Love it - Live it

Tag: mor

I disse dage…

Happy pongal til jer alle og velkommen til 2022 <3

Dagen i dag er jo egentlig en smuk dag, hvor tamiler og inder fejrer høsten og på den måde solen. Uanset hvilken religion, så kan ingen af os undvære solen og det synes jeg er ret smukt <3

Hjemme hos er vores frøken T ramt af forkølelse og feber, men heldigvis er hun i bedring. Men de sidste par uger har der været fart over feltet i vores liv. Siden Nytår har vi haft to ejendomme, som skulle udlejes og der er altid en masse praktisk med det. I vores rækkehus har vi fået lavet ekstra værelse og istandsat en del, så Thino og min svigerfar har brugt meget tid der. Men det er blevet så super flot og jeg er så stolt af de to<3 I dag afleverer vi nøglerne til rækkehuset til de kommende lejer og slutningen af måneden er lejligheden i byen klar til ny lejer 🙂

Vores yngste bandit bliver større og stærkere, men vi kæmper stadig lidt med hans mave. Så vi er stadig på den vogn, som hedder, at han skal skiftes hver halvanden time i døgnet for at undgå rød numse, men hey- hvad gør man ikke for dem:) ( gaaaab – hilsen en meget træt mor 😉 ).

Thino har sin sidste eksamen på tirsdag inden det hedder hovedopgave i HD og til sommer kan vi pakke skoletasken væk og gå på druk ( i sodavand selvfølgelig;) ). Jeg prøver og støtte ham så meget som muligt med uddannelsen og synes da også, at det er lidt spændende og have mine små fingre med i hovedopgaven 😉 Men for filen, jeg glæder mig sådan til at have en mand uden undervisninger, afleveringer og eksamener.

Vores ældste barn vinker snart farvel til børnehaven ( av av hørte i lyden af mit hjerte, som gik i itu 😉 ). Jeg har lovet mig selv, at jeg ikke skal græde og det løfte kommer jeg bare IKKE til at holde:)

Men ellers går min tid med gåture med barnevognen og er så småt begyndt og se min dejlige veninder igen. Den lilles mave havde faktisk skubbet mig lidt tilbage i noget frygt, så jeg endte med at være bange for at lave aftaler. Fordi tænk nu, hvis han begyndte og græde eller ikke kunne trøstes. Men der har min veninder bare vist sig at være jordens bedste<3 De har kommet og ja, den lille bandit begyndte og græde, men så sad de og vuggede ham og lod som at det ikke var en sag og netop det gav mig så meget selvtillid og tryghed. Nu er jeg på fronten igen og går rundt og fylder min kalender op med aftaler, fordi jeg er altså bare et socialt væsen 🙂

Bette frøken

Fotograf: Vathanan Kumarathurai

For 4 uger siden kom vores bette frøken til verden og på det her tidspunkt var jeg ved at udskrive mig selv fra sygehuset sammen med min mand og svigermor. På de seneste 4 uger har jeg gået alle følelsesparametrene igennem og jeg føler mig lykkeligere end nogensinde før. Jeg har følt glæde og lykke over at være blevet mor igen, angst for at miste hende, vred og magtesløs over hendes gråd af smerter, fortvivlet og usikker om det var en god ide og få et barn mere ( især da Lille K blev ked af det), følelsesløs på grund af træthed også alligevel vinder LYKKELIG OG TAKNEMMELIG<3  over dem alle:)

Jeg har taget mine obligatoriske tudeture og randerne under øjnene fortæller trætheden, men hvordan formår man som kvinde og stå op dag efter dag uden søvn = KÆRLIGHED. Intet kan slå det bånd og kærlighed, som børn giver én. Jeg vil gå til verdens ende for dem jeg elsker. Kærligheden gør mig stærk og fuldent. Ligemeget hvad, så er min vigtigste og mest fornemme titel MOR <3

Lillepigen klare sig godt til trods for hun har har taget sin del med mavevirus, rød numse og luft i maven, men hun er en tapper dame. På fredag skal hun lægges i vuggen og have sit navn gjort officielt – en speciel dag som vi glæder os til:)

Rigtig dejlig uge til jer alle:)

