Den gode barsel – for anden gang

I dag fylder vores lille datter Vidya otte uger. Man skal jo inden otte uger efter, man har født, oplyser arbejdspladsen om, hvornår man kommer tilbage. Min mand holder tre måneders barsel, og det betyder jeg allerede starter på arbejde i marts måned. Selvom jeg er meget glad for mit arbejde, kan jeg sagtens godt forestille mig et liv, hvor jeg er hjemmegående indtil børnene er 5-6 år.

Jeg kan allerede godt mærke, at denne barsel er anderledes, fordi jeg er mere afslappet i min moderrolle. Med Laxmi var jeg en overbekymret mor, og fordi det er anden gang, er jeg sikker på, at det hele nok skal gå godt. Min sundhedsplejerske sagde forleden dag, de fleste oplever denne ro med barn nummer to, og det kan jeg kun give hende ret i. Jeg nyder Vidya mere, fordi jeg har en anden overskud og ro.

Overskuddet og ro er med til, at jeg får lavet mange spændende ting, men når det kommer til søvn, er jeg i underskud. Jeg har et ønsket om at få mig et middagslur, men da jeg ønsker at nå en del ting, inden Laxmi skal hentes, bliver søvnen nedprioriteret.

De sidste par uger har jeg haft alt for mange aftaler, og jeg har lovet mig selv, at i næste uge må jeg max lave to aftaler. Det er så vigtigt at finde en god balance mellem at være i gang, også selvom det er ting, jeg nyder at lave og finde tid til at slappe af eller få sovet lidt.

Jeg har en høj ambition ift. hvad jeg ønsker at lave, mens jeg er på barsel, men jeg ønsker ikke at blive udbrændt, fordi jeg presser mig selv for meget.

For tre uger siden påpegede min yngste lillesøster, at jeg ofte fortalte, hvor træt jeg er. Hun spurgt om, jeg bliver frisk af at gentage, hvor træt jeg er? Svaret var nej. Der gik det op for mig, at jeg havde valget mellem at fokusere på hvor hårdt min dag er eller ændre mit fokus på, at jeg har to skønne børn, som jeg ønsker at nyde, mens de er små. Jeg har valgt at fokusere på, at jeg vil have en skøn tid med dem, hvilket betyder, at jeg har mere overskud, og at jeg bliver mindre irriteret.

Jeg arbejder også på dagligt at minde mig selv om, at det er mig, der vælger om min dag skal være fyldt med overskud eller ej. Det er dog ikke hver dag, det lykkes mig at skabe overskud, men jeg gør et forsøg;O)

Ønsker jeg alle sammen en dejlig weekend;O)

Kære Mor har mange navne

Overbeskyttende, forsigtig, pylret, pussenussende, kære MOR har mange navne:-)

Kl 8:45 kørte jeg som vanlig Lille K og hans kusine Lax i børnehaven/vuggestue. Det er en fælles bygning adskilt af et glasdør mellem dem, så det er virkelig dejligt. Man kan tydeligt mærke, at alle børn er tilbage fra ferien og mange nye børn er startet. I vuggestuen sidder der en stakkels pædagog med 3 børn hos sig og alle tre græder af forskellige årsager. Der hvor jeg plejer at afleverer Lax til hendes kontaktperson finder jeg ud af denne dygtig, elskede pædagog er stoppet. Med et tungt hjerte får jeg afleveret dem begge og ringer min veninde op, som arbejder i en anden børnehave. Hun kunne oplyse mig, at dette var gældende i mange institutioner og efterhånden almindeligt. Dygtige pædagoger, som går ned med stress, skifter arbejder på grund af presset og følelsen af magtesløshed. Jeg har sindsygt ondt af de pædagoger, fordi de gør alt hvad de kan og vi er superglade for dem, men faktum er, at det stadig går ud over de ansatte og vores børn.

Så når jeg bliver kaldt overbeskyttende eller pylret, fordi jeg ikke vil lade Lille K have længere end 9-14, så smiler jeg. Ja sgu da, jeg er beskyttende og tænker også, at det er os som forældre, som skal passe på og opdrage Lille K. For mig er børnehaven et sted, hvor Lille K får mulighed for at udvikle sig socialt med andre børn og får brugt sin energi godt, men det er ikke der, hvor han skal opholde sig hele dagen. Jeg ved godt, at der er mange meninger omkring dette, men nu giver jeg mine til udtryk.

