Tag Archives: husprojekt

Projekt husbyggeri Vol XX

God aften igen 🙂
Sidste weekend i april måned og jeg håber inderligt på, at maj måned bringer mere varme med sig. Men april har været en dejlig måned med ferie og ikke mindst har vi rykket på projekt husbyggeri Vol XX :)¨

I dag besøgte Thino og jeg Svane Køkkenet i Aarhus og fik taget mange gode billeder og kataloger med os, som vi skal igennem, inden den endelig møde med en rådgiver. Svane køkkenet har superlækkert designs og vi blev opmærksomme på mange fine små detaljer, som vi ikke selv havde tænkt over. Vi blev klogere på materialer og ikke mindst kom vi en tand nærmere på, hvad vi ønsker i køkkenet og bad. Vi er begge lidt gammeldags i stilen, når det kommer til huset, så det var skønt at finde noget, som passede til vores stil.


Herefter gik turen videre til Hasle pejseenergi, hvor vi fik en hel uddannelse om de forskellige pejs. Vi blev meget klogere på, hvordan varmen fordeler sig og hvad man kan gøre for at holde på varmen samt meget mere. Jeg har altid holdt fast i, at jeg gerne vil have en almindelig pejs og ikke en biopejs. Jeg må dog indrømme, at jeg i dag blev en smule usikker, da jeg så nogle biopejs, som også var superflotte i designs og næsten lignede en almindelig pejs. Hmm, må tænke videre og tage en endelig beslutning snart, men det er ikke let.

Der er så mange ting, som man skal tage stilling til ved et husbyggeri og stadig kan jeg blive usikker på, om det det er de rigtige beslutningerne. Det binder jo for (forhåbentligt ) mange år og det bliver jo vores hjem, hvor vi kommer til at tilbringe mange timer. Det skal både være pænt, men også praktisk samtidig med at det skal være vedligeholdelsesvenligt. Det er ikke altid let at ramme alle parameterne. Men nu er vi i gang og jeg ser frem til at mødes med en dygtig bygningskonstruktør på mandag, som vil komme med gode råd til vores plantegning. Man kan næsten ikke få nok af gode råd og inspiration under en byggeproces.
God weekend 🙂

Husprojekt – næste etape


God aften derude:)
Kan I holde varmen? Minusgrader og sne byder de kommende dage på og jeg håber inderligt på hvid jul i år. Vi har været til åbent hus i dag og det lille stykke fra huset til bilen var nok til, at jeg skulle hjem og tænde stearin lys og drikke te 🙂
Vi har taget hul på næste etape af vores husprojekt og holder for tiden mange møder med de forskellige byggefirmaer. I dag var vi ude og se på udstillingshuse, da Preben Jørgensen og huscompagniet holdte åbent hus.

Det var rigtig godt for mig at komme ud og se husene i virkeligheden. Byggeprojektet har stået stille i noget tid og det er faktisk min skyld. Thino prøvede tit og sætte gang i tingene, men jeg kunne slet ikke forholde mig til tingene, da jeg havde rigeligt og se til i min hver dag. Men nu hvor vi har holdt de forskellige møder, set på huse og er i gang med beregningerne, så har jeg fået blod på tanden. Nu tager jeg stilling til tingene og er med i materielle beslutningerne.

Det er et stort projekt at bygge hus og utrolig mange ting, som man skal tage stilling til samtidig med at budgettet skal holdes. Thino og jeg er begge enige om, at vi gerne vil have et pænt hus, men der skal stadig være luft i vores økonomi. Derfor skal intet forhastes eller sløses med.
Der har været fart over feltet den her weekend for mig, så jeg ser frem til at ramme hovedpuden og krydser fingre for, at Lille K gider og sove længere end til kl 5 😉