Love it - Live it

Måned: december 2012 (Side 1 af 3)

Nytårsforsætterne

God morgen folkens:)

2012 er ved at nå sin ende og vi har årets sidste dag i dag. Mange har på det sidste spurgt om jeg har fået nytårsforsætterne på plads og jeg har med et smil svaret”Ja da, de er det samme som alle andre år”. Det er delvis sandt. Nogle af gengangerne er jo typisk dem, som jeg har svært ved at holde hvert år:-D
1) Sunde spisevaner
2) Mere motion aka bedre krop:)

Men alligevel har jeg på det sidste kunne mærke noget anderledes. Jeg har haft nogle anderledes tanker og også været meget påvirket af de to tragiske dødsfald, som har været meget i medierne. Den ene var Mira Wanting, som desværre i en meget ung alder forlod denne verden og sin familie på grund af kræft. Den anden tragedie er den unge 23 årig pige fra Delhi, som måtte lade livet efter voldtægt og tortur fra seks syge mennesker. Må de begge hvile i fred.
Jeg vil ikke bruge min blog på at svine andre mennesker til, men disse to hændelser har fået mig til tænke anderledes. Det er dog heller ikke en hemmelighed, at en mine nærmeste venner har været ramt af kræft og jeg har i hele 2012 fulgt ham og hans familie tæt igennem sygdommen. Om jeg ville eller ej, så har hans sygdomsforløb også sat mit liv i perspektiv og fået mig til at tænke, om jeg virkelig kan stå ind for mit liv, som det er nu. Svaret er JA på mange måder, men der også et lille nej.
Jeg kan mærke min alder på denne gode måde og jeg har fået mange gode erfaringer i 2012. Men nogle ting har jeg forsømt eller taget for givet og det ønsker jeg anderledes for 2013 .

1) Jeg ønsker, at bruge mere tid på min familie og gode venner. Jeg har på grund travlhed forsømt nogle i 2012 og det vil jeg gøre anderledes i 2013.

2) Jeg vil opleve mere af verden. Jeg skal ud og rejse og se nye lande, byer, bjerge, vandfalde og meget meget mere.

3) Jeg vil bruge mere tid på frivillig arbejde med henblik på bedre vilkår for udsatte kvinder og børn.

4) Det sidste punkt er faktisk det jeg kalder selvudvikling. Jeg er en pige, som mistede min mor ret ung. I mange år har jeg ikke ville tale om sorgen og de efterfølgende kriser. Nogle af dem har jeg med årene lært at håndtere, mens andre er svært at tale om. Når man går rundt med nogle ting, som kan gøre en ked af det, så kan man ende med at blive vred for at skjule de sårbare følelser. Jeg er heldigvis ikke altid vred og mest af tiden en smilende pige, men i 2013 vil jeg arbejde videre på den gode personlig udvikling, som jeg har været i gang med de sidste par år.

Jeg takker jer alle som har været med til at gøre 2012 et dejligt år og ser frem 2013 med jer. Jeg
takker vores læser for at tage godt imod bloggen og ser også meget frem til at holde jer opdateret i det nye år;)
Alt i alt takker jeg for det gode liv jeg har og ønsker jer alle et GODT NYTÅR;-)

Mange nytårshilsner fra
Karthika Rajathurai

Outfits til små piger

Her er min bette piges outfit fra juleaftenen. Kjolen er en gave fra familien i England, hårbøjle og strømpebukser er fra føtex. Elsker de søde små strømpebukser med figur på numsen.

Min bette har fået masser af gaver til jul. Sådan er det vel, når man er den yngste i familien. Jeg har taget billeder af nogle af kjolerne, hvis nogle mangler inspiration til at vælge kjoler til små piger. Årstiden er måske ikke det mest indbydende til kjoler, men til fester og diverse arrangementer kan man sagtens bære de smukke kjoler under en god varm jakke eller cardigan.

Januar udsalget går i gang d. 3.jan ( eller er vist gået i gang), så jeg er lidt spændt på at se hvad jeg finder af ting og sager til den bette. Sammenlignet med mange andre lande, synes ikke at der er stort udvalg af børnetøj i DK…ihvertfald ikke til rimelige pris.

Gode gaver til børn

Hallo derude:)

Efter gode juledage i sommerhus, så er jeg tilbage i Aarhus. Det har været dejlig med en mini ferie, men nu må jeg heller tilbage til lidt sundere spisevaner og løb igen! Meeen inden det helt store afkald, så fik jeg lige besøgt Jensens bøfhus med søster og min veninde, hvor vi fik en god kop te og en (u)sund desset;)


Hvor er det altså svært at slippe nogle vaner:(
Nu hvor jeg havde min søster med, så skulle vi jo også på SALE, som er skudt i gang i alle butikker. Så mens min søster fløj fra den ene butik til den anden, så besøgte Christina og jeg nogle butikker, som kunne komme min niece til gavn:-)


ACCESSORIZE – En butik som jeg altid vil anbefale til jer, som skal finde smukke kjoler og pynt til børn. Deres udsalg er startet og de har utrolig mange smukke kjoler og mange andre lækre ting til billig penge.

