IMG_4325.JPG


En dejlig hilsen herfra i Viborg til alle jer læsere:)

Nu går vi weekenden i møde og det betyder også 1. advent på søndag. Jeg har rigtig hygget mig med familien i Viborg i dag og sammen med niecen fik jeg bagt de første vaniljekranse. Vi fulgte Mette Blomsterbergs opskrift med enkelte rettelser efter vores egne behov og fik bagt nogle himmelske vaniljekranse:) Vores første plade måtte desværre smides ud, da ovnen hos min søster blev hurtigere varm end mig egen i lejligheden, så derfor var kagerne helt mørke efter de 10 minutter i ovnen, og måtte kasseres:) Så derfor satte vi tiden ned for de resterende kager og tog dem ud, når de var gyldne, så var de perfekt bagt. Det er så let at lave vaniljekranse og svoger Mathi er godt i gang med at tømme den første kagedåse:)

Her kommer den opskrift, som vi fulgte:

  • Ca. 30 styk
  • 200 g lurpak
  • 1/2 polynesisk vaniljestang
  • 1 æg
  • 200 g hvedemel
  • 70 g knuste mandler eller mandelmel

Fremgangsmåde:
Forvarm ovnen på 170 grader

  1. Tag smørret ud i god tid, gerne 4-5 timer før brug. Skrab kornene ud af vaniljestangen og bland det godt med sukkeret. Tilsæt herefter smørret og bland ingredienserne godt sammen. Tilsæt herefter ægget og bland det hele sammen til en klæbrig masse.
  2. Bland de knuste mandler og mel sammen og tilsæt det efterfølgende til smør/sukkerblandingen. Når man har tilsat melet, så skal man ikke blande for længe, da rygterne påstår, at kagerne kan blive for gummiagtig af det.
  3. Kom lidt efter lidt kagemassen i en sprøjtepose med stjernetyl og sprøjt det i små kranse på bagepapiret. Bag i ovnene i 5-10 minutter ( alt afhængig af ovnen). Lad det køle af inden servering eller gem i julekagedåser til senere:)

IMG_4324.JPG
IMG_4326.JPG
Vi er tilfreds med smagen, så nu skal de bare nydes:) Det har været skønt at tilbringe dagen med familien og jeg elsker simpelthen tiden de to niecer.
God weekend til jer alle:)