Tag Archives: borddekoration

Borddekoration

God aften skønneste læsere…

Trods for at vejret har været lidt drilsk denne uge og foråret ikke viser sig fra den varme side, så har jeg været i super fantastisk humør hele ugen. Siden vores lille dreng kom til verden, så har meget af vores liv handlet om ham og de praktiske opgaver. Vi gik i gang med et husprojekt og med to lejligheder i forvejen, så der har været rigeligt af praktiske opgaver. Samtidig havde vi et lille vidunder, som vi skulle tage os af og det hele var nyt. Siden jeg startede på arbejde, så har vores liv været en stor koordinering. Når jeg skulle arbejde, så skulle Thino holde fri og omvendt. Vi har ikke ønsket, at Lille K skal have lange dage i dagpleje, så vi har brugt vores ferie og afspadsering på at undgå det. Så derfor har Thino og jeg ikke været gode til at holde fri på samme tid, andet end, hvis vi skulle noget og det var oftest også med familie eller venner. Vi havde derfor planlagt en ferie til Rom, men vi trængte sådan til at bare være hjemme efter vores roadtrip, så vi valgte at udskyde vores ferie til maj måned. Vi har ikke fortrudt det. Jeg har nydt at spise frokost sammen med manden, nydt at blot slappe af på sofaen og hvor har vi da grinet meget sammen. Vi plejer at danse sammen og grine meget over det og det kom af sig selv i denne uge, da vi havde tiden og overskuddet 🙂
Vi har da også været en smule flittige, da vi har indhentet en del på vores husprojekt samt blevet meget klogere på nuværende boliglån samt de forskellige låntyper. Det er nogle ting, som vi har skulle forholde os til, men vi har bare aldrig kunne sætte os ned i de timer uden at blive afbrudt. Jeg har elsket, at vi begge har været henne og hente lille K hos hans dagplejermor. Morgenstunder med fælles morgenmad og nyde K´s banditstreger, som vi har grinet en del over – det er lykken! Jeg var nok ikke selv klar over, hvor meget jeg egentlig havde savnet tiden med min mand. Men for vi bliver klogere og rigere på erfaringerne og de ting, som fungerer og gøre os lykkelige, ja det skal vi gøre meget mere af:)

Jeg har for hver dag bare følt mig lykkeligere og med masser af energi. Så min glæde og energi gik i dag på at lave borddekoration til vores spisebord, mens Thino fik kigget på husprojektet. Jeg elsker denne skål på fod fra Royal Copenhagen og synes, at den er helt perfekt til en dekoration.
Vi skal have gæster i den kommende uge, så en borddekoration er helt klart en must på vores bord:)


Blomster, blomster, blomster- de gør mig også lykkelig 🙂
Rigtig god aften folkens:)

Efterårsdekoration

Woop wooop, så er det fredag og tid til at indstille sig til weekendmood:)
De sidste mange uger har mit lille hoved været på arbejde med diverse kreative projekter til de forskellige venners bryllupper og det ser ikke ud til at stoppe her, så hvorfor ikke lige lave en til spisebordet. Fredag er altid hovedrengøring hjemme hos og derfor var det også oplagt, at jeg lavede en efterårsdekoration til spisebordet. På min og K´s gåture, så har vi samlet kastanjer og æbler og dem valgte jeg at bruge i min dekoration.
Her er ugens efterårsdekoration:

  

Jeg elsker at lege med blomster og den lilla farve, som især gerberaerne har, er jeg helt vild med. Slynghjerterne har jeg brugt som hel, med jord og det hele. Det er pænt, at de slynger ud af dekorationen og vokser på bordet. I dag vil jeg lave en dekoration til min søster Kavi, så det skal nogle af mine pauser gå med:)
God weekend:)

Tips til din bryllups dekoration


Go´dav fineste læsere:)
Jeg har valgt at kalde dagens indlæg for “tips til din bryllups dekoration”. Bryllupssæsonen er skudt i gang og jeg har på det seneste haft mange henvendelser fra kommende brud, som søger tips til borddekorationen.
Jeg vil ikke generalisere, så prøver derfor at forholde mig til mit eget bryllup, når jeg udtaler mig om følgende. Tamilske bryllupper kan løbe op på et stort antal gæster og vi havde selv 550 gæster med til vores. Derfor skal man have fokus på flere elementer, når man planlægger sin store dags oppyntning.
Når man måske er oppe og have 30-55 borde, så kan man ikke være ligeglad med sin budget. Blomster koster! Ligeledes skal man have nok antal fade, skåle osv., så der er nok til alle borde. Derfor bliver mange lidt overvældet, når man har fundet pæne billeder fra instagram og pinterest og skal have det ud i virkeligheden til 50 borde.
I dag har jeg lavet en simpel dekoration, hvor jeg gerne vil give nogle tips, hvor især budget er i fokus.
Jeg har anskaffet mig en træplade, som man let og billigt kan få lavet mange af.
 
