Sophie Choudry

Jeg er helt forelsket i denne lenga, som Sophie Choudry bære på billedet. Det er jo den berømte bollywood designer Manish Malhotra, der står bag designet af lengaen. Jeg har et ønske om at bære en lignende lenga til min søsters bryllup til sommer. Den traditionelle ceremoni af brylluppet foregår i Indien, hvilket jeg jubler over:) Jeg får gode mulighed for at shoppe indisk tøj, både til den efterfølgende reception men også lidt ekstra til andre anledninger. Jeg har ikke været i Indien siden 2008, hvor vi var på bryllupsrejse. Jeg fik shoppet amok og denne gang skal der jo også shoppes til de to små prinsesser:)

Jeg søger oftest efter inspiration på nettet, så shopping bliver lidt mere målrettet, når jeg er i Indien. Shopping er altid nemmere, når man ved, hvad man vil have:) Da jeg har begge pigerne med, så er det jo heller ikke sikkert at de gider shoppe dagen lang, som mor.

Hvis jeg skal bære en lignende lenga, så bliver jeg for alvor nødt til at stramme ballerne og tage træningen lidt mere seriøst. Jeg træner sammen med min kære mand, og hans opgave er at holde mig motiveret. Jeg har pakket al chokolade og slik væk, og lagt det oven på skabet, så jeg ikke kan nå det:) På den måde undgår jeg, at småspise søde sager hele tiden. Jeg kan allerede mærke at det tiltag har hjulpet, da jeg ikke indtager den samme mængde søde sager som tidligere. Nu håber jeg på at fortsætte på den her måde og håber da på også at finde god motivation hos kollegerne, da det fra næste hedder slut barsel og tilbage på arbejdet:)