Kavi_sukkerfri_kurJeg er startet på sukkerfri kur i seks uger sammen med nogle stykker. Vi har lavet et lille væddemål om, hvem der virkelig kan undvære sukker i seks uger. Min mand Mathi er også med i væddemålet. Han er vant til at få 5 tsk. sukker om morgen, 3. tsk sukker i hans morgen te og 2 tsk. på hans havregrød. Men jeg må nu sige, at han har taget væddemålet seriøst og holdt sig sukkerfri hidtil 🙂

Det er nu også dejligt at vi begge er på sukkerfri kur og kan støtte og motivere hinanden. Det er egentlig ikke for vægttabs skyld, vi har valgt dette, men fordi vi vil undgå sukker i hverdagen. Både Mathi og jeg er virkelige glade for søde sager, og vi kan hurtigt overbevise hinanden til at spise søde sager. Derudover er vores ældste datter snart på 3 år også blevet meget glad for sukker og det er ikke sjovt at se sin bettemus gemme sig bag døren og spise chokolade:)

Jeg syntes, at de første to dage af kuren var nemt og derefter har det været oppe ad bakke. Der går ikke en dag, hvor jeg ikke tænke på chokolade, kage, is og meget andet med sukker. Jeg sidder tit og drømmer om alle de ting, som jeg skal spise, når kuren er slut . Det er lidt skræmmende at tænke på, hvor meget sukker og søde sager fylder min dagligdag. Selvom det er hårdt at undvære søde sager, så håber jeg inderligt, at jeg kan holde de seks uger ud og bevise overfor mig selv, at jeg ikke har brug for sukker hver dag for at overleve. Hvis kuren er med til at jeg taber et par gram mavefedt, så er det bare et stort plus:)