Tag Archives: bryllup

Tiden flyver

IMG_2515.JPG
God morgen du skønne verden:)
Jeg har altid skrevet, at tiden flyver afsted alt for hurtigt og de sidste tre uger har i den grad slået alle rekorder. Jeg havde to weekender i streg, hvor jeg skulle pynte op til festerne og det var både en fornøjelse og anderledes fra det vante. Jeg kunne for alvor mærke, at jeg har en baby med på farten og de forskellige ting lige tager lidt længere tid. Jeg er jo vant til, at jeg kan køre afsted og lige finde de rigtige servietter, vaser, blomster osv. i forskellige dele af landet, men nu har jeg lige en lille dreng, hvor hans spisetider og sovetider, som først skal tilses 🙂
Thino var en kæmpe hjælp, da han efter arbejde tog K, så jeg kunne arbejde effektivt og kom og gav en hjælpende hånd, da K var faldet i søvn. Min bedste fotograf Vathanan var som altid klar til at tage billederne for mig.
Vi nåede i mål til tiden og jeg var yderst tilfreds med resultaterne. Det ene var Mithu´s 18 års fødselsdag for ca. 180 personer og det andet var min søde veninde Katrines bryllup.
Det var så anderledes og smukt at være med til dansk bryllup. Bare stilheden og stemningen i kirken var jeg helt vild med:)
Sjørupgaard
Senere til receptionen på Sjørupgaard, så var der bare god tid til at snakke med gæsterne, nyde kage og kaffe samt de smukke omgivelser.
IMG_2562.JPG
Det var lørdagens begivenhed og søndag kl 10 var vi i Berlin til vores kære Surenth´s bryllup. Jep, på farten er vi da for alvor. Men dejligt at se, at K klarede både travlheden og turen til Berlin uden problemer. Vi tog en ekstra dag i Berlin for at slappe lidt af og shoppe inden turen gik mod Danmark igen.
5smiles

Som I har kunne læse på bloggen, så har vi offentliggjort 5smilesEvents og det er med stort smil og hænderne oppe i luften. I denne her uge, så åbner vi vores facebookpage, så billederne af alle de arrangementer, som vi står for, kommer til at være inde på facebookpagen og skabe et bedre overblik.
Trods for nogle hektiske uger, så har jeg virkelig nydt at være på hjemmebane med pyntning og atter udfordre mig selv med de forskellige ideer. Det bedste fremover er, at jeg ikke står alene, men vi er en hel flok bag 5smilesEvents:)
De næste tre dage står på bage- og madlavningskurser, så det glæder jeg mig til at fortælle meget mere om i de kommende dage:)

Tips til din bryllups dekoration


Go´dav fineste læsere:)
Jeg har valgt at kalde dagens indlæg for “tips til din bryllups dekoration”. Bryllupssæsonen er skudt i gang og jeg har på det seneste haft mange henvendelser fra kommende brud, som søger tips til borddekorationen.
Jeg vil ikke generalisere, så prøver derfor at forholde mig til mit eget bryllup, når jeg udtaler mig om følgende. Tamilske bryllupper kan løbe op på et stort antal gæster og vi havde selv 550 gæster med til vores. Derfor skal man have fokus på flere elementer, når man planlægger sin store dags oppyntning.
Når man måske er oppe og have 30-55 borde, så kan man ikke være ligeglad med sin budget. Blomster koster! Ligeledes skal man have nok antal fade, skåle osv., så der er nok til alle borde. Derfor bliver mange lidt overvældet, når man har fundet pæne billeder fra instagram og pinterest og skal have det ud i virkeligheden til 50 borde.
I dag har jeg lavet en simpel dekoration, hvor jeg gerne vil give nogle tips, hvor især budget er i fokus.
Jeg har anskaffet mig en træplade, som man let og billigt kan få lavet mange af.
 