I går besøgte jeg kirkens korshær, som er en genbrugsforretning i Aarhus nord, hvor de støtter kræftens bekæmpelse. Men jeg fandt 10 glas for 2 kr stykket og med forskellige udseende. Jeg skal lige sige, at her kan man også forhandle, hvis man skal have et større parti af glas. Men generelt har genbrugsforretninger mange fine ting, som kan bruges. På en gåtur samlede jeg en masse grene med mos på. Jeg har den holdning, at man kan ligeså godt bruge alt det, man kan finde ude i naturen eller i sin baghave. Men husk nu at holde jer til loven:) 

Jeg startede med at fordele glassene i forskellige højder og herefter limede jeg dem fast. Derefter begyndte jeg at sætte grene fast med guld snor, da ene af mine glas havde en smuk guldkant. Jeg elsker at fordybe mig med sådan nogle projekter og tiden fløj bare afsted. Grenene må meget gerne have forskellige højder og på en måde dække glassene. Herefter var det bare med at komme blomster og vand i 🙂
  

  

  

Men den her dekoration har mange potentialer.
1) Man kan vælge pladen i andre former såsom rund, trekant osv.
2) Man kan male pladen i anden farve, så den bliver mere luksus.
3) Man kan spraymale grenene guld eller sølv, hvis man kører farvetema.
4) Man kan farve vandet ( igen hvis der er farvetema)
5) Man kan bruge forskellige blomster i forskellige størrelser.
6) osv. osv. osv 🙂
Det var dagens tips fra mit kreative hjørne og hold jer ikke tilbage med jeres ideer.
Nu må jeg op og hvile, da natten nærmest har været én laaang vågen tilstand:)
God dag sødeste mennesker:)

Borddekoration


Alooha loves:)
Efter en dejlig hyggelig aften hos søster Kavi i Viborg, havde jeg egentlig planlagt at sove meget længe i dag, men det skulle ikke blive min virkelighed, da jeg deler hjem med en lille elefant:) Den lille elefant skulle til kamp, så klokken 7 startede lille elefant med at trampe rundt med sine små fede fødder og vækkede mig 🙂 Men da jeg nu godt kan lide den lille elefant ret meget, så valgte jeg at få det bedste ud af det og har fået ordnet nogle praktiske opgaver i en dejlig afslappende tempo og hygget med med morgenmad og god musik.
Da jeg efter brylluppet så småt begyndte at blogge igen, så elskede jeg de dage, hvor jeg kunne berette om, at jeg følte mig som den “gamle Kathi” med masser af energi og overskud. Jeg havde savnet at tænke på andet end bryllup og sygdom og jeg længtes efter mine små hobby´s. Så derfor nyder jeg atter at lege med blomster/mad/DIY og hvad jeg nu finder på min vej. I torsdags havde jeg kreativ dag med blomster og der fik jeg lavet en ny borddekoration. En af mine gode venner skal snart forloves og han har efterspurgt lidt hjælp, så det passede jo rigtig godt med at lave en udkast i de farver, som han havde nævnt og hvis resultatet var tilfredsstillende, så kunne det ende på søster Kavi´s spisebord til hendes fødselsdag – og netop sådan endte historien om denne borddekoration:)
  
Jeg bruger altid oasis til mine dekorationer, da blomsterne på denne måde kan optage vand og holde sig lidt længere. Herefter dækkede jeg det meste af oasisen med blade. Hvis du har en have eller går en tur, så kan du sagtens bruge efeuer.Normalt plejer jeg at bygge dekorationen centralt, så den højeste blomst altid vil stå centralt, men jeg havde forelsket mig i en artiskok, som absolut skulle inddrages og den fylder altså en del, så denne blomsterdekoration er bygget forskudt.Jeg brugte ensia til at give højden, da jeg var på jagt efter noget i blå/lilla, men man kan sagtens bruge meget andet på stilk.

