Love it - Live it

Tag: opskrift (Side 2 af 2)

Opskrift på himmelske vaniljekranse fra frøken Blomsterberg

IMG_4325.JPG
En dejlig hilsen herfra i Viborg til alle jer læsere:)

Nu går vi weekenden i møde og det betyder også 1. advent på søndag. Jeg har rigtig hygget mig med familien i Viborg i dag og sammen med niecen fik jeg bagt de første vaniljekranse. Vi fulgte Mette Blomsterbergs opskrift med enkelte rettelser efter vores egne behov og fik bagt nogle himmelske vaniljekranse:) Vores første plade måtte desværre smides ud, da ovnen hos min søster blev hurtigere varm end mig egen i lejligheden, så derfor var kagerne helt mørke efter de 10 minutter i ovnen, og måtte kasseres:) Så derfor satte vi tiden ned for de resterende kager og tog dem ud, når de var gyldne, så var de perfekt bagt. Det er så let at lave vaniljekranse og svoger Mathi er godt i gang med at tømme den første kagedåse:)

Her kommer den opskrift, som vi fulgte:

  • Ca. 30 styk
  • 200 g lurpak
  • 1/2 polynesisk vaniljestang
  • 1 æg
  • 200 g hvedemel
  • 70 g knuste mandler eller mandelmel

Fremgangsmåde:
Forvarm ovnen på 170 grader

  1. Tag smørret ud i god tid, gerne 4-5 timer før brug. Skrab kornene ud af vaniljestangen og bland det godt med sukkeret. Tilsæt herefter smørret og bland ingredienserne godt sammen. Tilsæt herefter ægget og bland det hele sammen til en klæbrig masse.
  2. Bland de knuste mandler og mel sammen og tilsæt det efterfølgende til smør/sukkerblandingen. Når man har tilsat melet, så skal man ikke blande for længe, da rygterne påstår, at kagerne kan blive for gummiagtig af det.
  3. Kom lidt efter lidt kagemassen i en sprøjtepose med stjernetyl og sprøjt det i små kranse på bagepapiret. Bag i ovnene i 5-10 minutter ( alt afhængig af ovnen). Lad det køle af inden servering eller gem i julekagedåser til senere:)

IMG_4324.JPG
IMG_4326.JPG
Vi er tilfreds med smagen, så nu skal de bare nydes:) Det har været skønt at tilbringe dagen med familien og jeg elsker simpelthen tiden de to niecer.
God weekend til jer alle:)

Hjemmelavet pesto med chili :)

God eftermiddag folkens:)
me

I går fik jeg tilbragt noget tid i drivhuset og ud af det kom en masse basilikum, agurker og grøn peberfrugt:) Jeg elsker at tilbringe tid i haven/drivhuset og drømte engang om at bo i en kolonihus indtil jeg opdagede, at det er vidst ikke lovligt hele året rundt:)

grøntsager

Men de høstede basilikum blade blev til grøn pesto og grøntsagerne skal bruges i en lækker salat i dag, så det glæder jeg mig til.
Jeg har lavet grøn pesto på følgende måde, men der er sikkert mange måder og forskellige ingredienser, som kan lege med.

Jeg brugte:

  • 100 g frisk basilikum
  • 100 g Parmesan (friskreven)
  • 1 1/2 dl Olivenolie
  • 50 g Pinjekerner
  • 2 fed Hvidløg
  • 1 grøn chili
  • 1/2 citron

Fremgangsmåde:

  1. Start med at skylle basilikum bladene grundigt.
  2. Rist pinjekerne gyldne på en pande.
  3. Kom hvidløg, chili, pinjekerne, parmesan og olie en hakker og blend det.
  4. Tilsæt basilikum bladene og blend det hele.
  5. Tilsæt en spsk. citronsaft.
  6. Stil pestoen på køl i nogle timer inden servering.

pesto

pesto1

pesto2

pesto3

Jeg kunne virkelig godt lide at bruge chili i pestoen og næste gang skal der nok 2-3 chilier i 🙂

Rigtig dejlig dag 🙂

Opskrift på hjemmelavet p-tærter :)

Hej Hej der ude:)