I går besøgte jeg kirkens korshær, som er en genbrugsforretning i Aarhus nord, hvor de støtter kræftens bekæmpelse. Men jeg fandt 10 glas for 2 kr stykket og med forskellige udseende. Jeg skal lige sige, at her kan man også forhandle, hvis man skal have et større parti af glas. Men generelt har genbrugsforretninger mange fine ting, som kan bruges. På en gåtur samlede jeg en masse grene med mos på. Jeg har den holdning, at man kan ligeså godt bruge alt det, man kan finde ude i naturen eller i sin baghave. Men husk nu at holde jer til loven:) 

Jeg startede med at fordele glassene i forskellige højder og herefter limede jeg dem fast. Derefter begyndte jeg at sætte grene fast med guld snor, da ene af mine glas havde en smuk guldkant. Jeg elsker at fordybe mig med sådan nogle projekter og tiden fløj bare afsted. Grenene må meget gerne have forskellige højder og på en måde dække glassene. Herefter var det bare med at komme blomster og vand i 🙂
  

  

  

Men den her dekoration har mange potentialer.
1) Man kan vælge pladen i andre former såsom rund, trekant osv.
2) Man kan male pladen i anden farve, så den bliver mere luksus.
3) Man kan spraymale grenene guld eller sølv, hvis man kører farvetema.
4) Man kan farve vandet ( igen hvis der er farvetema)
5) Man kan bruge forskellige blomster i forskellige størrelser.
6) osv. osv. osv 🙂
Det var dagens tips fra mit kreative hjørne og hold jer ikke tilbage med jeres ideer.
Nu må jeg op og hvile, da natten nærmest har været én laaang vågen tilstand:)
God dag sødeste mennesker:)

Bestil en dygtig fotograf – Vathanan Kumarathurai Photography

P16A1888-Edit
Lad mig lige få gang i trommehvirvel inden jeg præsenterer dagens fantastiske nyhed på bloggen 🙂

I dag handler det netop om en superdygtig fotograf, som vi piger på bloggen har nævnt adskillige gange, nemlig Vathanan Kumarathurai, som har facebookpagen Vathanan Kumarathurai Photography.

Vi har længe fulgt Vathanan i hans dygtige arbejde som fotograf og flere gange opfordret ham til at gøre alvor ud af hans fotografering.

Derfor er der rigtig dejligt at kunne sige højt, at Vathanan nu er gået i samarbejde med Ajeenth video som fotograf og har valgt at gøre forretning ud af hans hobby. Vathanan og Surenth Puvanarajah fra Ajeenth Video var også de to mænd, som tog sig af både billeder og video til vores bryllup og vi er ikke andet end tilfreds med resultatet.

Det er knap en uge siden, at vi lod nyheden (stille og roligt) sive ud og jeg kan godt afsløre, at Vathanan allerede har fået flere bookinger og nogle af dem sågar først i august!:)

Så hvis du mangler en dygtig fotograf til dit kommende bryllup, konfirmationsfest, barnedåb, fødselsdagsfest eller bare generelt en begivenhed, så kontakt enten Vathanan via hans facebookpage
https://www.facebook.com/VathananKumarathuraiPhotography/
eller på mobil: 27890092.

Ligeledes han du også bestille Vathanan eller hele videoholdet via Ajeenth video´s facebookpage
https://www.facebook.com/AjeenthVideo/
eller på Surenth´s mobil: 50208600.

For at det ikke blot skal være en god anbefaling, så kan i se nogle af Vathanan´s billeder nedenunder:
P16A0499-Edit-5760 x 3840

P16A3619-Edit-3-5616 x 3744

P16A9491-Edit-5759 x 3839

P16A3899

P16A6686-Edit-2

P16A9071-Edit-4068 x 2712-2

P16A3578

P16A2536-Edit
Det er to dygtige mænd, som tager deres arbejde meget seriøs og foreviger de vigtige øjeblikke for os kunder.
Tøv endelig ikke og tag kontakt i god tid folkens:)