Mindedag

For nogle år siden, så var februar måned en af de måneder, som næsten ikke kunne overstås hurtigt nok. Tristhed, dårlig drømme og savn fyldte meget og det gjorde mig utrolig vred. I dag er det 15 år siden, at jeg sagde farvel til den kvinde, som betød alverden for mig og mine søstre, nemlig vores mor.
FullSizeRender-8
Minderne var især hårde i februar måned, hvor vi skulle holde hendes mindedag. Februar månedens tristhed begyndte først at ændre sig, da Thiviya kom til verden. Lige pludselig var februar måned også en måned med masser af kærlighed og Thiviya´s ansigt kunne få alle de mørke skyer til at forsvinde på et sekund. På denne måde, så begyndte savnet og tristheden og blive til kærlighed. I år er jeg kommet så langt, at jeg har fundet gamle billeder frem af min mor, som har været pakke væk i 15 år. Dem har jeg siddet og vist til Lille K. Lille K virkede dog mere interesseret i at slikke på billedet, men følelsen af at være i det var fantastisk for mig:) Jeg har i mange år set frem til at mindes hende med smil og stolthed. Hun ville have været verdens dejligste mormor til ungerne.
Det er i dag hendes mindedag og vi søstre har inviteret familien og vores nærmeste til spisning. Vi har delt retterne op, så vi hver især laver noget og nyder at mindes hende på en dejlig måde.
IMG_5036
Jeg er stolt, kæreste læsere. For dage som i dag er de dage, hvor jeg kigger mig rundt omkring og føler mig så stolt, lykkelig og taknemmelig. Vi,søstre, er i dag omringet af alle de mennesker, som vi elsker. Familien, som er vores største støtte og glæde. Skønne venner, som er guld værd og ikke mindst et liv, som vi alle tre definerer lykkelige. Vi er sunde og raske. Vi er glade om morgenen. Vi er gift med nogle skønne mænd og har nogle dejlige basser som børn. Hvad mere kunne jeg eller min mor have ønsket?
Vi var ret unge og jeg var endnu ikke fyldt 18 år, da vi stod som forældreløse og vidst knap nok noget om verdenen udenfor Herning. Jep, jeg har mødt meget l… på min vej, men sørme også meget godt. Jeg plejer altid at sige, at jeg vil ikke være den jeg er i dag, hvis det ikke var for både det gode og det mindre gode. Det mindre gode gav mig lysten og styrken til at kæmpe, mens det gode gav mig troen på mig selv.
Jeg er en fighter og jeg er langt fra færdig 🙂
Vores tid på jorden kan slutte når som helst og min mor var et godt eksempel på, at man kan ikke regne med, at vi alle bliver pensionister. Så derfor skal man virkelig tvinge sig selv til at være i nuet og leve et liv, som man har lyst til. Du behøver ikke fremstille dig til noget, som du ikke er eller har lyst til at være, fordi de sociale medier lægger op til det. Nej, find dig selv og stå fast. Det er det vigtigste i livet. At stå solidt fast i sine sko og holde jordforbindelse. Tro på dig selv og dine styrker og lad aldrig andre definere dig. Det er ikke dine omgivelser, som skal fortælle, hvad du kan og ikke kan. Du har din indre mavefornemmelser og den skal skam nok fortælle dig det.
Så på denne specielle dag ønsker jer alle læsere en fantastisk dag og nyd livet. Giv slip på de små ting, som i sidste ende ingen betydning har og giv dine kære et kampe knus 🙂

Velkommen du smukke fredag


Velkommen du smukke fredag…
Sensommer- og smuk er du sandelig. I morges fik jeg atter sparket mig afsted til fitness og det var virkelig tiltrængt. De sidste par dage har jeg gået omkring 15-18 km om dagen, da K ikke ville være i fitness. Så det måtte mor respekterer og nyde gåturene i stedet.
I morges havde jeg allermest lyst til at blive liggende i sengen, men jeg vidste, at det vil være godt for mig med træning og det viste sig, at det var det lige det jeg trængte til.

