Love it - Live it

Tag: motion (Side 1 af 3)

Strong By Zumba

Jeg har nu været tilmeldt motionscentret over en periode, men er ikke kommet afsted regelmæssigt. Det er altid en kamp at skulle afsted. Jeg ønsker ikke at tabe mig, men ønsker at styrke kroppen og få mere mental energi/overskud. Jeg er så småt startet på boxercise igen, og ingen tvivl om, at det giver mig mere energi og overskud. Jeg kan mærke ,at jeg får frigivet negative energi, og er mere glad efter træning.

Lige nu forsøger jeg at finde motivation til hjemmetræning, hvor jeg også kan få børnene med. Børnene elsker at lege, og synes, at det er sjovt at prøve forskellige træningsformer og lege.

Jeg er for tiden fascineret af Strong By Zumba. Denne motionsform er også lige efter min stil. Jeg er typen, der bedst kan lide at bruge kroppen til at træne uden maskiner. Selvom videoen virker nem, så er det hård træning.

Ved at tage små tiltage håber jeg på, at få motion tilbage i hverdagen igen. Hvis du ikke har prøvet Strong by Zumba, så er det et værd forsøg. I kan finde videoer på youtube, hvis I søger efter Strong by Zumba.

Årets første udendørs løbetur

Der er intet så helbredende, som solens varme stråler og den glæde, som der følger med når solen skinner. Jeg sluttede en 16-timers vagt i morges og kom hjem til mine to mænd, som begge lå og sov. Et syn, som gjorde mig lykkelig og taknemmelig.
IMG_4002
Dagen har siden gået på bedste vis og jeg valgte i dag og tage hul på årets første udendørs løbetur istedet for den vanlige tur til fitnessworld. Vejret var for skønt til at være indendørs og jeg fik desuden brugt græsplænen til at praktisere nogle yogaøvelser. Jeg løb kun 3 km, men følte mig helt flad og kunne mærke, at konditionen er langt fra den samme, som tidligere. Men det skal nok komme- håbet er der.
Den daglige rengøring tog ingen tid og mens vasketøjet brummede videre, så fik jeg lavet en ny påskedekoration til spisebordet. Det er så billigt at købe påskeliljer for tiden, så det skal man jo udnytte:)
FullSizeRender-10
Mandag til fredag er nogle strukturede dage, hvor Lille Krishnan bliver afleveret ved 9-tiden og jeg får ordnet praktiske opgaver inden jeg tager ud og træner. Så i de 4 timer Lille K er hos sin dagplejemor, så får jeg oftest forberedt noget af aftensmaden eller har en klar ide om, hvad vi skal have. På den måde sikrer jeg, at vi får lækker og sundt mad med masser af grøntsager hver dag. Så glæder vi os også til weekenden, hvor alle de andre lækkerier venter os:)
IMG_3921
Vi har altid været ret gode til at spise mange grøntsager og fisk, men efter vi har fået Lille K, så er vi blevet endnu bedre til at spise flere forskellige grøntsager. På den måde lærer K også de forskellige smag og bliver vant til dem. Han er heldigvis ikke et kræsen barn ( ikke endnu i hvert fald;) )
En tiltrængt dejlig dag med masser af energi og god tid med Lille K. Vi har gået en lang tur og tilbragt tiden hos hans dyr (geder, kaniner og høns), som både fik mad og en masse pludren fra Lille K;) Nu er far hjemme og vi er klar til en hyggelig aften sammen.
Lille K og jeg tager en fridag i morgen og starter med at tage en tur i svømmehallen inden vi skal hente K´s reserverbedste i Hammerum og videre ned til Rødekro, hvor familien venter.
God aften derude…