Borddekoration


Alooha loves:)
Efter en dejlig hyggelig aften hos søster Kavi i Viborg, havde jeg egentlig planlagt at sove meget længe i dag, men det skulle ikke blive min virkelighed, da jeg deler hjem med en lille elefant:) Den lille elefant skulle til kamp, så klokken 7 startede lille elefant med at trampe rundt med sine små fede fødder og vækkede mig 🙂 Men da jeg nu godt kan lide den lille elefant ret meget, så valgte jeg at få det bedste ud af det og har fået ordnet nogle praktiske opgaver i en dejlig afslappende tempo og hygget med med morgenmad og god musik.
Da jeg efter brylluppet så småt begyndte at blogge igen, så elskede jeg de dage, hvor jeg kunne berette om, at jeg følte mig som den “gamle Kathi” med masser af energi og overskud. Jeg havde savnet at tænke på andet end bryllup og sygdom og jeg længtes efter mine små hobby´s. Så derfor nyder jeg atter at lege med blomster/mad/DIY og hvad jeg nu finder på min vej. I torsdags havde jeg kreativ dag med blomster og der fik jeg lavet en ny borddekoration. En af mine gode venner skal snart forloves og han har efterspurgt lidt hjælp, så det passede jo rigtig godt med at lave en udkast i de farver, som han havde nævnt og hvis resultatet var tilfredsstillende, så kunne det ende på søster Kavi´s spisebord til hendes fødselsdag – og netop sådan endte historien om denne borddekoration:)
  
Jeg bruger altid oasis til mine dekorationer, da blomsterne på denne måde kan optage vand og holde sig lidt længere. Herefter dækkede jeg det meste af oasisen med blade. Hvis du har en have eller går en tur, så kan du sagtens bruge efeuer.Normalt plejer jeg at bygge dekorationen centralt, så den højeste blomst altid vil stå centralt, men jeg havde forelsket mig i en artiskok, som absolut skulle inddrages og den fylder altså en del, så denne blomsterdekoration er bygget forskudt.Jeg brugte ensia til at give højden, da jeg var på jagt efter noget i blå/lilla, men man kan sagtens bruge meget andet på stilk.

  
Jeg var tilfreds med det færdige resultat og skal i den kommende uge prøve at kaste mig ud noget a la efterår. Jeg skal i hvert ud og nyde det gode vejr og samle kastanjer, grene med mos, ellakogler og meget andet ude i naturen.
I ønskes en dejlig weekend folkens:)

Det er en måned siden


Det er i dag en måned siden, at jeg sammen med min familie og vores kæreste venner tog til templet i Hamm for at sige ja til at tilbringe resten af mine dage sammen med den mand, som jeg elsker meget højt.
Dagen står stadig lidt tåget for mig, da natten byd på ingen søvn, da jeg heller ville underholde kusinerne og morgenen startede tidligt med min skønne Jeeva, som havde taget hele vejen fra London, blot for at gøre mig klar. Jeg husker den enorme træthed, tung hovedpine på grund af alt det pynt i hovedet, men minsandten om jeg ikke også husker glæden. Det var virkelig en mærkelig følelse at sidde deroppe sammen med den person, som jeg tit har siddet ved siden af, omringet af alle dem vi elsker, mindes dem der ikke kunne være der og herefter blive bundet sammen. Jeg var utrolig glad for vores præst, da han både havde humor, men også var god til at forklare, hvad de forskellige ritualer betød.
En måned er gået og som mange af jer, så føler jeg mig heldig med min partner. Venskab eller forhold, så har jeg kendt denne mand i 7 år og der er aldrig gået en dag uden kontakt og jeg håber, at det vil vare ved i mange år endnu.
 
Dagen er ikke kun speciel for mig på grund af ægteskabet, men også minderne sammen med vores kære. Jeg kan intet andet end at være min familie og svigerfamilien taknemmelig. De gjorde alt i deres magt for at skabe en skøn dag for os og det lykkedes dem. Men det der også ramte mig på den dejlige måde var, at mange af vores nærmeste venner havde taget den lange vej uden søvn blot for være tilstede på vores store dag. Venskab handler ikke blot om at sige med ord, at man er venner eller smide et billede på facebook. Det skabes igennem handlinger, loyalitet og glæde. Man kan tydelig mærke, hvordan nogle relationer bliver stærkere og stærkere med tiden og man ved, at det her er for evigt. Jeg ser stolt tilbage på min vennekreds og tænker: “Gud, hvor er jeg velsignet”. 