  
Jeg var tilfreds med det færdige resultat og skal i den kommende uge prøve at kaste mig ud noget a la efterår. Jeg skal i hvert ud og nyde det gode vejr og samle kastanjer, grene med mos, ellakogler og meget andet ude i naturen.
I ønskes en dejlig weekend folkens:)

Bryllupsplanlægning – Rød, hvid og guld

(null)
God eftermiddag peepz:)
Hvor er det altså bare super sweet, når i læsere skriver og spørger til mit kommende bryllup;) Det går godt med bryllupsplanlægningen og jeg glæder mig jo utrolig meget. Nogle ting bliver lidt anderledes end det jeg oprindeligt havde håbet på, men det gør nu heller ikke det store, fordi der er en løsning til det hele, hvis man bare holder sig til den postive side og ser på mulighederne fremfor begrænsningerne. Blandet andet har jeg måtte indstille mig på at festen bliver afholdt på en gymnastisksal end et almindelig festsal, som jeg oprindeligt havde ønsket. Men vi prøver at få styr på pynten, så vi kan skabe en dejlig hyggelig stemning og skjule salens oprindelige udseende:) Jeg er så taknemmelig for familien, som er gået i fuldt sving med at planlægge receptionen og prøver nu at smide mig ud af processen, da jeg ikke skal blive for stresset:-D
Jeg kan heller ikke lade være med at smile stort over, at venner og kollegaer også prøver at hjælpe ved at gemme glas og flasker, blot fordi jeg har nævnt, at jeg har planer om at bruge glas og flasker til oppyntning. Jeg har desuden været så heldig at lige ramme bilka den dag, hvor de havde sat smukke røde lys ned til 10 kr! Det kan jo ikke blive bedre, når farveteamet til brylluppet er rød, hvid og guld:) Guldtallerkenerne fra Tiger butikken skal være med til at pryde bordet, når forretten skal serveres. Er de ikke bare fine?:)
Så alt i alt, så går det stille og rolig fremad og jeg er sikker på, at vi når det hele og får en fantastisk dag alle sammen, så en dag ad gangen og huske at nyde processen:-D
(null)

(null)

(null)
Kan I alle have en skøn dag:)

Bryllups forberedelser og et lille mirakel :)

Tulaaalaj derude 🙂
blomster 6

Jeg er i fremragende humør og det har jeg været lige siden i lørdags. Ikke nok med en fantastisk dag med skønne mennesker i Djurs sommerland, men på vej hjem, så skete der noget som jeg vil betegne et “mirakel” 😀 Det er en længere historie, men for at gøre den kort, så har jeg altså sagt ja pynte op til et brylluo i august. Det er dog kun et af lokalerne, som jeg skal stå for og ideerne har jo fløjet rundt i mit lille hoved siden. Men det er ikke altid nemt at få ideerne til virkelighed, da jeg ikke altid kan finde de nødvendige materiale eller at projektet simpelthen bliver for dyrt.
Nå men tilbage til mirakel:) Jeg kørte bilen hjem fra sommerland og tilfældigvis ser jeg et hus, hvor der er masser af pilegrene. Jeg får starks lavet en u-vending og efterlader passagerne og banker på havedøren, som bliver åbnet af en dejlig dame og hendes tre hunde. Vi taler sammen og wupti wapti = så har jeg fundet en dame, som kan lave en masse sjove ting til mig i pil 😀
kugle
blomster frie
blomster 1

Jeg får denne kugle/kurv med hjem og tankerne flyver endnu mere end før. Jeg bliver også lidt små nærrig, da det kan gå hen og blive en del blomster, som jeg skal købe. Så jeg vælger og gå en tur og plukker mange blomster i det frie og hjem til haven i en flyvende fart. Så gik jeg i gang med at lege med ideen og trods for, at jeg ikke brugte oasis og blomsterne ikke var ensfarvet, så blev jeg vældig tilfreds med helhedsbilledet:) Da roserne især var i fuldt flor, så var rosenbladene også “slappe i det” og de røg hurtigt af, men det er jo andet med købe blomster.
Der er stadig en lang vej med dette projekt, men her er min første udkast, som jeg vil dele med jer:)
blomster 2
blomster 5

Rigtig smuk tirsdag til jer alle:)

1 års fødselsdagsfest

God mandag morgen folkens:)
Her kommer der lige nogle billeder fra festen i weekenden:-)



Vi havde talt meget om, at vi gerne vil have oppyntning simpelt og elegant.



Jeg vil gerne takke Luxshi fra Aalborg for denne fantastiske flotte kage. Jeg vil klart anbefale Luxshi, hvis du skal have lavet nogle fine, smukke kager.

Jeg sendte hende to billeder og efter nogle enkelte spørgsmål, så var kagen færdig, som jeg havde ønsket:-) Jeg glæder mig til at bestille kager hos denne kunstner igen;-)

Det var nogle enkelte billeder af de 1000 billeder, som blev taget i lørdags. Vi håber, at alle gæsterne hyggede sig og især vores bettepige havde en rigtig dejlig dag:-D

Rigtig god dag folkens:)