Kostvaner


Kender I det med, at de sidste kilo, som man egentlig gerne vil af med, åbenbart er så vildt forelsket i ens krop, at de nægter at forlade stedet 🙂 I mit tilfælde kan man ikke sige kilo, da jeg har tabt en del muskelmasse og vejer mindre end inden min graviditet, men det dejlige fedtlag omkring med min mave er lidt besværligt at smide væk. Men jeg giver ikke op!
For tiden er jeg glad og tilfreds, hvis jeg kan komme i fitnessworld.dk én gang om ugen, da alt andet ikke er realistisk. Overarbejde for Thino betyder, at ingen aflastning eller tid til træning for mig. Men så fandt jeg da på en andes fiks ide. Jeg har strammet lidt op omkring kosten og givet mig enkelte regler i hver dagene, så det betyder mange flere grøntsager med kylling eller fisk, mens weekenden byder på NO Rules:) Men vanen med at spise mange grøntsager har sat sig og jeg søger automatisk grøntsager i weekenderne. Men er vi på besøg hos familien i weekenderne, så får den fuldt gas. Men nogle uger med sundere kostvaner og mindre motion har alligevel resulteret i, at jeg er gået ned i min omkreds omkring maven.


img_4086.jpg
Jeg spiser næsten hver dag hjemmebagte grovboller og det betyder masser af fibre til min mave og tarm. Før i tiden kunne jeg blive irritable, hvis jeg ikke kom ud og trænede, men da jeg har valgt at give maden mere opmærksomhed, så går det alligvel godt. Men jeg ser da helt klart frem til at styrke min krop igen i januar måned.
Før jeg afslutter dette indlæg om kostvaner, så vil jeg virkelig gerne takke jer læsere, som har valgt at støtte julehjælpen.dk. Hvor blev jeg så glad, da jeg hørte jeres forskellige skønne oplevelser og jeres ånd for at hjælpe andre – smukt!
Glædelig jul allesammen…

Polar loop 2

IMG_2921.JPG
Jeg har på det seneste læst flere artikler, hvor der står, at man kan tabe sig eller komme i god form ved at gå. Det er på ingen måder noget nyt viden, men alligevel tror jeg, at denne viden kan motivere flere til at gå ture. Jeg er selv en af dem, som går mange ture og tit går jeg ned til byen og hjem igen, så det næsten bliver en fin tur på de 18-20 km.
Jeg havde en god periode, hvor K kunne være med i fitness, men nu er han så livlig og nysgerrig, at der skal ske mere. Så derfor er det perfekt for mig at gå ture med barnevognen, så K´s nysgerrighed bliver dækket samt at jeg også får lidt motion.
Mine søtre og kusiner har i længere tid haft de her smarte armbånd, hvor de tæller skridt, kcal osv., og nu er jeg endelig også kommet med på den vogn:)
Thino købte Polar Loob 2 i gave til mig og den har længe lagt på min hylde, så i sidste uge besluttede jeg, at nu skal det være og den skal indvies. Jeg er meget overrasket over, at den har så mange funktioner og både er vandtæt og registrere søvnmønstre. Jeg fører dagbog på min bærbar og her kan jeg også sætte mål og meget andet. Jeg er ikke særlig teknisk anlagt som person, men tænker, at Polar Loop 2 og jeg får en god fremtid sammen:)
  



Jeg ved ikke om det er generelt, men for mig er det ret godt med sådan et ur, da jeg om aftenen kan se, hvor meget jeg egentlig har bevæget mig og det motivere mig til at gå mere.
Hver dag er en ny lille konkurrence med mig selv:)

21 dags challenge

FullSizeRender_1

For nyligt sad jeg og skimmede igennem nogle gamle “ALT for damerne” blade. Der var en mini artikel, der fangede min opmærksomhed. “Træn hver dag i tre uger”. Artiklen tog udgangspunkt i en undersøgelse, som hævder, at hvis man træner i tre uger uden at holde pause, vil det at træne og motionere blive en mere naturlig del af hverdagen.

Så pointen er, hvis man har svært ved at finde motivationen og overskuddet i hverdagen til at træne, vil træningen i tre uger blandt andet medføre, at det bliver nemmere at motivere sig selv til at træne.

Gudskelov lægger artiklen op til at træning ikke nødvendigvis behøver være en lang løbetur eller en hård træning ved fitness. Det kan lige så godt være en lang gåtur, yoga, dans, osv.

Jeg har perioder, hvor jeg er god til at motionere, så har jeg perioder, hvor jeg ikke får bevæget min krop. Lige for tiden har jeg haft en lang periode, hvor jeg ikke har gidet at komme nærheden af motionscentret.

