Så er vi alle samlet i Rødekro hos familien og som vanlig startede dagen ret tidligt, da Bettepigen sover tidligt og vågner tidligt:) Men så får vi da også noget ud dagen, så ingen klager herfra. Vores dejlige maami havde lavet dejlig mad i går og ovenikøbet gjort klar med appam til morgenmad i dag:). Appam er en slags tamilsk pandekage med kokosmælk i midten – love it 😉
Alle mand troppede op i vores nye nattøj med 5smiles.dk logo på. Bukserne er købt hos hunkemôller og trøjen er købt hos h&m. Mine kreative kusiner havde fået printet vores logo på og pakket dem ind i fine gaver og overraskede os juleaften 😀
Vi startede vores dag med god morgenmad og hygge ved bordet hele familien. Vi har planlagt en tur ud i skoven, hvor vi skal ud og fordre ænderne og herefter en tur til Borgen i Sønderjylland.
Håber I nyder weekenden og pas godt på jer selv søde mennesker:)
Jeg er tilbage i Aarhus og horoskopet viser work work work:) Det er altså hyggeligt at være på arbejde i helligedagene, da der er mega hyggelig stemning og masser af lækkerier til maven. Slik og kager kan jeg stadig få ned, men er kommet til det punkt, hvor jeg ikke skal have mere julemad:) Det har været massivt med julemad og jeg brister, hvis jeg skal have mere:) Jeg må tale med familien om, at når vi skal hygge i weekenden, så skal der var min tantes gode tamilske retter, som skal stå på menuen. Min kusine Vahy får til tider en masse skøre ideer med nye retter, men dem må vi må lige vente med, fordi min mave skriger efter krydret mad selvom den ikke kan tåle det!:)
Adventsgaver og julegaver er alle pakket op og jeg har fået mange gode gaver ( især mit nattøjsæt med 5smiles.dk logo har vundet en speciel plads). Mine kusiner havde formået at få givet vores ven gaverne med til sommerhuset uden at vi opdagede det. Frækt! 😀
Så nu er der atter igen fem ens nattøj på spil blandt os. Der skal lige nævnes, at vi af en eller anden uforklarlig årsag har flere ens sæt nattøj og nu er der kommet en mere til samlingen 😀
Jeg regner med at poste billeder af sættet på bloggen i weekenden, når vi alle fem mødes igen.
Men så har jeg også fået flere ting til min Royal Copenhagen samling og det er jeg vildt glad for. Jeg havde i forvejen kopperne og tekanden, men har i december måned fået Henning Koppel kanden, kageopsats og blå mega riflet skål (18cm).
Min søster Sangi syntes, at jeg er skør med alt det porcelæn, men kan ikke gøre for det 😀 Jeg har min søstre fået to kagestativer (de er rimelig høje) og de skønne fugle i gave. Jeg fandt dem på vores tur til København og søstrene valgte at sige, at det blev min gave -Wee wee 🙂
Kender du følelsen af at samle på porcelæn og se på det, som om du er forelsket?;) Yeah det er porcelæn fever på den gode måde – YII HAAH 😉
Jeg håber, i alle har haft en dejlig juleaften. Jeg har i de sidste 4 år holdt jul med min kusiner og svogers familie, men i år valgte min familie og jeg at holde jul hjemme hos os selv. Det var hyggeligt, selvom vi kun var fem. Vi har alle så travlt nu om dage og får sjældent tid til hinanden, så det var dejligt med en aften kun med familien.
Jeg havde aldrig prioriteret julen højt, der jeg altid har haft travlt med hindu højtiderne, men i år blev julen også prioriteret. For første gang har vi i år haft et juletræ i stuen og det er helt klart noget vi skal fremover. Det har været så hyggeligt med juletræ, julepynt og julelys. Juletræet blev ikke pyntet helt som, jeg havde i tankerne, men har alligevel været glad for mit juletræ. 🙂
Det bedste af det hele har været gaverne og jeg har fået nogle dejlige gaver, som jeg nok kommer til at blogge om på et tidspunkt. Jeg kan godt lide at blive overrasket med gaver, så derfor fortæller jeg, aldrig hvad jeg ønsker. For mig er det ikke en overraskelse at få en gave, som jeg har ønsket. Hvis jeg ønsker noget, køber jeg det gerne selv, så derfor er det altid en overraskelse, at få noget jeg aldrig har tænkt på. Vahini har altid været god til at købe gaver og har også fået de bedste gave af hende. En anden glæde er, at se de andre pakke gaver op og se deres glæde. Min lillebror blev overvældende glad for hans Timberland støvler, at han ville ud bare for at gå i dem. Min søster og jeg forsøgte også at overraske kusinerne og Thiviya med gaver, og det lød til at de både blev overrasket og glad for deres gaver. 🙂
Det var en kort fornøjelse med jul og hygge, for nu står resten af december på eksamensforberedelse. Glædelig jul og godt nytår til jer alle.
