18 dage og to måneder…
Jaa, der er ikke længe til mit tempel bryllup og kun en uge herefter til den store reception med over 500 gæster. Jeg skrev på bloggen i går, at jeg vil dele nogle af mine tanker og råd med jer efter en specifik henvendelse fra en ung pige, som selv skal til at være brud.
Bryllup er en meget smuk ritual og jeg elsker at være med til bryllupper. Hvis det er familie eller mine nærmeste venner, som skal giftes, så er det sjældent at jeg kan holde tårerne tilbage.
Den søde henvendelse som jeg modtog, bar tydelig spor af frustration og afmagt. Vi fik en god snak og jeg fortalte hende kort, hvad jeg vil bruge i dette indlæg, som hun godkendte.
Jeg vil starte med at være bundærlig mod jer, skønne læsere. Bryllup er smukt og dejlig, hvis man som gæst kommer i sit fineste puds, sætter sig ned og hyggesnakker, spiser alle de mange lækkerier for ikke at nævne hovedretten, rette mit make up inden fotografering med brudeparret og skynde sig hjem, når stilletter begynder at skarve.
Men at stå på den anden side og pludselig selv skal være brud med de mange tusinde beslutninger, som skal tages og endnu flere tusinde hensyn til alle og enhver, som skal tages er altså en helt anden snak.
I starten var jeg vildt spændt og ideerne flakkede fra den ene hjerne halvdel til den anden og jeg følte mig som verdens heldigste superbrud:) Længe gik der ikke før kappen røg af og en snert af stress og frustrationer begyndte at blive stamgæster. Det er en rigtig svær proces, når traditionerne skal holdes samtidig med at to familier med forskelllige værdisæt skal mødes. Første gang jeg hørte antallet af gæster, som skal med til vores reception, så troede jeg, at jeg var ved at få et mindre hjertestop:-D Jeg spurgte mine svigerforældre: Hallo manser, hvordan regner i lige med at jeg skal pynte op til så mange mennesker;)
Da vi så blev enige om lokalet udefra den bedste løsning for begge familier, så var min verden ved at bryde sammen. Jeg havde jo forestillet mig noget helt andet og hallo, hvor var lige på vej hen?
Men realititen blev bare, at antallet af gæster blev højt og vi var nødt tl at finde et sted, hvor der var plads til alle. Jeg kunne på det tidspunkt mærke, at min lyst til at fordybe sig i brylluppet blev mindre og jeg havde nok allermest lyst til at løbe skrigende bort:)
Heldigvis kunne Thino og familien mærke det, så igennem uddelegering af opgaver samt daglige samtaler, så fik vi vendt skuden og jeg valgte at se mere positivt på forløbet.
Jeg indså, at antallet og stedet kunne jeg ikke forandre, men så var det op til os og vores planlægningsteam at sikre, at der er siddeplads, mad og drikkevarer nok til hele flokken. Så skal det hele nok gå:)
Jeg kunne også havde valgt og dvale ved den tilstand og være sur på alle, som gik imod mine ønsker, men faktum er, at det bryllup handler ikke kun mig. Det handler også min kommende mand, hans familie, min familie og sågar vores venner. Derfor valgte vi at skrive de ting ned, som betød noget for os og har delegeret opgaverne ud mellem familien og sørget for at forblive tovholder. I skal ikke læse det her, som om at det hele nu bare kører på skinner, men vi er bare blevet gode til at finde løsninger, når vi støder ind i komplikationer. Jeg vil også ærligt indrømme, at jeg også har sat niveauet ned. Derfor ikke sagt, at mit bryllup ikke bliver pænt eller godt, men jeg har lært at gå på kompromis med de ting, som ikke kan lade sig gøre og fundet fred med det. Dette formindsker frustrationerne og alt tolkes eller forståes ikke som personligt angreb. Det er let for mig at tro, at mine svigerforældre går i mod mit ønske, når de fx. invitere gæster. Men jeg kunne også åbne øjnene og se, hvor svært det egentlig er for dem, når de møder venner og bekendte, som spørger til hvornår invitationen kommer.
Det er op til en selv, om man vil forstå alting negativt og fjerne glæden for sig selv eller blive bedre til at sige, at der er altid to sider af sagen og ingen gør noget for at være onde eller ødelægge. Så at skabe en god kommunikation med sin egen familie og svigerfamilie er alfa og omega til en god bryllupsplanlægning. Der gik også noget tid med høje ambitioner fulgt af skuffelser inden jeg indså – GUD, jeg kan ikke længere mærke glæden over mit eget bryllup, men blot stress og andre negative følelser. Jeg tog en lang ferie fra bryllupsplanlægningen og brugte tiden med mennesker, som altid får mig til at føle, at jeg elsket. Det har givet så meget at holde en ferie, at jeg nu ved, at ligemeget hvad der sker, så vil jeg ikke falde ned i mørket, men blot fokusere skarpere de andre positive ting, som også finder sted. Jeg har tidligere skrevet det og gør det gerne igen – Det, som får opmærksomhed vokser. Så vær meget opmærksom på, hvad du ønsker, som skal vokse og hvad der skal visne bort:)
Det har været meget sundt for mig at lave et team, som skal varetage de forskellige opgaver. Familien har virkelig vist sig med stor overskud og trods for mine uskyldige skænderier med kusine Lohy, som nægter mig adgang til lokalet, når der skal pyntes op, så er jeg virkelig virkelig begyndt at glæde mig til mig bryllup.
Her kommer mine råd til bryllupsplanlægning:
– Lav et team og vær god til at uddeleagere opgaverne. (husk deadlines)
– Sæt realistiske ambitioner. Det er altid nemmere at pynte op til 50 end 500 🙂
– Fokusere på de gode ting. (se på din partner, som du elsker og du snart skal giftes med og smil)(Nyd at familien er samlet og den tid i har sammen) (Vær sågar ligesom mig og fokusere på menuen;) )
– Brug tiden sammen med din kommende mand, så i stadig bevarer glæden helt til den store dag. Så bliver alle de andre ting pludselig meget små.
– Bliv konkret med hvad der betyder noget for dig og få det formidlet videre.
– Sæt datoer for, hvornår hvad skal være ordnet og følg op det (Vær tovholder).
– Evt. tag på ferie, så du virkelig får koblet af inden brylluppet:)
Det var denne omgangs Kathi´s lommefilosofi om bryllup. Ligesom meget andet i livet, så er der ikke en facitliste for denne proces, men vigtigste af det hele er, at holde en positiv tilgang og have en fantastisk dag med alle dem, som du holder af:)
Skriv et svar