Mine fætre knoklede også fra start til slut og her mener jeg helt til receptionen og min baby- fættermand tog tjansen som Thino´s sidemand og gjorde alt hvad der blev forventede af ham. Jeg var rigtig stolt af dem alle tre 🙂
Man er ikke god til at få det sagt, men til min familie og venner – Jeg elsker jer alle:)
Jeg har i morges fået beskeden på at være klar klokken 16:30 af Thino, så jeg er spændt på hvad dagen byder:)
Nu vil jeg ønsker jer alle en smuk søndag og videre i min smukke søndag.

Bryllupsgaver

Milde Maria kæreste læsere – tænk jer, at jeg sov til næsten klokken 14 i dag:)

Jeg må indrømme, at jeg er mere træt end jeg havde forventet. En lille undskyldning er også, at vi først var hjemme ved 2:30 i nat efter besøg i Sønderborg. Svigerforældrene havde 35 års bryllupsdag og det var en smuk aften. Jeg mindes, at Thino spurgte mig dagen efter brylluppet om jeg vil holde ham ud i 100 år, hvortil jeg svarede, at han skulle trække det ene nul fra, da jeg ikke kunne love mere end de ti år:) Men i sidste ende, så håber jeg da inderlige på at fejre 35 år sammen med ham i samme lykkelig omstændigheder som svigerne:)
Dagen i dag skulle egentlig være gået med at pakke de sidste bryllupsgaver ud og få hjemmet til at ligne sig selv, da spisestuen både er Thino´s arbejdsplads og mit foldeud-rum. Det må få en kærlig hånd i morgen, men jeg fik lige taget nogle billeder af vores bryllupsgaver. Vi fik rigtig mange fine gaver, fra skønne smykker til alverdens goder fra brugskunst forretninger og jeg har aldrig haft så mange ting fra Kähler, som jeg har efter brylluppet:) Fra familiens siden fik vi begge smykker, som jeg virkelig er helt vild med, men også andre unikke ting har ramt mit lille hjerte. Vores veninde Christina havde fået lavet den fine tavle med tekster, som skal hænge i vores hjem samt den indgraverede sten med vores billede, navn og dato for brylluppet. En af mine kreative kollega tilføjede en lille svamp til min samling og den er altså bare så fin:)
Thino´s kollega gav et dejlig ophold på Hotel Vejlefjord, som jeg virkelig glæder mig til at bruge. Jeg har aldrig selv været på et ophold der, men har kun hørt, at det er super skønt. Så ikke nok med et fantastisk bryllup, men sandelig også fantastiske bryllupsgaver.
  
  
Min og Thino´s bryllupsgaver til hinanden fortæller jeg om en anden god gang.
God weekend folkens:)

Thino weds Kathi

Hejsa dejligste læsere:)

