Tag Archives: søster

En kærlighedskage


God aften sødeste mennesker:)
Når i læser overskriften, så tænker I måske Valentines eller kærlighed til sin partner, men denne kærlighedskage er bagt til min søster. I mit liv er jeg er så priviligeret, at jeg er beriget med 5 søstre. To af dem er født til samme mor som moi selv, mens de andre 3 er mine kusiner. Vores opvækst har dog heldigvis medført, at vi er ret tætte sammen og mere som søstre end kusiner. Travle dage og især nu med den lille mand, så er det ikke altid, at jeg får stoppet op og vist taknemlighed for de mennesker, som altid er der for mig. Så derfor har jeg dedikeret dagen i dag på at bage en kærlighedskage til min ældste søster Sangi, som også er min nabo. Hun stiller sig altid op for mig og de sidste par måneder har hun rummet min træthed, irritationer samt været min sparringspartner. Derfor var det oplagt at bage en kage til hende med de ingredienser, som jeg ved, at hun kan lide. Hindbærmousse og mørk chokolade.

Det er meget in at lave moussekugler, men jeg tænkte, at kagen skal have mere personlighed, så det blev til hjerter og runde kugler.
Opskriften på hindbærmousse kan du finde ved at følge linket. Jeg elsker denne syrlige mousse, som passer perfekt til den søde chokoladekage.

Opskrift på chokoladekage:
60 g smør
80 g mørk chokolade
1 dl mælk
40 g kakaopulver
80 g hvedemel
1 tsk. bagepulver
2 æg
50 g sukker

Start med at blande mel, kakao og bagepulver i en skål. Hak herefter chokoladen og kom det i en gryden sammen med smør og mælk. Lad dette koge sammen ved svag varme. Pisk æg og sukker til en luftig masse og si herefter melblandingen i. Hæld chokolademassen i og bland det sammen.
Smør en springform ( min var 22 cm) og bag kagen i ca. 15 min på 170 grader. Lad kagen køle af inden du kommer moussestykkerne på.
Min søster blev glad for min kærlighedskage. Det er små ting i livet, som tæller:)
Nu skal jeg blot finde på nogle gode ideer til de 4 andre;)

Tillykke med dagen kære søster :)

Hip Hip Hurraaa 😀
P16A7945-Edit-5760 x 3840
Hjertelig tillykke med dagen søde søster Sangi:) Vi ønsker dig den bedste dag, hele dagen lang, og glæder os til at fejre dig sammen med alle dine kære:)
Som vi altid har skrevet på bloggen, så kan ord ikke beskrive din styrke og venlighed og den rollemodel, som du er for os. Vi elsker, at du lever dit liv som du finder det bedst og lykkeligst og er aldrig et sekund i tvivl om, at du er en kvinde, som ved hvad du vil med dit liv. Gid du altid og for evigt må være lykkelig og bare være den du er 🙂
sangi
We love You 😉

Knus dine søstre
Kavi, Vahy, Lohy & Kathi