Min plan er at afprøve træning for tre uger og se om det hjælper på min motivation for at holde mig i gang. Jeg tror, at det kan blive lidt hårdt, idet jeg skal træne i tre uger. Nogle dage skal jeg stå meget tidligt for at nå at træne. Heldigvis er det blevet forår ellers vil morgentræning ikke fungere for mig.

Mit ønske er selvfølgelig, at det ikke bliver en lang indre kamp for at få mig ud af døren eller for den sags skyld op af sofaen for at komme ud at træne efter de tre uger. Hvor jeg dog elsker min sofa efter en lang arbejdsdag;O) FullSizeRender_2
Hvis der er en nogen, der ønsker at tage udfordringen med mig, må I meget gerne skrive til mig. Jeg starter fra i morgen.

Løb og godsbanen

IMG_5962-1.JPG
Det bliver vidst en laaaaaang fredag i dag:)
Det gør nu ikke noget, så kan jeg få mere ud af denne solrig fredag. Temperaturen siger op til 9 grader i Aarhus og 12 grader de kommende dage, så jeg jubler:) Jeg har lige fået fri her til morgen og kan lige nå at poste et nyt indlæg på bloggen inden turen går mod fitnessworld. Jeg skal løbe på løbebåndet i dag efter i går, hvor jeg tog mig en frisk tur ude i det frie. Jeg havde egentlig planlagt at løbe forskellige ruter, så jeg kan lære Aarhus centrum bedre at kende. Det er så fedt at løbe forbi nye unikke butikker, spændende spisesteder eller blot opdage nye veje:)
Løb i går resulterede i, at jeg kom forbi godsbanen. Det var vildt fedt at opleve, at stilheden blev erstattet med larm fra børn og se dygtige unge mennesker, som viste sig fra deres bedste kunstnerisk side. Jeg kom i tale med en flink gut, som også gav mig lov til at tage et billede af ham, mens hans malede. Det er virkelig kunst på højt plan:) Jeg opdagede, at der både var skaterbane og volleyballbane, som vi let kan bruge. Vi bor jo trods alt kun 5 minutter fra godsbanen:) Nu har jeg aftalt at mødes med min flinke ven igen, da jeg muligvis har en lille plan med ham, som kan indgå til brylluppet:)

(null)

(null)
Det der var mindre godt, var at jeg under løbeturen mærkede smerter i mit venstre knæ igen og måtte trave det sidste af ruten. Det bekymre mig lidt, men må da lige forbi min fantastiske fysioterapeut efter påsken, så vi kan få styr på det knæ. Jeg har jo tilmeldt mig The color run i Aarhus, så skal være fit for fight til det:)
Jeg er tilbage på det gode spor med at spise sundt og få trænet. Det er skønt og derfor nyder jeg sandelig også de dage, hvor jeg spiser lækkerier og RIS:) Apropos ris, så skal jeg i dag med søster Sangi besøge familien i Viborg og min søster Kavi og jeg har aftalt, at det bliver ris med rejer:) Yeeeah, det må sandelig gerne blive en langfredag i dag:)
Dejlig Langfredag til jer alle:)

Tæl skridt kampagnen

Jeg har på mit arbejde tilmeldt mig motionskampagnen og tæl skridt kampagnen, som varer det meste af måneden. Min marts måneden vil stå på motionsplan og håber at jeg samtidig kan kontrollere maden. Jeg kan nok ikke skjule, at jeg spiser rigtig meget chokolade og kage, men det har dog lykkedes mig at nøjes med en enkel muffin siden i mandags.

Motionskampagnen går ud på at man min. skal dyrke motion i 30 min. om dagen og alle former for motion tælles med. Jeg har lavet en motionsplan for hver uge, som jeg følger og er ret overrasket over, at jeg kan få det til at hænge sammen. Undskyldninger har jeg haft mange af, men nu er de pakket væk og jeg har formået at planlægge minimum en times træning, selvom dagene fylder meget med to arbejde og studie.   forsidebilledehvidTæl skridt kampagnen går ud på at, gå så meget som muligt og de hold som går minimum 10.000 skridt om dagen, vil være med i en lodtrækning om 50.000 kr. Mit mål er selvfølgelig at nå de 10.000 skridt om dagen, og det virker til at være nemt for mig, da motionskampagnen og tæl skridt kampagnen løber over samme periode. I kan læse mere om kampagnen her og på deres facebook side her.

