De sidste par år har jeg været medlem af motionscenteret uden at bruge det. Hver gang jeg overvejede at sætte mit abonnement i bero, sagde en lille stemme i mig “nej nej, du går i gang med at træne i næste uge”. Tiden går, og jeg starter på at skrive mit speciale, og min lille stemme siger igen “det er da hårdt at være dig, og det er da naturligt, at du ikke kan overskue at træne under specialeskrivning” . Tiden går med at arbejde, læse, skrive og spise chokolade og kage dagligt. Det er da hårdt at skrive speciale og selvfølge skal jeg jo være god mod mig selv. Ja, vejen til helvede er brolagt med dårlige undskyldninger.
Man skulle jo tro, at jeg ville begynde med træne efter at have overstået eksamen… Men den lille stemme sagde “nej nej det har været så hårdt at være dig, så du må hellere slappe af”. Det gjorde jeg indtil forleden dag, hvor jeg prøvede et af mine fede jeans, som jeg ikke har brugt i flere måneder. Bukserne strammede så meget, at jeg var nødt til at erkende, at jeg er blevet en lille “tyksak”. Den frygtelige erkendelse har gjort, at jeg er kommet på chokolade afvænning, og jeg er stille og rolig kommet i gang med at træne.
Min lillesøster har været meget behjælpelig og har lavet et skema, hvor jeg hver dag skal krydse af, når jeg har trænet og skal tegne en glad smiley, de dage, hvor jeg har spist sundt.
Jeg må indrømme, at de første par dage har været hårdt uden chokolade. Den lille stemme dukker op flere gange i løbet af dagen med gode ideer til hvilken slags chokolade jeg kan spise. Indtil videre er det lykkedes mig at sparke den væk ;O). Hvis der er nogen, der har gode erfaringer med at undvære chokolade, må I endelig sige til.
Skriv et svar