For ikke mange dage siden, så bloggede jeg mine nytårsforsætter. Der var nogle stykker, men i bund og grund handlede det om, at jeg ønsker nogle forandringer i mit liv og ønsker flere gode glade dage med mennesker, som jeg holder af.

Som mange nok ved, så er det oftest nemmere at slynge ud med en masse ord, men der kan dog alligevel være langt til handlinger.
I 2012 læste jeg flere artikler om, hvordan man lever sundere og længere, hvis man er glad i sin hverdag. De kloge mener, at cellerne er ret vilde med de gode stoffer hjernen frigiver, når vi er glade:-) Der var især en artikel, hvor det handlede om at eliminere de faktorer, som kan fjerne glæden i ens hverdag. Den artikel ramte mig på en eller anden måde og jeg mindes den ret tit. Derfor er jeg nu kommet til den del, hvor jeg ikke kun nedskriver nytårsforsætter, men simpelthen også handler.

Et af de ting som jeg har ændret er faktisk SMIL:-D Nej det her er ikke en ny reklame til colgate, men ærlige erfaringer fra min dagligdag. Jeg tager efterhånden tit bussen på arbejde og man møder jo rigtig mange mennesker i en bus. Oftest sidder man i sit eget hjørne med musik i ørene og undgår øjenkontakt. Men nu er jeg faktisk begyndt at smile til de mennesker, som sætter sig ved siden af mig eller dem som rejser sig for at jeg kan komme ud eller få en plads ved siden af. Mit smil bliver ALTID gengældt med et smil og jeg har faktisk fået nogle enkelte venner i bussen nu. Det er en lille ting, men jeg kan mærke, at jeg oftest er mere glad når jeg går ud af bussen. Det virker ikke så slemt at tage bussen til eller fra arbejde længere.

Ligeledes er jeg begyndt at smile til mennesker, som smiler til mig på gaden. Før i tiden gik jeg faktisk og kiggede ned, hvor jeg nu kigger på folk og smiler:)
Jeg er en person, som før i tiden endte i nogle uheldige situationer fordi jeg skulle støtte en veninde eller ven og har desværre også rodet mig ud i nogle uvenskaber. Det fortryder jeg gevaldigt i dag, da kampen faktisk ikke har været min til at starte med. I dag har jeg fundet ude af, at jeg kan støtte mine veninder/venner på andre måder.

Der kan hurtigt komme til at gå for lang tid med negative tanker og vrede og det er oftest unødvendigt. I sidste ende er det en lille misforståelse eller overtolkning, som har været årsagen til splid og drama. Alt det medfører kun, at man selv bliver mere negativ og livskvaliteten i min hver dag forringes. Det skal være slut!

Hvis jeg ikke kan møde verden med et smil, så fortæller det mere om mig end verden:-) Det her er dog kun en start på de forandringer jeg ønsker og jeg ved, at Rom ikke blev bygget på en dag, men jeg har nu lagt grundstene;)

forsat en smilende dag kære læsere:)