Håber I alle har det godt og har nydt tiden, hvor jeg har været fuldt optaget med sygdom og derefter bryllup. Jeg mindes aldrig at have holdt mig så længe væk fra bloggen, men var meget syg efter turen til Thailand og derefter startede rejsen mod den 27. august, hvor jeg blev gift.
Jeg har altid skrevet, at tiden flyver afsted, men denne august måned har slået alle rekorder:) Det har været super dejligt at være hos familien og især den periode, hvor jeg var meget dårlig. Der var ikke noget bedre end at have dem omkring mig. Men med dagene så vendte kræfterne tilbage og vi tog fat om de mange opgaver, som ventede os og dagene op til selve reception blev de hårdeste. Det var virkelig hårdt for både Thino og mig at se begge vores familier arbejde dag og nat med så lidt søvn, at det var sundhedsfarligt. Men vi havde på ingen måder troet, at vi vil få sådan en smuk bryllupsrejse fra den 27. august i Hamm, Tyskland til receptionsfesten den 5. September i Sønderborg.
I dag ser jeg stolt tilbage på to familier, som arbejdede sammen som en fælles enhed og sammen gav de os den mest smukkeste fest omgivet af alle vores kære. Der var så mange ting, som var “handmade”. Vi købte en udendørs telt, som med guldspray og pynt blev til vores smukke scene. Svanekasser og bordkort blev nøje udvalgt og borddekorationen var købt for længst i en grøn farve, som med en omgang guldspray passede perfekt til temaet. Alt på madbordet og dessertbordet var lavet af familien og kagen var designet af mig, selvfølgelig også med svane:)Det virker simpelthen for enkelt at remse disse ting op, men familien og vennerne har virkelig taget pusten fra os – selvfølgelig på den fede måde;)
Thino og jeg havde valgt at skåne vores venner og bedt dem om at blot dukke op til festen, så de var friske og udhvilet. Men i lørdags opdagede vi, at de har haft travlt med at øve den mest fantastiske dans til festen. Det var så fedt at se, at så mange skønne mennesker havde engagerede sig i det og de gav alle max gas. Den optræden var alle pengene værd:)
Vi fik hørt de mest rørende taler og min svoger Mathi havde undværet søvnen for at lave en rørende video med highlights fra brylluppet efterfulgt af klip fra arbejdet og sluttelig de sødeste hilsner fra vores nærmest – se så kunne jeg ikke holde tårene tilbage længere.
Min yndlings sang blev sunget af Thino´s fætter med en fantastisk stemme og Thino fik danset til den lyse morgen, så intet kunne være ønsket anderledes.
Dagen i dag har været helt mærkelig for mig. Det er lidt ligesom at læse op til en eksamen og når man endelig er færdig med den, så føler man stadig, at der er noget man skal nå. Den følelse havde jeg altid og i dag har jeg svært ved at tro på, at jeg ikke skal planlægge, klippe, klistre, finde ideer eller noget som helst:)
Jeg fik i lørdags opfyldt alle mine ønsker – min elskede svanetema som stammer fra min mor, en meget grim hal forvandlet til et smukt sal, familie og svigerfamilie som var der hele vejen igennem for os og ikke mindst en dejlig ægtemand 🙂
Nu er det tilbage til hver dagen og jeg glæder mig til at være tilbage på 5smiles.dk som før og håber selvfølgelig, at I stadig følger med:)
Jeg fandt hurtigt ud af at #thinowedskathi2015# havde en større betydning på instagram og der er mange billeder og videoer fra dagen. Her kommer nogle billeder, som mine super duper dygtige fotografer Surenth P fra Ajeenth video og Vathanan K, som har facebookpagen Vathanan Kumarathurai Photography, har taget for os.
  
  
  
  

Rigtig god aften folkens og ses snart på bloggen igen:)

Superwomens in action:)


I lørags var min dag ikke kun vidunderlig på grund af den dejlige fødseldagsfest, men også fordi, at jeg fik besøgt gymnastikhallen, hvor receptionsfesten skal foregå den 5. september. Mine kusiner havde aldrig set lokalet før, så det var befriende for mig, at de nu også kender lokalets udseende. Jeg havde nogle af mine superwomens med mig og sammen fik vi lavet en nogenlunde plan for, hvordan vi vil gribe hallen an.

Jeg vil lyve for jer, hvis jeg skrev, at jeg var glad for det lokale. Fordi det er jeg ikke:) Men som jeg skrev tidligere, så blev det det lokale, som passede bedst med begge familiers lokalisation og vi knokler med at få det bedste ud af lokalet.
Dagen forinden besøget fik jeg lavet en bog med mange billeder, hvor der trin for trin er illustreret og beskrevet, hvordan hver enkelt sted skal se ud og hvilke detaljer, som er i fokus. Det har vist at være en god ide, fordi mit fantastiske team kunne bedre tage sig af opgaverne, når de visuelt kunne se ud, hvad jeg forestiller og ønsker mig.
Dagene flyver med blæsende fart og der er ikke mange dage, så det var skønt at tage ud til lokalet med pigerne og efterfølgende morgenmadsmøde hos svigerfamilien, så vi kunne få styr på endnu flere ting.
Så den lørdag byd på Superwomens in action:)

