Hej I søde læsere:)
Er det ikke smukt med solskin? Jeg blev så glad i morges og jeg havde en helt anden energi, da jeg vågnede op i morges. Selvom jeg laver mange aktiviteter, som jeg er utrolig glad for, så er der altså nogle dage, hvor kulden og de korte mørke dage har trængt ind på mit humør. Men jeg føler mig helt ladet op efter nogle timer ude i solskinnet:-)
For ikke så længe siden, så bloggede jeg om nogle forandringer, som jeg havde og fortsat ville gøre mig. Primært så handlede det om, at jeg ønskede at være bedre til at smile og følte også positivt respons på mit nye tiltag. Men grunden til at jeg tager emnet op igen i dag, skyldes faktisk en ven, som var på besøg i går. Vi sidder og taler om emnet “at smile” og han fortæller lidt om sine oplevelser. Der skal lige nævnes, at min ven også er tamiler. Men det han undrer sig over er faktisk, hvorfor piger har svært ved at smile tilbage. Han har flere gange oplevet, at han møder en tamilsk pige på strøget og hvor han har smilet til vedkommende, men ikke fået et gengældende smil. Vedkommende kigger enten ned eller passere uden videre.
Jaa, det er da heller ikke en super fed følelse, at man smiler til et menneske af høflighed, men bliver gengældt med ligegyldighed eller passivitet.
Men men men- vent nu lige lidt, sagde jeg til mig ven. Jeg begyndte straks at reflektere over nogle forskellige årsager og kom faktisk til nogle fornuftige (synes jeg da i hvert fald selv):
1. Kan det tænkes, at vedkommende var optaget af sine egne tanker.
Jeg går i hvert fald selv rundt nogle gange, hvor jeg kan være optaget af at lave indkøbslisten i mit hoved. Ellers kan jeg være i gang med at diskutere de helt store emner, som livets betydning med mig selv, mens jeg går alene:)
2. Kan vedkommende tænke: Hvorfor smiler en fremmed til mig? Måske tror han, at jeg er en anden.
3. Kan et smil fejltolkes og vedkommende måske vil tro, at man er interesseret eller lun på vedkommende?
Det er umiddelbart de tanker, som slog mig. Problemet er jo faktisk, at et smil kan betyde mange ting. Og personligt vil jeg da selv være rigtig træt af, at jeg smiler til et menneske af høflighed og vedkommende tolker til at jeg er interesseret eller har følelser for ham.
Jeg mener stadigt, at med et smil kommer vi længere i livet og vil da heller ikke ændre på mit “gamle tiltag” 🙂
Men man kan måske også se problemstillingen fra andre vinkler og faktisk være bange for en fejltolkning. Men så kommer det store spørgsmål. (Jeg vil ønske, at jeg lige kunne ligge en lyd video ind med trommehvirvler, men så langt er jeg ikke kommet med min tekniske udvikling. Desværre!)
Ønsker vi virkelig og undgå et smil fra et menneske, som prøver at være venlig eller skal vi tage chancen og smile tilbage og faktisk opleve, at ens hverdag kan forandres med smil?
Personligt elsker jeg at smile og bliver også bedre og bedre for hver dag. Og jeg elsker faktisk også at møde mennesker, som roser mit smil eller simpelthen bliver glædeligt påvirket af mit smil. Er det ikke bare fantastisk:-) Ligeledes bliver jeg rigtig glad, når jeg møder mennesker ( kendte eller fremmed), som smiler til mig. Ej hvor er det altså bare super skønt. Tak for det og fortsæt endelig med det folkens:)
Hvad siger I derude om mine tanker eller generelt bare om betydning af et smil ? 😀 ( stort smil til alle)
Skriv et svar