I går var jeg afsted til 1. del af vores kagekursus, og da far Thino ikke kunne få fri, så fik jeg lov til at tage Lille K med indtil han blev hentet. Så K var med til at lave vandbakkelser indtil far kom:)
I dag skal vi afsted til 2. del og jeg glæder mig til at dele billederne med jer:)
Rigtig god weekend allesammen:)

Ammestol.dk


Troende eller religiøs vil ikke være min egen beskrivelse af mig selv, men i dag føler jeg, at miraklernes tid endnu ikke er omme:)
Som jeg skrev i mit indlæg i går, så er K inde i en periode, hvor han gerne vil vugges og holdes om. Det vil jeg selvfølgelig gerne, men det er også hårdt for kroppen. Så for to uger siden startede min elskede mand mig op hos en fysioterapeut og det er dejligt med massage. Men udover det, så kunne jeg i morges vågne op til denne mirakel ammestol:)
På min ture i hver dagen, så kommer vi nogle gange forbi Babysam i Tilst og en dag så begyndte K og skrige og skulle bare have mad Nu og Her. Jeg skyndte mig ind på babysam´s babylounge og ved i hva sødeste læsere, den er super hyggelig og dejlig ren. Vi sad nærmest og hyggede os og jeg prøvede for første gang den skønne gyngestol fra ammestol.dk. Øj, det var tæt på at både K og jeg faldte i søvn i Babysam:-)
Jeg fortalte Thino om den her mirakel gyngestol, som er perfekt til at amme/vugge/sove, da den nærmest vugger af sig selv og kan komme ned i 7 forskellige trin i tilfælde af, at jeg selv skal have en lille lur. Udover det så er den lækker vuggende fodskammel med og lommer i siden på stolen, så jeg kan have klude, sutter osv. Tænk, at så kørte Thino hele vejen til København efter arbejde og i morges kunne K og jeg starte vores nye liv i vores dejlige stol.
IMG_0908.PNG

Babylounge i Babysam Tilst

Jeg vil heller kalde den gyngestol end ammestol, da jeg mest har behov for stolen, når K skal vugges eller jeg selv trænger til et hvil. Det er ikke en stol, som forsvinder blot fordi amning stoppes:)
Der er mange forskellige modeller på ammestol.dk og jeg takker babysam Tilst for at have haft den model i deres babylounge.
Rigtig skøn dag til jer alle – fordi vores dag er bare allerede fantastisk:)

Superwoman is back:)

Hejsa sødeste læsere 🙂
  
Smuk solrig mandag og en ny uge betyder i denne omgang også, at jeg atter vender tilbage til bloggen:)
Lillemanden er ved at nærmere sig en måned gammel og jeg mærker virkelig en ro ved at være mor nu. At amning skulle være sådan en udfordrende opgave havde jeg på ingen måder forestillet mig. Det er en stor opgave og man vil som mor det bedste for sit barn, men de første par uger var hårdt for mig. Jeg kunne slet ikke slappe af og var meget anspændt. Når Lillemanden græd af smerte på grund af luft i maven, jaa, så havde Thino nogle gange både et grædende barn og mor. Hans gråd skar mig i hjertet og jeg følte mig helt fortabt. Vi fik god hjælp fra familien og svigerforældrene viste os mange tricks og jeg var både nervøs og spændt, da vi vendte næsen mod Aarhus igen.
Med dagene blev jeg mere og mere afslappet og amning begyndte at køre sit eget show. Lillemanden og jeg fandt nogle genveje og jeg holdt op med at føle, at jeg skulle dø, når han havde det skidt. Jeg blev tværtimod i stand til at trøste ham og “cykle” med ham, så luften kunne aftage. Jeg er sikker på,at der er meget at lære endnu, men glæder mig lige nu over at føle mig som en Superwoman igen 🙂
Jeg tror, at man selv skal sidde i det før man helt forstå følelsen af både glæde og afmagt ved at have ansvar for et lille individ.
I morgen starter farmand på arbejde igen og mor her er slet ikke nervøs for dagen. Men for en uge siden, så frygtede jeg virkelig dagen, hvor Thino skulle på arbejde igen og jeg skal klare Lillemanden alene. Nu går vi ture dagligt og jeg ser frem til at mødes med venner og veninder igen. Jeg har fået koblet mit liv ind i Lillemandens dagligdag, hvor jeg både får hvilet i løbet af dagen sammen med ham, og ligeledes også udnytter hans søvn til at lave nogle nye projekter.
Superwoman Kathi er tilbage og det betyder derfor også, at jeg er aktiv på bloggen igen:)

Vi ses i morgen sødeste læsere:)

© 2024 5smiles.dk

Tema af Anders NorenOp ↑