Så er vi ankommet til sommerhuset og nyder den gode stemning sammen med familien:) Håber I alle også har det godt og nyder dagen max.
Julen er med årene blevet noget jeg holder af, men i flere efter min mor gik bort, så brød jeg mig ikke om julen. Jeg valgte i flere år at tage på arbejde og det gjorde mig faktisk glad. De seneste år har jeg fejret juledagene i sommerhus sammen med familien og det er blevet en hyggelig tradition. Vi samles fra alle fronter og der er tid til at indhente det forsømte og have nogle værdifulde dage sammen.
Derfor var dagen igår også ret mærkelig for mig. Jeg vågnede op og læste historien om en stakkels families sidste jul i fællesskab. En stærk kvinde har valgt at tage til udlandet efter nytår og få en ende på hendes uhelbredelig sygdom og skal derfor også fejre den sidste juleaften med sine kære:(
Denne historie har jeg ikke kunne få ud af mit hoved igen og en stor følelse af tristhed blandet med stor taknemmelig har lagt sig over mig. Dagen hvor jeg skulle have ræset rundt og fundet de sidste gaver, endte faktisk med mange telefon opkald til nære og kære familier og venner. Det er så skræmmende at vide, at livet kan få ende pludseligt og jeg har desværre også selv oplevet at være pårørende og tage afsked. Man kan aldrig forberede sig på sådan noget og tiden efterfølgende er hårdt.
Jeg ved ikke om I kender følelsen af, at man til tider bliver optaget af små meningsløse ting, og går til tider rundt og er irriteret eller decideret vred på mennesker, som man faktisk ikke kan undvære i sit liv. Jeg vil ihærdigt prøve på at lære og tage mine kampe med omhu og generelt lære at være mere positiv og taknemmelig for de mennesker, som jeg har. Julen er derfor for mig ikke gaver og god mad (selvom det også er dejligt), men også en tid, hvor jeg får tanket op med masser af kærlighed og livskvalitet.
Jeg er taknemmelig for mit liv og de mennesker, som jeg holder af. Derfor går mine tanker også til Jane Hoffmann og hendes familien. Må I få den bedste jul.
Håber i hygger jer og er ved at lade op til juleaften i morgen:) Min weekend har været dejlig trods for sygdom og jeg fik tilbragt en skøn dag i København tivoli med familien. Vi havde aftalt, at Bettepigen skulle ind og se oppyntningen og opleve julestemningen. Der var mane mennesker og fedt at se, at trods juletravlheden og kulden, så havde mange familier fundet tid til julehygge i tivoli.
Bettepigen havde travlt med at udforske og opleve og vi andre nød også stemningen og julepynten og alle sanserne var da også mætte, da turen skulle gå mod Jylland igen:) Vi var så glade for at have planlagt dette og næste år går turen til den gamle by i Aarhus 🙂 Jeg vil helt klart anbefale en tur til juletivoli til alle jer derude, hvis I endnu ikke har været der. Det er simpelthen noget, som skal opleves:)
Der var også selvfølgelig også afsat tid til sjov og ballade på strøget:) Vi holdt en dejlig pause ind på lagkagehuset, hvor der blev hygget og vindueskigget. Min fætters juletrøje passede selvfølgelig ind til stemningen 😀
Jeg har i mange år været rigtig dårlig, til at drikke vand og det har medført flere indre problemer i kroppen. Jeg har prøvet adskillige måder og har tvunget mig selv til at drikke vand, men det har ikke holdt mere end 2 dage. Nu har jeg kastet mig ud i et nyt projekt med detox water og håber på at det holder.