I fredags skulle vores lille drengs gruppe af sted på tur til marked. Det havde jeg fortalt ham og forberedt ham på, men da vi møder op fredag, så fortæller en af de små drenge, at Lille K ikke skal med. Der er ikke hænder nok til at alle kan komme med. Det er ikke pædagogernes skyld, men sådan er det nogle gange. Men den information vil jeg ikke have fået, hvis jeg bare havde haft travlt med at afleverer ham og komme videre. Så hvad gjorde mor Kathi? Hun fortalte pædagogerne, at Lille K havde glædet sig til dette, så vi tager ham selv med. No hard feeling omkring det, så jeg fik ringet farmanden op og Lille K kom glad af sted til marked sammen med sin seje far. Det var lige noget for ham:) Om aftenen tog vi derned igen sammen med Lax og prøvede de børnevenlige forlystelser. Alt i alt en god dag, men som forældre greb vi ind og gjorde, hvad vi kunne for Lille K. Sådan bliver jeg tit bekræftet i, at det er vores ansvar at sørge for Lille K og samfundet spare på de helt forkerte område:(

Jeg siger ikke, at det er nemt og mange dage er jeg også træt, men det er vigtigere for mig, at vores børn har det godt, så min træthed skubber jeg til side. Det er at presse sig selv, men jeg har den indstilling, så sålænge vi har små børn, så vil det være sådan og en følelse af kronisk træt vil forfølge én, men det er en del af pakken:-)

Nu skal jeg høre noget godt musik, så jeg kan få mit humør op igen og starte denne uge god og frisk:)

Smarte kladdehæfter til børn

Hallo sunday….

Efter en dag på farten i går med Hadsten- Herning- Rødekro- Hadsten, så er søndag dømt til hviledag hos os. Thino er taget på arbejde og min dagsorden er at bruge tid med ungerne. Da vi var på ferie i februar, så fandt jeg disse kladdehæfter på et marked, hvor man kan lære børnene at skrive og lidt om tal, ugedage og måneder. Det er faktisk en inspiration fra min søster Kavi og svoger Mathi, som er supergode til at lave lektier med pigerne. De finder også hæfter, hvor børnene øver sig også får de stjerne eller små ønsker opfyldt. Så jeg tænkte, at jeg så småt kan træne “lektier” med Lille K. Det handler for mig om at lære ham og fokusere og tålmodighed med det han skal skrive. Vi øver små teknikker med at holde på blyanten og tælle, så den del med at skrive er blot en lille  biting. Så i dag satte vi ved Lille K´s bord efter far var taget af sted og øvede os på at tælle og skrive 1-10. Det er lidt gå-til og fra øvelse, da jeg ikke ønsker at presse Lille K, men mere gøre det til noget sjovt for ham. Så når han bliver legesyg eller urolig i stolen, så får han pause.

Men til jer med små børn, så vil jeg helt klart anbefale sådan nogle smarte hæfter. De kan bestilles mange steder på nettet, men dem vi har er ultra smarte med stjerne i, som man kan klistre på de sider, som er færdiggjort. Det synes Lille K er ret sjovt:)

God søndag til jer alle:)

Pokemoncake

Jeg bliver altså nødt til at prale lidt i dag, fordi jeg er lidt stolt af Thino´s første forsøg med fondant – Pokemoncake:)

I dag fylder vores store dreng Tasanth ( Thinos fætter) 10 år og jeg havde fået den ide, at jeg vil lave en fondantkage til Tasanth. Det er længe siden, at jeg har arbejdet med fondant, så var klar til at kaste mig ud i det igen,  men så meldte Thino og Vino sig på opgaven. De bagte en lækker svampet chokoladekage torsdag aften og fredag aften smurte Thino kagen op med smørecreme, som han havde bikset sammen. Mens kagen var på køl, så farvede han fondant og gjorde klar til at lave pokemonkagen. Tasanth er stor fan Pokemon og vi besluttede, at kagen skulle ligne en pokeball med Pikachu. Det var Thino´s første fondantkage og jeg synes, at han klarede det suverænt. Så i morges kørte vi mod Herning og overraskede Tasanth med sang og kage <3

 

Home-fitness

Lad mig præsenterer jer for mit home-fitness:)

