Tag Archives: æblekage

Æblekage med mandler

Velkommen min kære efterår – det skal nok blive hyggeligt med dig…

September måned og officielt er vi jo i gang med efterårsmånederne. Jeg har dog ikke rigtig bemærket det før i dag, hvor det står ned i stænger. Men det er skam også hyggeligt:) Jeg forbinder efterår med hygge og masser af te. Efterår betyder også tid til æbler og de behøver ikke at købes. Haver og parker bugner med æbler, så der er let adgang til disse goder.

Regnvejr lægger op til råhygge med æblekage, te og et dejligt tæppe. Jeg er på døgnvagt, men nåede og bage kage til familien, da kusine lohy og søster Kavi kom på besøg med ungerne. Derfor byder bloggen i dag på æblekage med mandler, hvis du også kommer i hyggemood eller blot har mange æbler i haven. Jeg elsker mandler og spiser det dagligt, så en æblekage med mandler er lige noget for mig.

Ingredienser til en almindelig bradepande

250 g. blødt smør

250 g rørsukke

4 æg

250 g mel

1 tsk bagepulver

4 tsk vaniljesukker

9 æbler

3 tsk kanel blandet med 5 spsk rørsukker

150 g hakkede mandler

Fremgangsmåde:

Skræl æblerne, fjern kernehuset og del æblestykkene op i 4-5 både. Hak mandlerne. Pisk smør og sukker grundigt. Jeg brugte min røremaskine og det er fantastisk, da massen bliver dejlig luftig af en god omgang piskning. Tilsæt de 4 æg et ad gangen og pisk grundigt mellem hvert æg.

I en skål for sig blander du mel, bagepulver og vaniljesukker. Vend forsigtigt melblandingen ned i skålen med æggeblandingen. Pas på med at du ikke rører for hurtigt, da luften går ud af dejen. Forvarm ovnen på 180 grader.

Smør bradepanden eller kom bagepapir i. Fordel dejen over hele bradepanden og læg herefter æblestykker ovenpå, gerne tæt op ad hinanden. Drys med hakkede mandler og herefter kanelsukkeret ovenpå og bag kagen i ca 50-55 min. Hold øje med kagen, da der er forskel på ovnene.

Bon appetit på en dejlig regnvejrsdag 🙂

 

Efterårets mange glæder – Æblekage

Marken er mejet, og høet er høstet,
kornet er i laderne, og høet står i hæs.
Frugten er plukket, og træet er rystet,
og nu går det hjemad med det allersidste læs.
Rev vi marken let,
det er gammel ret,
fuglen og den fattige skal også være mæt.
Rev vi marken let,
det er gammel ret,
fuglen og den fattige skal også være mæt

En rigtig efterårssang og en god én af slagsen:) Hjemme hos os er min søster ved et blive lidt småtræt af mine mange stearinlys og efterårsprojekter. Men jeg er nu ikke typen, som gider at blive deprimeret over vejrskiftet og ser derfor denne årstid som en oplagt mulighed til hygge og bagning. For nogle dage siden kom min veninde med en stor pose æbler fra hendes have og det har jeg haft stor glæde af sammen med familien.
Mit første projekt var at lave æblekage og her brugte jeg også nogle grønne æbler for at få den syrlig smag med.

foto (19)

foto (21)

foto (24)

Jeg kom smør på panden efterfulgt af rasp og sukker. Ristede det lidt og kom til sidst de knuste makroner i.
foto (22)

Det er så lækkert at bruge almindelig vinglas til servering. Husk flødeskum;)
foto (23)

Mit næste æbleprojekt var en amerikansk æblekage. Du kan se opskriften her.

ingredienser
mørdej

Selve mørdejen var lidt svært at lave og især at rulle ud. Jeg måtte ringe til min “bage-livslinje”, men dejlige veninde Elizabeth, som bare kan alt i et køkken og spørge til råds;-D

æbler
Æblebåde med farin, vanilje, stødt ingefær, stødt kanel, stødt muskat og mandelmel.

Jeg havde især besvær med at rulle lågen ud, men færdig blev kagen og det smagte godt;-D
amerikansk æbletærte

Så har du tid i weekenden eller skal have gæster, så kast dig ud i et æbleprojekt;)
God weekend folkens:)