Forsat god aften til alle;)

Sommerhus Day 3

Hejsa alle:-)

Håber i alle havde en dejlig aften med jeres familie og venner:-)
Det blev sent med at komme i seng, men op kom vi da. Dagen i dag var især afsat til underholdningen med børnene, så på min løberute, fik jeg dannet overblik til et orienteringsløb. Alle i familien deltog og vi havde i alt 4 poster.
Ved den første post skulle man gætte indholdet af en pose. Ved den anden post skulle man svare på gåder. Ved den tredje post skulle man hoppe på et ben på en afmærket strækning. Ved den sidste post var der endnu en gåde, men også en afsluttende opgave. De fire grupper skulle nemlig skrive GOD JUL og de skulle gøre det på deres egen kreative måde:-)

Alle gik vældig meget op i legen og kæmpede vildt flot:-) Det var en god måde for at lave noget for hele familien. Helt klart noget som skal gentages igen næste år:-)

Sommerhus day 2

Som vejrguderne forudså, så blæser det meget og snefygning i høj grad. Vi vovede dog os alligevel på en lille gåtur, men måtte efter en lille strækning afbryde vores rejse og vende hjem. Det var simpelthen for svært at gå i modvind:-)

Men det skal dog ikke forhindre os i at hygge videre og nyde hyggen med familien. I eftermiddag vil vi holde møde angående 5smiles.dk, så det er jeg spændt på:-) Også er resten dagen reserveret til afslapning, god mad og bingo med familien;)

Forsat en dejlig dag;)

Familiehygge

God aften people:)

Så er julehyggen for alvor skudt i gang og familien er nu samlet i sommerhuset. Der er lagt op til god mad, hygge og mange gaver de næste par dage:-)

Det er efterhånden en tradition i familien at vi samles til jul og fejre det sammen i sommerhuset. Det er så super dejligt at tilbringe nogle gode dage sammen uden bekymringer om arbejde, aftaler eller stress:-)
Der er tændt op i pejsen og huset er fyldt op med god varme og smittende grin. Ja jeg værdsætter søreme at jorden ikke gik under og jeg har en masse tid sammen med familien.
Som sædvanlig er vi folkene bag 5smiles. dk altid i gang med at lave ballade og dette nedenstående billede fortæller vist mere end tusinde ord:-D

I morgen har vejrguderne varslet kulde og sne, men vi har i familien talt om en gåtur ned til stranden. Håber at vejret tillader dette.

De næste par dage kommer der flere opdates fra sommerhuset:-)

Rigtig god aften til jer

Kopper part 2: Royal Copenhagen

Sidst jeg købte kopper (vidst ikke særlig længe siden), så brugte jeg min mor som undskyldning for at have givet mig genet videre til at samle på porcelæn.
Men i dag har jeg dog ikke brug for en undskyldning. Jeg vågnede nemlig op til denne pakke.


Termokopperne tilhører serien Blå Mega Riflet og kan købes i flere forretninger til 500 kr stykket. Eller brug følgende link: http://www.royalcopenhagen.com/da/butik/details/1/stel/5/blue-fluted-mega/700/thermal-mug-26-cl

Min søster kan ikke bebrejde mig for at kopperne fylder, da de jo er en gave. Joo, jeg havde ønsket mig dem og måske også talt højt om kopperne her på det sidste, men hallo, hvordan skal julemanden ellers vide hvad jeg mangler;)
Men gaven er dog ikke fra julemanden men fra en ven,så søde tanker til ham:-)

Rigtig god 21. december til alle;)

My Precious

Hejsa:-)
Håber i alle har det godt og ikke bruger for meget energi på at spekulere på dagen i morgen. Ja, jeg er ærlig talt godt træt af at høre om jordens undergang og alt det negative stemning omkring den 21. december 2012. Der har altid været naturkatastrofer og vi kan nok ikke komme udenom, at der nok også kommer flere. Men hvorfor bruge al den energi på at spekulere på det, når vi kan nyde dagen lang som den er:-)
Det gør jeg ihvert fald og vil dermed også gerne sige velkommen til min precious:-) ( nej det er ikke min niece der er tale om denne gang selvom hun er den største precious af alle)
Det er min ring fra PANDORA;-D I Loooove smykker fra pandora, men budgettet kan nok ikke holde til mere lige nu.

Har lige fundet et billede af ringen på nettet, da den er lidt svær og se i æsken. Men ønsker ringen velkommen til min smykke samling:-)

Jeg har købt min ring i Salling (5000 kr normalpris) men kan også findes på http://www.pandora.net/da-dk/

Det næste køb bliver forhåbentligv Lovepods serien;) (Kære julemand….)

Forsat en dejlig dag til jer alle:-)

Julefrokost med TFKV

Min svigerinde har en forening for tamilske kvinder i Viborg med det formål at dyrke motion og noget samvær. Hver fredag mødes vi kvinder, ægtefæller og børn til en god omgang badminton. Selvom det er en fredag, er det meget sjældent at der er frafald. Vi er blevet så gode til at spille, at folk prioriterer at komme til træning hver fredag. 🙂

I lørdags stod det på den årlige julefrokost samt fejring af foreningens 8 års fødselsdag. Der blev hygget med god tamilsk mad og drikkelse. Aftenen stod på live musik, dans og underholdning på høj klasse.

Her er et par billeder af mit outfit til julefrokosten:)


Den bette blev passet af svigermor, mens manden og jeg tog afsted – alene. Det var lige præcis det, vi havde brug – lidt kærestetid. Vi fik da ihvertfald svinget benene på dansegulvet:) 

 

Tøjet er købt i Indien, da vi var på bryllupsrejse i 2008. Jeg havde købte en masse indisk tøj med (til mange mange tusinder kroner, kommenterer min mand hver gang) Jeg har det sidste par år haft mit garderobe fyldt med lækkert nyt tøj, men nu er det ved at være brugt op. Det er snart tanke op tid. Det kan være en tur til Indien….. 😉

« Ældre indlæg

© 2024 5smiles.dk

Tema af Anders NorenOp ↑