Templet i Hamm

God morgen du fine onsdag morgen:)
london saree 2
5+1 = Gruppen som rejste til London sammen:) Det er dejligt og se tilbage på billederne fra London og mindes Theepan og Niruja´s smukke dag:)
Ifølge mig, så er bryllup og fødsel nogle af de smukkeste begivenheder i livet. Jeg bliver altid på en eller anden måde rørt og bestræber stærkt på at være tilstede til alle mine nærmestes bryllupper. Det er en unik begivenhed, som skal opleves! Stemningen og glæden kan ikke forklares med ord. Det er den 27 maj i dag og akkurat 3 måneder, så er det vores store dag:)
I går aftes viste Thino mig billederne fra templet i Hamm, hvor vi skal giftes og jeg kunne mærke helt nede i min mave, at nu var jeg for alvor begyndt at glæde mig. Templet er utrolig smukt og ligner et tempel, som man vil kunne finde i Indien eller Sri Lanka. Det var heldigt, at de kørte forbi stedet på vej hjem fra London og lige kunne tage billeder og få talt med den præst, som skal stå for ceremonien:)
Den oprindelig plan var egentligt, at vi skulle giftes i Indien. Men planen blev lavet om, da vi kunne se fordelen ved at flere familiemedlemmer kunne være tilstede på vores store dag, når det var i nærheden. Thino og hans familie har altid haft en speciel tilknytning til templet i Hamm og da det var ledigt på dagen, så slog vi straks til:-D
Nu ikke mere bryllupssnak og tilbage til denne fantastiske onsdag:)
Dagen i dag byder på fællesspisning med familien og vennerne og jeg skal prøve og lave en klassisk dansk ret til selskabet. Det er så herligt, at trods for at det er en hver dag, så skulle jeg blot sende en fællesbesked til flokken og klar var 12 mennesker til at mødes onsdag aften til mad og hygge. Vi har aftalt, at alle medbringer en ret, så det bliver lidt spændende med vores buffet i aften:)
Jeg kan mærke, at jeg er landet helt efter turen til London og er næsten blevet en værre plageånd for Thino, da jeg gerne vil have, at han skal afsløre nogle små detaljer om den saree, som han sammen med sin familie valgte i London. Det er den saree, som jeg skal giftes i, så nysgerrigheden er ikke til at stoppe. I morgen kommer Thino´s søster Dudi med, så regner med at plage hende, da Thino ikke vil fortælle noget som helst. Jo han fortæller nogle detaljer, men kan ikke holde masken og begynder at grine, så jeg ved at han lyver!:)
London saree
Rigtig god onsdag til jer alle:)

Pictures from London

Home sweet home:)
(null)
Så er vi tilbage i Danmark igen efter nogle skønne dage i London. Jeg er i søvnunderskud, men humøret er i topform og alle sanser udforsket og tilfredse:)
Vi fik gået 13 km den første dag og dagen efter har nok været meget lignende. Vi var heldige med vejret i London og fik slet ikke oplevet den regn, som der ellers var forudsagt. Ligeledes var det skønt at lande i Aarhus og blive taget i mod af dejlig solskin og væk med forårsjakken.
Jeg fik besøgt alle mine elskede restauranter i London og kusine Lohy godkendte også min favorit restaurant i Morden, nemlig Watchme. Manner, jeg spiste og spiste og kunne som vanlig ikke styre det før det var for sent og maven sagde av av:) Vi har faktisk ikke rigtig shoppet noget, men rigtig hygget med bryllup, god mad og cafedates. Nu er jeg tilbage på arbejde og har lige lavet en dessert med rabarber, som jeg glæder mig til at dele med jer i den kommende uge.
Here comes my pictures from London
(null)

(null)

(null)

(null)

(null)

(null)

(null)

(null)

(null)
Det er så dejligt at tænke på, at om små to måneder, så tager jeg afsted til Thailand med de her dejlig banditter og hvis turen bliver halvså god som denne weekend, så er jeg godt tilfreds og lykkelig:-D
Bye bye London and hallo døgnvagt:)