Hejsa folkens:)
Når jeg skal have gæster til spisning, så kan jeg godt lide at gøre lidt ekstra ud af borddækningen. I dag har jeg kastet mig ude i at lave mine egne servietringe og blev faktisk rigtig stolt over resultatet – flot og billigt:-)
Det jeg har brugt er: toiletruller, saks, limpistiol, silkebånd (kan købes i tigeren eller søstrene Grene), tøjklemme, filt og perler (købt i tigeren).

Fremgangsmåde for ringen:
1.Klip 3 cm af toiletrullen, så du har en pæn rund ring.
2.Beklæd ringene med silkebåndet og når du har dækket hele ringen, så afslut med at komme en smule lim på indersiden.
3.Sæt tøjklemmen på,så det hæfter sig ordentligt.

Fremgangsmåde for blomsten:
1.Tegn to blomster på dit filt ( 2 forskellige størrelser).
2. Tegn 1-2 blade på det grønne filt. (gerne to forskellige størrelser)
3. Klip blomsterne og bladene ud.
4. Læg bladene nederst og herefter den største blomst ovenpå. Herefter kom den mindre blomst ovenpå.
5. Kom tråd i perlen og sy den fast i midten af blomsten.
6. Kom lim på bagsiden af blomsen og lim det fast på ringen.

Sådan kan det bruges:

God kreativ dag derude:)