Hejsa sødeste læsere:)
Jeg har altid været typen, som elsker at læse bøger, så jeg har nu fået den ide at lave Kathi´s boghjørne på bloggen. Her vil jeg anbefale nogle af de bøger, som jeg finder vældig gode. I skal dog ikke forvente et bestemt genre, da jeg stort set læser alt fra biografier til krimier til de sødste romaner. Jeg elsker at læse bøger, da jeg på en eller anden mystisk måde forsvinder ind i en anden verden og følelserne inde i mig følger virkelig bogens stemning. Min søster sangi er tit kommet hjem til en grædende Kathi, uden der var sket noget i mit liv, men minsandten om der ikke sket noget i bogen:)
Kathi´s boghjørne: Juni måned er Jussi Adler-Olsens krimi- journal 64.
  
Det var med en trist følelse, at jeg lagde den afsluttede “journal 64” på reolen. Det skyldtes både, at jeg egentlig ikke havde lyst til at lukke bogen og forlade den gode spænding, som Jussi formår at holde igennem hele denne bog, men også fordi, at jeg sad med en følelse af at kunne genkende nogle af mine patienter i den bog. At følge Nete, Rita og Gitte´s liv gav mig et billede af, hvorfor nogle mennesker kan ende med at føre et liv, som ifølge vores samfund ikke er acceptable eller normalt.

Jussi har et fantastisk evne til at beskrive og gøre personerne og deres liv så virkelig, at du får en føelse af, at den her historie kan på ingen måder være opdigtet. Journal 64 handler om den berømte og anderledes Carl Mørck, leder af politiets afdeling Q, som får hænderne fulde, da han efterforsker en sag om fem menneskers forsvinden i 1987. Sagen fører tilbage til kvindeanstalten på Sprogø, hvor flere af kvinderne har boet. I bogen følger du Nete Hermansen og livets uretfærigheder mod hende, fra barn til voksen. Man får indblik i hvad fattigdom og mangel på uddannelsesmuligheder driver kvinderne ud i og hvordan de finder muligheder for at overleve. Derudeover får du også et godt beskrivelse af, hvad penge og magt kan byde. I bogen møder man Curt Wad, som er manden bag partiet “rene linier”, som sterilisere kvinder, som ifølge ham ikke burde få lov til at sætte deres afkom i verden, da deres gener ikke var rene.
Alt i alt en spændende bog og Jussi laver i bogens slutning en twist, som jeg på ingen måder havde set komme og efterlod mig med en ny respekt og beundring for denne dygtige forfatter.

Journal 64 er fjerde bind om den famøse afdeling Q ledet af Carl Mørck, hans assistent Asad og den ret specielle sekretær Rosa, som i visse tilfælde bliver Yrsa. Jeg startede med at læse “kvinden i buren, 2007”, “fasandræberne, 2008”, “flaskepost fra P,2009” og afsluttende “journal 64,2010”. Alle fire bøger vil jeg stærkt anbefale, hvis du elsker krimiverdenen.
Stort klap til Jussi Adler-Olsen for hans skrivekundskaber:)

Dette var alt for denne gange fra Kathi´s boghjørne:juni måned 😀