Thino og jeg har indset, at den del med at være medlem af et fitnesscenter og faktisk også benytte sig af det er ret svært med to små børn. Da vi gerne vil have fitnessworld og det er enten Randers eller Aarhus, så gik der for meget tid med transport, når pauserne ikke er lange i forvejen. Så vi besluttede, at vi må støtte hinanden i at løbe udenfor eller træne hjemme. Da Thino skal løbe CPH-halvmarathon til september, så fik vi ham startet op med løb tre gange om ugen. I dag blev det så min tur til at starte mit home-fitness op;) Lille K er kommet i børnehave igen efter 5 uger og jeg har nu mulighed for at bruge en lille halv time på min træning. Da jeg ammer, så er jeg mere glad for styrketræning end konditionstræning. Jeg savner at træne og kan se, at min krop er blevet sindsygt svag ( jep, jeg er helt færdig efter 5 kg vægte!), men jeg døjer med smerter i ryggen og lænd, så nu bliver jeg nødt til at styrke kroppen en smule. Jeg havde taget 20 kg på igen den her gang ( skal holde fast i traditionen), så lidt træning vil vidst ikke skade:-)

Min plan er 25-30 min hver anden dag, da jeg også har mange after om ugen med familie og venner, som også skal passes, så det skal ikke blive en sur pligt, men noget jeg skal have glæde i. Thino og jeg spiller spil hver aften og jeg har vundet mig til en bodybar, så den glæder jeg mig til at få:-)

Projekt bryllupsbillede

Endelig endelig – finally:)

Det er seks måneder siden, at vi gik i gang med projektet og i går kom billedet endeligt op. Jeg vil gerne starte med at takke vores gode ven Surenth fra Ajeenth video, som tog dette billede til vores bryllup. Herefter Vathanan, som har fremkaldt billedet og sørgede for det kom i rammen, min seje mand for at hænge rammen op for flere måneder siden og min fættermand Majo for selve rammen- TAAk Taak:)

Men det her billlede er mit yndlingsbillede fra vores bryllup og om små tre uger er det 4 år siden. Jeg synes, at billedet beskriver alt for mig og jeg har også tidligere postet den på bloggen og min instagram. Efter flere overvejelser om det skulle være sort/hvid eller farver, så blev det med farver og det er også den helt rigtige beslutning. Man siger, at et billede siger mere end tusinde ord og det er virkelig gældende her. I medgang og modgang <3

 

HD

Så er vi på skolebænken igen:-)

Da Thino i tidernes morgen tog sin uddannelse, så fandt vi ud af, at et hans svagheder var at sætte sig ned og læse. Han var dygtig til at skrive opgaver og alt det med tal, som jeg er super dårlig til, men lige den disciplin med at sætte sig ned og læse var han akilleshæl. Så vi opfandt en metode, som hed, at vi gjorde det sammen og vi var sammen om at hans hovedopgave, som resulterede i et superflot 12-tal. Efter at have startet på erhvervslivet fik Thino lysten og muligheden for at tage HD og det er så her vores teamwork kommer frem igen. Min kære mands liv er kun blevet mere travlt og han er superdygtig til hans arbejde, men jeg ønsker, at han skal færdiggøre hans HD-del. Jeg ser det som en god sikring til hans fremtid og uddannelsen åbner op for mange muligheder, som vi begge er interesseret i:)

Så efter flere pauser og en masse snak frem og tilbage, så går jeg på ” HD” sammen med ham;) Vi ( læs Jeg) har lavet en fin ordning, således at vi læser to kapitler hver uge og søndag kl 19 er der gennemgang. Den af os, som ikke har nået ugens pensum får en bøde:) Det fungerer meget godt og vi er begge interesseret i at nå det hele inden søndag kl 19. Her gennemgår vi det læste og får en bred forståelse af kapitlernes indhold. Havde jeg brugt den her metode til mine børn vil nogle kalde mig Curlingmor ( som er blevet en slags skældsord), men ved i hva kæreste læsere, men skal ikke gøre sin børn eller partner handicappede, men man må gerne hjælpe og støtte for en bedre fremtid, som i sidste gavner os alle 🙂 Så pyt med curling og frem med det, som virker hjemme hos os for at nå de mål, som vi ønsker. Desuden har jeg den holdning, at intet viden er spildt viden og jeg bliver nu også klogere på virksomheds-strategier, økonomi og handel. Det er ikke så ringe endda;)

Så når børnene sover, så finder mor og far bøgerne frem med en dejlig kop kakao eller te. Jeg har altid troet på, at fælles mål kun styrker et parforhold og den tese er altså yderst sand og god.

