Image (16)

Jeg har hygget mig og nydt den gode appetit gevaldigt under min graviditet og har ikke holdt mig tilbage med hverken mad eller søde sager. Det liv går ikke længere og nu skal der ske nogle ændringer i hverdagen. Det er på tide, at jeg er opmærksom på min krop og kommer i form igen. Jeg har ikke dyrket motion siden mit første graviditet, så det bliver lidt af en udfordring at komme i gang igen.
Siden jeg fødte vores yngste datter har jeg holdt kroppen i ro og fokuseret på den bette pige, men nu er det mors tur og de sidste graviditets kilo skal trænes væk 🙂

Jeg er småt begyndt at gå ture med barnevognen og kan mærke, at der er en lang vej til at komme i form. Det er nu dog meget hyggeligt at trille med den bette i barnevognen og nyder det gode vejr og tiden for os selv. Mit højre ben har været belastet under begge graviditeter og jeg har til tider stadig smerter i det ben, når jeg går. Jeg skal snart til 8 ugers undersøgelse hos min læge, så krydser fingre for at alt er vel, og jeg kan komme i gang med træning på motionscentret.

foto (4)