I dag modtog jeg en mail fra tæl skridt kampagnen, hvor der stod, at græske filosoffer så dét at gå og dét at filosofere som to sider af samme sag. De brugte gåturen som afsæt for at tænke store tanker.  FullSizeRender

Jeg kan også rigtig godt lide den tanke, som den danske filosof Søren Kirkegaard skrev:

”Jeg har gået mig mine bedste tanker til

Og jeg kender ingen tanke så tung, at man jo ikke kan gå fra den

Når man således bliver ved med at gå, så går det nok”

Selvom jeg ikke er en filosof, elsker jeg dog at gå lange ture og tænke en masse tanker og komme af med alle mine vrede og frustrationer. En gåtur og smuk natur, sætter altid positive tanker i mit hoved.

I tæl skridt kampagnen er jeg den eneste kvinde på mit hold og i motionskampagnen er jeg den eneste kvinde i hele afdelingen. Det har vækket konkurrence mennesket i mig og mit mål er at være på top tre i motionskampagnen og vinderen af mit hold i tæl skridt kampagnen. Jeg kan se, at andre deltagere rundt i landet går flere tusinde skridt mere end mig, så dem vil jeg ikke konkurrere mod og nøjes med at konkurrere med mit hold.

Rigtig god dag til jer alle 🙂

Me and my to-do list :)

God morgen sødeste læsere:)
IMG_4254.JPG
Jeg sidder og nyder en kop te, mens jeg skriver bloggen og laver min to-do liste for næste uge. Jeg elsker at lave denne to – do liste, da det oftest også er her, at jeg finder nogle nye kreative projekter og sikrer mig, at det ikke blot bliver en ide eller tanke, men faktisk kommer ud til handling. Denne uge gik lidt stærkt, da jeg pludselig valgte at pille både tirsdag og torsdag ud som hyggedage, så fredag blev for alvor en dag, hvor jeg fik nået meget fra min liste:)

Træning bliver ofte skrevet på listen, men det er ikke altid, at jeg får overholdt de nedskrevet dage. Men jeg kan stolt sige, at jeg er inde i en god periode, hvor der bliver trænet 2-3 gange om ugen. Det passer fint med mit knæ, at jeg træner ca. hver anden/tredje dag, hvor jeg veksler mellem løb eller styrke.

IMG_4245.JPG
Jeg får tid til at prøve nye opskrifter og gårsdagens kageprojekt blev modtaget med ros:) Kagen bestod af en bund med cookies og kakao, med et god lag af luftig chokolademousse, toppet med hasselnødder – yummy in my tummy:)

IMG_4232.JPG
Jeg er begyndt på mit kreative projekt, som skal munde ud i en opslagstavle. Jeg har købt blomsterhegnet i Jem & fix og er i gang med at gøre den klar. Der kommer flere billeder af hele projektet på bloggen i den kommende uge, so stay tuned:)

IMG_4239.JPG
Finally! Jeg har fået hentet mine julekasser fra søsters loft og de er placeret pænt nede i kælderen til næste uge, hvor juletræet skal fældes og hjem i lejligheden – så skal der pyntes op:-D
Men der bliver allerede hygget meget med julete, clementiner og andre julegodter:) Nu kan man vel godt tillade sig at sige, at man er i julehumør:)

Rigtig god lørdag til jer allesammen:)