Nu er min pause slut og jeg må tilbage til bogen. Rigtig dejlig uge til jer alle:)

Thiya Bavani

Mandag den 29 juli og for præcis tre måneder siden fødte jeg vores egen lille frøken T<3 Jeg kan slet ikke forstå, hvorfor tiden skal flyve så hurtigt, og hvorfor Thiya Bavani har så travlt med at vokse:) Men hold nu op, hvor er hun bare dejlig <3

Billedet er taget i Prag af Vathanan og det var frøkens første ferie og hun klarede det suverænt. Jeg glæder mig til at opleve verden sammen med hende, brormanden K og Thino <3 Med Lille K og frøken T kom en masse kærlighed og lykke, men også en angst for at miste. Miste dem jeg elsker. Så mit mål er at få så mange minder sammen og opleve så meget af kloden som muligt, så længe vi har det godt og er raske. Det er der betyder noget i sidste ende:)

Elsker dig Thiya Bavani <3

 

 

Philips epilator og Veet

Ferie er fantastisk, men hjemme er ligeså:)

Berlin, Prag og Hannover – vi takker for denne gang og på gensyn snart igen. Men nu er det hjemme til mere ferie og mine trofaste buddies, nemlig min Philips epilator og Veet stribs. Gid man selv kunne styre, hvor hårene skulle vokse ud, men indtil jeg finder en løsning på det, så må jeg tage mig til takke med de redskaber, som kan fjerne uønsket hår. I 2010 købte jeg min første Philips epilator og jeg er en stor fan. Farvel til at barbering af ben og Ja tak til dette. Med årene vokser hårene meget mindre og ved at bruge en epilator, så får man heller ikke farve forandringer på huden eller indgroet hår, som man ofte ser ved barbering.

Så elsker jeg også Veet stribs, som også er blevet brugt i mange år, da jeg også selv fjerner uønsket hår i ansigtet og ordner bryn med dem – hipti hapti, så er det hele ordnet en søndag eftermiddag eller aften, mens børnene sover. Ingen tidsbestillinger hos kosmetologen eller venteliste, men blot lidt god musik, levende lys og mine buddies:)

Jeg får også meget mere energi og føler mig mere frisk, når jeg har ordnet min ansigt og krop – kender i det:-) Velvære er en dejlig følelse <3

Lucinda Riley – kærlighedsbrevet

Lucinda Riley – kærlighedsbrevet.

Jeg vil ønske (kun meget lidt dog), at min kusine Kala aldrig havde givet mig den første bog fra Lucinda Riley, fordi nu er jeg helt besat af denne fantastiske forfatterindes bøger. Jeg kan dog ikke klage, da jeg har adgang til alle hendes bøger hos min kusine Lohy 🙂

Men på ferien tog jeg Lucinda Rileys thriller Kærlighedsbrevet med. Jeg må sige, at det var en bog, som holdte spændingen og vakte min nysgerrighed hele tiden. Normalt kan indledningsfasen godt være lidt tørt, men i den her bog er der spænding fra start til slut. Til trods for, at jeg blev færdig med bogen i forgårs, så grubler jeg stadig over afslutningen. Bogen er fyldt med hemmeligheder, forvirring og masser af kærlighed og ulykkelig kærlighed. Jeg advarer jer, sødeste læsere, den er svær og lægge væk uden at nå slutningen.  Jeg er lidt ambivalent med slutningen, så hvis du læser den og sidder med samme følelse, så skriv til mig. Jeg er nemlig spændt på at høre, hvad andre synes om den:-)

Men en rigtig god bog, hvis du mangler lidt læsestof til ferien eller blot afslapning på sofaen. Når jeg kommer hjem, så skal i gang med en ny krimi, som jeg ser meget frem til. Under graviditeten besluttede jeg og holde en pause fra krimierne, da de gjort med nedtrykt og urolig efterfølgende, men nu er jeg ved at være klar til dem igen.

Dejlig aften til jer og god læselyst…