I dag har jeg været i gang med at lave hjemmelavet p-tærter, så det vil jeg gerne dele med jer. Det er enkelt at lave og tærterne smager af meget mere end dem jeg er vant til at købe:)

foto 4

 

Jeg brugte til 20 stykker:

  • 5 skumfiduser
  • 150 g peanuts
  • 1 spsk. sukrin
  • 150 g mørk chokolade

Fremgangsmåde:

  1. Hak skumfiduserne i små stykker og bland det med nødderne.
  2. Smelt chokoladen og bland det hele sammen.
  3. Tag en aflang fad/madkasse og kom bagepapir i bunden.
  4. Fordel massen i kassen og sæt det i fryseren i nogle timer.
  5. Skær stykkerne ud og server:)
  6. foto 1

    foto 2

    foto 3

    foto 4

Hygge hejsa og forsat god søndag:)

Opskrift Hindbærmousse tærte

God morgen friske mennesker:)

Solen skinner og vi har taget hul på februar, ja det er nok en anelse for tidligt at begynde og tale om forår, meeen en skinnende sol frembringer bare varme og glade tanker hos mig:)

Jeg sidder i min seng og skriver bloggen, da min søster Sangi har ordret mig til at blive i min seng til omkring kl 11. Jeg havde en træls dag med mavesmerter igen og om aftenen kom en længere prædiken fra min søster om, at nu skulle jeg stoppe med at have gang i så mange ting og blive bedre til at slappe af. Hun sluttede samtalen af med følgende sætning” Hvis du ikke gør som jeg siger, så fortæller jeg din søster Kavi det her også er du vel klar til hendes krisemøde med os begge efterfulgt af, at du nu skal passes af hende og hvalen (vores niece:) ! Denne trussel er en af de alvorlige, da hverken Sangi eller jeg ønsker krisemøder med vores søster, så jeg bliver i sengen og blogger:)

foto 2-4

Inden jeg blev dårlig i går, så var jeg ved at bage en sundere kage, nemlig hindbærmousse tærte. I får lige opskriften her.

foto 1

Ingredienser:
desserttærtedej ( I kan bage en eller købe en færdiglavet, som jeg gjorde)
70 g mørk chokolade
4 pasteuriserede æggeblommer
100 g flormelis
2 tsk. vaniljesukker
200 g flødeost naturel – gerne light
500 g hindbær (evt. optøede frosne bær)
1 flaske Milda Cremefine 7%
20 g gelatinepulver
4 pasteuriserede æggehvider

Fremgangsmåde:
1. Kom tærtedejen på en springform og bag den i 10 minutter på 200 grader. Lad bunden køle af.
2. Smelt chokolden og kom det på tærtebunden.
3. Pisk ægeblommer, vaniljesukker og flormelis sammen.
4. Hvis du bruger frosne hindbær, så kog dem først i nogle mintter. Jeg brugte både frosne og en bakke friske bær, så det gav lidt mere smag.
5. Blend Hindbærmassen og flødeosten godt og bland det æggemassen.
6. Tag 1 dl milda cremefine og varm det i en gryde. Tilsæt efterfølgende gelatinpulveret og bland det godt sammen.
7. Kom den resterende mængde milda cremefine i din hindbærblanding og tilsæt også den varme masse med cremefine og gelatinpulver deri. Bland det hele godt sammen.
8. Pisk de pasteuriserede æggehvider godt til massen bliver hvid og stift.
9. Bland æggehvidemassen sammen med din hindbærblanding.
10. Fordel moussen på din tærtebund og stil den i køleskabet. Kagen er bedst, hvis den får en hele dag på køl.

Jeg havde ikke flere hindbær tilbage, så kagen blev serveret med friske blåbær, som også smagte godt til:) Her kommer der nogle billeder af min bageproces.

foto 3-2

foto 1-1

foto 2-2

foto 2-3

foto 3-3

foto 1-2

foto 3-4

Man kan også tilsætte en smule sukker til hindbærrene, hvis man udelukkende bruger frosne bær. Men at bruge friske bær giver kagen en smule sødme og fjerne trangen til sukker:)
Bon appetit:)

Nyere indlæg »

© 2024 5smiles.dk

Tema af Anders NorenOp ↑