Så fik vi skudt gang i madklubben – sæson 2 igår aftes. Vi startede sidste år og det passede næsten med, at det tog et lille år at komme igennem hele holdet med undtagelse for ferie månederne. Så i går startede Thino og jeg op på sæson 2 og næste gang er det drengene Nish og Surenth, som har taget ansvaret på sig:)
Vi havde egentlig gerne ville finde en dag før, men tiden og hjemmet var ikke klar før nu og selv formiddagen i går gik med at være handy. Jeg er pavestolt over, at jeg selv kan “ordne” nogle af de praktiske ting uden at altid forstyrre Thino med det og han fik derfor tiden til at indhente nogle af punkterne fra vores to-do-liste = teamwork, det ka´vi li´:)
Ved middagstid gik vi ud for at handle og herefter gik resten af tiden med at lave mad og forberede inden vennerne ankom.
Vores menu blev følgende:
Forret: Kartoffel- broccoli suppe med grøn chili og bacon.
Hovedret: Frisk laks i ovn, krydret kylling i ovn, ovnbagte kartofler med krydderier, grøntsagsblanding med ris og hvid sovs.
Dessert: Frugtsalat, hjemmebagte boller med varm kakao og flødeskum.
  

  

  

  

  

Det var dejligt, at Thino havde taget fri og var der hele dagen til at hjælpe, da mine fødder og ryg ikke kan det samme som tidligere og vi havde en dejlig aften med vennerne. Jeg er blevet glad for at blande guld og sølv, så det kom også til udtryk på spisebordet.
Det blev midnat inden vi kom i seng, så opvasken ventede pænt på os, men det var det hele værd. Det er en dejlig måde at holde kontakten med hinanden og desuden også blive inspireret af hinanden. Vi får talt om mange ting i løbet af en aften og lattermaskinerne kan få frit spil.
Nu ser vi frem til næste runde i Karup 🙂