vuggen for første gang.  Det er en tamilsk hinduistisk tradition og oftest plejer det at lande på den 31. dag, men da vi ramlede ind i hinduistiske helligedage, så blev det i stedet den 41. dag.

Jeg prøvede at få et godt billede sammen med Lille K, men han vil hellere have “fon” for sig selv og mor skulle jo bruge telefonen til at tage billeder. Så det blev en sur gut, som kom med på billedet:)

Det var en hyggelig dag med familien og da det desværre landede på en hver dag, så kunne alle ikke deltage, men Mor Kathi sørgede for sende Live til familien – en rigtig IT-mummy 😉 Noooot! Da ceremonien var ovre, så havde familiens mødre tryllet frem med god tamilsk mad, som vi nyd i hinandens selskab. Alt i alt en super dejlig dag.

Helt bevidst, så poster jeg ikke billeder af min yngste babypige (endnu), da jeg tænker, at forældrene lige skal have lov til at sende det første billede, som desuden nok bliver taget bedre og i meget bedre kvalitet end det jeg kan. Det kan man da kun forvente, når man har en dygtig fotograf som farmand;) I dette sammenhæng vil jeg lige takke alle jer trofaste læsere, som har fulgt vores blog i flere år nu og har holdt ud til trods for min manglende kompetencer inden for fotografering – af hjertet tak:)

Men det gribler i mig, så de skal skynde sig. Jeg har de dejligste billede af billeder af Babypigen og milde maria- jeg har lyst ti at dele de billeder med hele verden – så dejlig er hun <3 Jeg fik optaget den sødeste video af Thiviya, Oviya og Krishnan, hvor de vuggede vuggen.

Kære Karma, er det lovligt at være så velsignet og lykkeligt? Hvis ja, så sørg for regn i dag, hvis nej- så lad solen skinne;)

Jeg vil ønske jer alle en magisk weekend 🙂

Wroom wroom

Fredag eftermiddag startede vores udflugt og første stop på turen blev København. Vores lille nevø blev hele 1 år og det skulle vi fejre. Wroom wroom, turen gik til København sammen med resten af svigermekanismen. Shivan var i hopla og der blev både danset og hoppet 🙂 Efter nogle skønne timer sammen, så blev det midnat og her blev det så svigermors tur til at skære kage 🙂

Klokken meget sent om natten vendte vi næsen mod Sønderborg og der var jeg godt træt. Jeg lovede mig selv, at det blev sidste gang, at vi kørte om natten. Det er ikke ligesom i gamle dage, hvor jeg kunne presse mig selv. Nu er tingene anderledes og jeg kan seriøst ikke holde mig vågen om natten. Desuden ved jeg udmærket, at jeg ej har mulighed for at indhente søvnen næste morgen, da jeg har svært ved at sove, når først Lille K er vågen. Men vi nåede frem i god behold og jeg sad selvfølgelig og kværnede løs til klokken 5 om morgenen sammen med svigerfamilien, så vågnede op med hovedpine, da Lille K valgte og skyde lørdag i gang. Så jeg var yderst taknemmelig, da Thino lørdag morgen tog Lille K sammen med svigerforældrene og jeg lige kunne få en time ekstra på øjet – miraklernes tid er endnu ikke omme.

Lørdag morgen havde Thino hentet morgenbrød og vi kunne spise fælles morgenmad. Det var super hyggeligt! Herefter drog svigerforældrene af sted og vi brugte resten af dagen på ren hygge. Vi besøgte restaurant Torvehallen.dk i Sønderborg og nyd den fantastiske udsigt med god mad. Lille K elskede at se bådene og der blev både tid til mad og hyggelæsning sammen med far og faster.

Det har været nogle dejlige dage med familiehygge og Lille K har i den grad haft det godt.  Et stk farmor som laver den ene ret efter den anden til kongen og et styk farfar, som ikke kan sige nej til kongen og et styk faster, som er en god tjener. Jep, han har haft det godt 😉

Wroom wroom – tilbage til Aarhus 🙂