God morgen weekend:)

Der er altså noget magisk over lørdag. Jeg kan ikke helt sætte ord på det, men det er ligesom at støjen er mindre og alle virker bare mere glade og rolige. Det kan godt være, at det egentlig er mig, som befinder mig i en osteklokke. Men det vel ikke noget, så længe jeg synes det er dejligt:)

foto 1

I går valgte jeg at lave hindbærsnitter for at gøre en super-rar kollega glad og derfor vil jeg i dag dele opskriften med jer, skønne læsere:) Forleden var det opskrift på blomkålspizza og i dag er det en vaskeægte sukkerbombe – yeah love that too;-D Jeg kan godt lide at spise sundt og træne, men jeg får aldrig dårlig samvittighed over at spise usundt. Det skal der helt sikkert også være plads til i min hver dag ellers bliver det lidt for trist.
Hindbærsnitter smager himmelsk og opskriften er let at gå til og der skal ikke fremtrylles mange ingredienser.

Det man skal bruge til ca. 20 hindbærstykker er:

  • 400 g mel
  • 2 tsk bagepulver
  • 2 æg
  • 250 g smør
  • 200 g sukker

Hindbærmarmelade

Glasur:

  • Flormelis
  • Koldt mælk
  • Krymmel

Fremgangsmåde:

  1. Bland mel og bagepulver sammen.
  2. Skær smørret i små stykker og kom det i skålen med mel.
  3. Tilsæt sukker og æg. Ælt det hele godt sammen.
  4. Rul dejen ud på et bagepapir. Skær fra, så man får en firkant ud af dejen.
  5. Fyld halvdelen af dejen med marmelade. Kom ikke helt ud til kanterne, da der skal lukkes til.
  6. Løft op i bagepapiret og læg halvdelen uden marmelade oven på som en slags låg.
  7.  Sørg for at “hæfte” siderne sammen.
  8. Bag i ca. 20 min på 175 grader.
  9. Pynt med glasur og krymmel

foto 3 foto 2 foto 4

Klar til servering:)

Smuk og skøn lørdag til jer alle:)