Træningsselfies er de bedste

God morgen 🙂
IMG_4136.JPG
Jeg er for tiden i vældig træningsmood efter en meget lang pause og nyder at bruge kroppen intensivt igen. Pausen kom som følge af smerter i mit knæ og efterfølgende flytteri/roderi/oprydning/falde på plads og her er jeg så nu. Jeg kan egentlig takke min veninde Katrine, som fik mig lokket med på holdtræning i fitnessworld og siden er det gået ret let med at fortsætte træningen. Det hjælper også gevaldigt på sagen, at jeg blot skal gå to minutter fra min dør, så er jeg inde i scandinavian centret og to minutter yderligere, så træder jeg ind i træningcentret.
For mig handler min træning ikke om at tabe kilo, men mere den friske og glade følelse inde i mig, som jeg får efterfølgende betyder alt for mig. Jeg arbejder til hver dag med udsatte mennesker og det betyder til tider også, at mit hoved kan blive helt fyldt og træt, og der hjælper det meget med at træne. Jeg får på den måde “tømt” hovedet og får koblet af inden jeg kan nyde privatlivet. De kemiske reaktioner i hjernen og følelsen af energi er virkelig noget, som jeg kan mærke. De kloge siger også, at der bliver frigivet endorfiner, som netop er med til at give den følelse af velvære, så det skal jeg da kun have mere af:)
Jeg bemærker også, at når jeg begynder at træne, så har jeg større overskud til at spise gode, sunde måltider med masser af grønt end de dage, hvor jeg ikke træner.
Jeg tog nogle selfies efter træning i går og i dag er så klar til HIT ( High Intensity Training) med Katrine:)
IMG_4138.JPG

Weekenden bliver total fri for træning, da hele dagene byder på familiehygge i Rødekro – yeeeah:) Vi skal fejre kusine Vahy og spise, spise og atter spise ( noget som hele familien dyrker og genet er også gået videre til niecerne 🙂 )

Rigtig god torsdag til jer derude:)

Mad og motion

Halløjsa 🙂
me

I dag føler jeg mig vildt glad og fyldt med masser af energi efter sidste uge, hvor jeg virkede noget sløj og træt. Jeg har de seneste par uger haft meget travlt og derfor valgte jeg at bruge weekenden på at sove og hvile ud. I går eftermiddag havde jeg taget et tæppe, en bog og lidt snack med ud i solen og lå der i nogle timer og læste – yeah det var skønt:) Dagen blev ikke kun god af afslapning, men også fordi at jeg opdagede, at jeg kunne passe et par bukser, som jeg ikke har kunne passe de seneste to år:-D WEEEE

me2

Jeg har altid haft let ved at tage på og især maven og “kærlighedshåndtagene” har været en kamp for mig i mange år. Det gjorde heller ikke min hver dag lettere ved, at jeg var kræsen og kunne ikke fordrage rugbrød og de fleste grøntsager. Så jeg har været vant til at spise måltider med enten ris, kartofler eller hvedebrød.
I dag har jeg gjort det til en leg at inddrage forskellige grøntsager i min mad og jeg sørger for at spise rugbrød en gang om dagen. Disse små tiltag har derfor også resulteret i, at jeg har tabt mig nogle kilo og tøjet sidder anderledes og bedre på mig. Det er ikke mange kilo, som jeg har tabt, men jeg ser bare mere energisk og sundere ud end tidligere.
Derfor er jeg langt hen af vejen overbevist om, at motion er godt for kroppen og psyken, og man taber sig sågar også af det, men det er maden som har bevirket til at jeg kan holde mit vægttab. Jeg har på grund af skade i mit venstre knæ ikke kunne træne cardio i 4 uger og har besøgt motionscentret tre gange i alt for at styrketræne, men jeg har ikke taget på. Det er faktisk stort for mig, da jeg altid har været vant til jojo vægt. Jeg tabte mig meget når jeg trænede og tog det hele plus det løse på, når jeg holdte pause fra træning. Derfor er det både dejligt at se og mærke, at fokus på maden kan stabilisere min vægt mere end motion samtidig med at jeg får mange flere vitaminer og mineraler via min føde.

Inspiration til let frokost:
frokost1
frokost2
Frokost3
Frokost4

Jeg har ikke længere dårlig samvittighed over, at jeg ikke kommer ud og træner, men vælger i stedet i de træningsfri perioder at have ekstra fokus på at spise sundt og næringsrigt. Dermed ikke sagt, at jeg kan undvære alt det søde – næ neej! Der skal altid være plads til lækkerier, men som jeg har sagt mange tidligere, så alt med måde. Dette gælder både det sunde og det usunde:) Jeg kan godt lide at glæde mig til weekend, hvor jeg oftest vælger at spise slik og kage:)
slik

En dejlig solrig dag til jer alle:)

« Ældre indlæg

© 2024 5smiles.dk

Tema af Anders NorenOp ↑