Når jeg drikker noget, skal der altid være noget smag og jeg synes, ikke at vand smager af noget. Jeg fandt denne detox water opskrift på nettet og det så så nemt og lækkert ud. Jeg elsker pebermynte, så jeg skulle bare prøve denne opskrift.
Ingredienser:
Vand
Citron
Agurk
Pebermynte
Skær det hele i mindre stykker og kom det i vandet. Lad blanding trække 12 timer i køleskabet og nyd den koldt 🙂
Den første uge havde jeg tilføjet agurk som i opskriften, men der jeg ikke kan lide smagen af agurk vand, har jeg valgt at tage dem fra. Citronen er rig på C vitaminer og er meget sundt for huden og de indre organer. Pebermynten opfrisker hele kroppen, hjælper på fordøjelsen, formindsker stress, mave problemer og meget mere.
Opskriften her er oprindelig en udrensningskur, så jeg ved ikke om det er sundt, at drikke det i en længere periode.
Jeg er begyndt at bruge argan olie, især meget på denne årstid. Normalt plejer jeg at døje med tør hud om vinteren, men efter jeg begyndte at bruge argan olie, har jeg intet problem med det.
Jeg bruger argan olie til ansigtet om aftenen, og ligeledes bruger jeg til kroppen efter badet. Olien er rig på e-vitaminer, som er god mod tør hud. Hvis jeg har god tid i weekenden, smører jeg håret i olien og lade det være i et par timer, inden jeg vasker det af.
Jeg bruger også olien, inden jeg skal glatte håret for at beskytte håret, og nogle gange efter glatningen for at give håret en naturlig glans, og her bruger jeg en meget lille mængde.
Jeg kender også en, som bruger det som makeupfjerner. Man kan også bruge det til neglepleje. Nu gør jeg det ikke selv, men kender en, der har psoriasis, som bruger det til neglene, hvor den har en god effekt.
Desuden har jeg læst , at olien har anti-age egenskaber og endvidere er god til uren hud, da den har en rensende effekt, men man skal være opmærksom på, at det ikke virker på alle hudtyper. Jeg vil anbefale, at man skal prøve sig frem og se om det har en god effekt på ens hud.
Man kan næsten sige, at argan olie er et mirakel kur, da den kan bruges til hele kroppen. Jeg har besluttet mig at bruge det i håret en gang om ugen. Jeg bliver lidt doven i weekenderne og tager derfor ikke tid til at bruge olien til håret, men det skal jeg blive bedre til. Jeg plejer at varme olien lidt, før jeg putter i den håret. Det siges, at olien modvirker svamp, skæl og tørre hovedbund.
Olien er forholdsvis billigt. Man kan købe 100 ml for 100 kr. i helsebutikker.
Nu er der heldigvis ikke lang tid til juleferie. Glæder mig som et barn. Trænger virkelig til at slappe af, lave ingenting, selvom det nok bliver en smule svært med en 2 årig i huset:)
I lørdags stod det på vores årlige juleafslutning i vores tamilske badmintonklub i Viborg. Jeg havde valgt en meget enkel saree, sort og orange. Jeg elsker sarees, og det er nok ikke første gang jeg har skrevet det. Det mest sexede outfit ever.
Blouse/top til saree har jeg fået syet af en tamilske syerske i Viborg. Det er anden gang, jeg har fået syet saree blouse hos hende og er temmelig tilfreds med resultatet. Blousen er en smule nedringet, men synes at det giver en pæn form når man har sareen på.:)
Øreringene er fra Indien og armbåndet er købt på Sri Lanka. Elsker den flotte guld og sort armbånd, som kan bruges til mange outfits. Jeg valgte en stor kæde fra Aldo til sareen, og synes at det var et perfekt valg. Dejligt, når man endelig finder smykker, der både kan gå an til moderne tøj men også indisk tøj.
