Når man har små børn, oplever man ting i hverdagen, som man ikke tænker over.
I sidste uge var jeg ude at aflevere Thiviya i børnehaven. Der stod en lille gut, der havde brug for hjælp til at få knappet hans bukser, så måtte ned i børnehøjde for hjælpe ham. Han kiggede på Thiviya og mig og spurgte, hvorfor er I sorte? Jeg kunne se på Thiviya at hun blev lidt ked af det og vidste ikke hvad hun skulle svare.
Jeg måtte jo forklare, at vi kommer fra et meget varmt land og solen skinner hverdag, og det land vi kommer fra er alle brune. Thiviya skal besøge landet til sommer, og det glædede hun sig til. Jeg kunne se på begge børn, at forklaringen var nok til at de blev glade og løb videre for at lege.
Men jeg kunne ikke få den sætning ud af hovedet, for jeg kunne lade være med at tænke på hvad Thiviya tænkte og om hun kunne se forskellen på de forskellige børn i børnehaven. Vi har jo aldrig fortalt, at hun var brun eller at de andre børn var hvide. Jeg er nu glad for, at hun går i en børnehave, hvor der er danske og etniske børn. Det er vigtigt for mig, at hun lærer at der findes forskellige mennesker med forskellige kulturer, sprog og baggrund.
Vi prøver, at fortælle og forklare Thiviya hvor vi kommer fra og hvorfor vi har denne brune farve. Jeg tror ikke helt, at hun forstår det med farven og tror hellere ikke at hun tænker over det ligeså meget som sin mor. Men hvor bliver det dejligt at komme til Sri Lanka, så hun kan se og opleve, der er flere brune mennesker end bare os familien.:)
Nogle ting tager vi forældre som selvfølge, men hold da op man bliver da klogere ved at være sammen med børn. De fortæller lige hvad de tænker.:) Skønne små væsner:)
Rigtig god weekend til jer alle:)
Skriv et svar