Love it - Live it

Tag: chrysanthemum

Min første efterårsbuket

God formiddag 26 september og alle jer dejlige læsere:)
Jeg tænkte, at jeg lige vil komme med en hilsen på bloggen inden jeg vil besøge min gamle ven, fitnessworld, og afklare om vi stadig har en fremtid sammen:)

Man kan for alvor mærke, at temperaturen falder om aftenen og jeg havde da også pakket mig godt ind, da Thino og jeg gik en aftentur igår aftes. Vi startede turen med at gå forbi min dejlige veninde Katrine, som jeg havde bundet en efterårsbuket til. Jeg har for tiden en stor kærlighed til engelske roser igen, så det gav god mening, at der skulle være David Austin roser i bundtet. De minder mig om pæoner og dem ved jeg, at Katrine kan lide:) Gerbera i den skønneste orange, kæmpe chrysanthemum, orange rævehale, kokosblade, små grønne æbler og meget andet blev tilsammen min efterårsbuket.
Når man binder en buket, så er det vigtigt, at man starte med en midterblomst, som står helt lodret. Herfter skal ALT, som man vil have med i sin buket, lægges således at blomsterhovedet er til venstre for midterblomsten og stilken går skråt ned mod højre. Man skal altid holde sin buket med sin venstre hånd og sørge for at have et godt tag. Jeg vil til en anden gang prøve og lave en detaljerede gennemgang med billeder, hvis nogle er interesseret i at binde deres egen blomsterbuket.
  
  

Det var fortællingen om min første efterårsbuket for i år og jeg har savnet at være i mit kreative hjørne. Derfor nyd jeg det i fulde drag at stå blandt blomster og grønt igen. Det er ikke en hemmelighed, at min hjerne er i gang med at gøre klar til jul og her er juledekorationen jo en vigtig del, så jeg må i gang med at samle kogler og mos.
Nu vil jeg smutte ned til fitness og ønske jer alle en herlig weekend:)

Halloween græskar med blomster

God morgen fredag morgen og alle jer dejlige mennesker:)

IMG_3766.JPG

Her i Aarhus er der for alvor regn og jeg har tændt stearinlyse i hele lejligheden og nyder den dejlige stemning:) Influenzaen er for alvor på tilbagegang og jeg glæder mig utrolig meget til næste uge, hvor jeg kan komme i skole og på arbejde igen, men inden så byder jeg lige weekenden hjertelig velkommen:)

Det er en lille tradition, at niecen Thiviya og jeg plejer at udskære græskar i anledning af Halloween, men jeg har brudt vores tradition i år med at lave en græskar til min søster Kavi, som det første i år. Dette betyder ikke, at Lillepigen bliver snydt, da vi har en aftale i næste uge, men jeg besluttede at lave en atypisk græskar som pynt til familiens hoveddør.
Jeg skar toppen af, udhulede græskaren og kom selvfølgelig atamon indeni, så holdbarheden kunne forlænges inden jeg kom en hel blok oasis i. Jeg pakkede oasis ind en cellofan, så det ikke kom direkte i berøring med græskaren, da den våde oasis vil skabe hurtigere forrådnelse.
Herefter begyndte jeg at fylde kanterne med mos og masser af grønt – elsker især at bruge eucalyptus og buskbom.
Så pyntede jeg med blomster og havde valgt farven lyserød/pink, da min søster Kavi også elsker denne farve. Smukke roser, nelliker og en stor smuk chrysanthemum kunne let gå sammen i dette tilfælde.

IMG_3758.JPG

IMG_3759.JPG

IMG_3760.JPG

IMG_3765.JPG

IMG_3761.JPG

IMG_3766.JPG

IMG_3768-0.JPG

Næste uge skal traditionen holdes med Lillepigen også går jagten ellers bare ind på at finde kogler og andre fine ting til juledekorationerne:-D

Rigtig god weekend allezusammen:)

© 2024 5smiles.dk

Tema af Anders NorenOp ↑