Ho høj, ikke nok med fantastisk weekend med skønne mennesker, så vågner jeg op til endnu en super dag. Efter en fiberspringning for 6 uger siden, så har jeg i dag startet på min træning igen. Ja, jeg burde og skrive rolig træning, da jeg under træningen kunne mærke den muskel, som havde været skadet. Så det har i dag bare været løb i rolig tempo og herefter styrketræning. Planen er nemlig, at jeg skal løbe halvmarathon i Berlin til marts sammen med nogle af mine skøre venner:) Så nu går jeg i gang med at træne også må vi se tiden an, om kroppen også siger ja til planen:)
Jeg udnyttede også muligheden for at få taget en fedtmåling og sandelig om jeg ikke blev glad og stolt af mig selv (total selfie i dag:) ), da jeg så, at jeg har holdt min vægt i de 6 uger. Som jeg tidligere har skrevet på bloggen, så jeg er ikke født med det gen, hvor jeg bare kan spise alt hvad jeg vil og at det ikke kan ses på min krop. Nej, min krop er bedragerisk mod sin herre, så alt afsløre:)
Derfor har jeg siden 2012 brugt meget krudt på at omlægge vaner og brugt endnu mere krudt på at gøre dem vedvarende. Det var så stressende for min krop, at jeg i 4 uger levede det SUNDE LIV og de næste 4 uger tænkte jeg hverken over maden eller på træning.
Jeg har læst en del bøger og brugt tid på nettet og har nogenunde fundet ud af, hvad der passer til mit liv baseret på min hver dag på nuværende tidspunkt.
Her er mine råd:
* Træn 3 gerne om ugen. Jeg stressede min krop ved at træne mere og havde derfor også svært ved at holde træningsmotivationen efter 4 uger. Tre gange er mere overskueligt for mig, fordi jeg også har tusind andre ting på dagsorden, som jeg helst ikke vil nedprioritere.
* Hvis du er glad for ris og kartofler som jeg, så lad være med at straffe dig selv og gør dit liv surt ved at nægte dig de madvarer, som egentlig gør dig glad. Jeg er ligeglad med at de kloge mener, at den lykke ikke varer længe og bla. bla. bla med insulin osv. Nej, sandheden er at ris gør mig meget glad, så jeg spiser ris, men i små mængder. Fortæl din hjerne, at du sagtens kan få ris igen i morgen, så man ikke får en følelse af Now or Never. Sådan havde jeg det før i tiden. Jeg spiste så store mængder, at man faktisk skulle tro, at jeg aldrig ville få lov til at spise ris igen 🙂
* Lær dig selv at spise små portioner. Kroppen vænner sig til det og pludselig bliver du overrasket over, at du ikke kan fortære den samme mængde som tidligere 😀
Mit livs opskrift:)
Tag en stor skål med “vær god ved dig selv” og tilsæt en stor ske disciplin og tilsæt en mindre ske strenghed (alt efter behov) = wupti wapti = God selvtillid, lækkert hår og glad hver dag 😉
Glade jul, dejlige jul,
engle daler ned i skjul!
Hid de flyver med paradisgrønt,
hvor de ser, hvad for Gud er kønt,
lønlig iblandt os de går,
– lønlig iblandt os de går
Julehumøret er højt og weekenden byder på spændende oplevelser. Jeg starter weekenden med et brag af julefrokost sammen med mine skønne kollegaer og lørdag skal min dejlige veninde Christina fejres:) Efter en masse ballade fredag og lørdag, så byder søndag morgen på job og herefter hjem og bage julekager. Jeg har fået nogle fantastiske opskrifter fra en kollega, så de skal lige afprøves. Men søndag er jo også 3. advent, så det betyder jo = GAVER 😀
Jeg har fået nogle gode adventsgaver ind til videre, så glæder mig også til den kommende søndag:)
Juhuu, så fik jeg endelig Henning Koppel kanden fra Georg Jensen 😀 Jeg havde længe ønsket mig både den lille og store kande, så jeg er VILDT glad for kanden:)
NOAH – det hedder nissen fra Trip Trap og han er risglad ligesom mig. Der er lidt symbolik over den her gave. Jeg har altid været vild med navnet Noah og jeg er kendt blandt familie og venner som værende meget risglad 🙂 Velkommen til Noah.
Vi har i år spist mange æbleskiver i anledning af julen, så det passede mig perfekt at få min egen æbleskiverpande. Julen varer jo lige til påske siger man 😉
Sluttelig kan jeg nævne, at jeg for noget tid siden desværre ødelagde min hørebøffer, så er vildt glad for de nye hørebøffer fra Philips, så kan jeg komme i gang med træning efter min skade.