Hola hola….

Tirsdag aften og jeg flyder på sofaen efter et aftenbesøg ud på grunden. I morgen starter jeg på min arbejdsuge og skal stort set arbejde hele påsken, men jeg har haft nogle forrygende fridage. Jeg har især hygget mig meget med Lille K og i går aftes havde vi venner på på besøg til sushiaften.  Jeg var ikke helt tilfreds med udseendet på sushi stykkerne, da jeg simpelthen fik for travlt til sidst. Hele dagen havde gået suveræn og Lille K og jeg havde hygget os med lange gåture, fodret bambier og frokost ud i det blå, men så blev eftermiddagen noget anderledes. Tænderne begyndte og drille min lille mand og han blev ked af det og meget morsyg. Heldigvis havde jeg fået lavet desserten og forberedt rejerne og risene. Men maden kom på bordet og det smagte bedre end det så ud;) Øvelse gør vel mester 😉

Min bedsteveninde fra Tyrkiet havde taget disse sjove fisketallerkener med, da hun kom på besøg forrige år. Vi elsker begge fiskeretter og der er en typisk ret, som hun laver til mig, når jeg besøger hende i Ankara. Hun ved dog også, at jeg tit spiser fisk, så hun mente, at disse tallerkener helt klart vil blive brugt hjemme hos os. Så da vi alligevel havde sushi på menuen, så blev fisketallerkenerne brugt. Jeg har lige skrevet til hende og bestilt nogle ekstra, nu hvor billetterne til Tyrkiet er bestilt 🙂

Nu vil jeg takke af og smutte i seng, så jeg kan være frisk på arbejde i morgen. Nat nat folkens 🙂