Jeg har tidligere blogget om Greengate og her kommer endnu et indlæg. I mandags købte jeg lidt nyt til min samling og denne gang blev det til disse lækre pastel creme farvede kopper og desserttallerkner.
Det jeg allermest kan lide ved dem, er at de er enkel og cremefarvede uden mønstre. De andre Greengate produkter som jeg har, er i forskellige farver og mønster som, jeg på et tidspunkt vil blive træt af. Denne model er enkel, lys med en sølv kant, som både kan bruges til hverdag og til festlige anledninger.
Denne model findes også i pastel grøn og pastel lyserød. Sidste år var jeg på udkig efter dem begge farver, men de var udsolgt alle steder. Jeg husker stadig, hvordan jeg fik min kusine Kavi til at kigge i alle forretninger i Viborg og min søster Vahy undersøgte forretningerne i København. Jeg havde selv kontaktet forretninger i Århus og Sønderjylland, men de var simpelthen udsolgt alle steder. I dag er jeg glad, for at jeg ikke købte dem, selvom de er søde i pastel grøn og pastel lyserød.
Jeg fik købt 10 stk. af hver og har allerede planlagt at købe de næste 10 stk. i weekenden. Jeg må heller skaffe dem inden de også bliver udsolgt 🙂
Tag et kig forbi hjemmesiden her, hvis i er interesseret i Greengate.
Fortsat rigtig god aften til jer alle
Skriv et svar